Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

77- årige Jørgen på rehabiliterings ophold efter en blodprop i hjernen


30. august 2017 blev Jørgen Palle indlagt med lammelser i højre arm og ben samt i ansigtet. Det viser sig at være forårsaget af en blodprop i hjernen. Jørgen er 77 år gammel, har et hus på 2. etager og er stadig aktiv i kranfirmaet som blev solgt til den yngste søn i 2013, samt fragtfirmaet som han har med sin anden søn. Jørgen var derfor meget motiveret for at komme på benene igen. At kassere kørestolen var et af hans mange mål under opholdet på Vejlefjord Rehabilitering.

12 dage efter blodproppen, kom Jørgen til Vejlefjord, hvor både ham og hustruen følte de fik en fantastisk god modtagelse, og at der var forståelse fra hele personalet fra kontoret til plejen.

Under sin indlæggelse har Jørgen været omringet af et tværfagligt team bestående af en fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog, talepædagog og sygeplejerske, som sammen har arbejdet på at kunne indfri de mål, som var sat for opholdet.

Det vigtigste for ham var, at få trænet styrke og styring af højre arm og ben, og opnå selvstændig gangfunktion. Træningen har bestået af individuel træning og træning på hold. Der er arbejdet med optimering af gangfunktion både i varmtvandsbassin og i fysioterapien samt ude i terrænet. Sammen med sin fysioterapeut har han haft fokus på kondition, balance, styrke og udholdenhedstræning samt trappetræning.

Yderligere har ergoterapeuten og diætisten i fællesskab fokuseret på kost, da Jørgen havde svært ved at synke som følge af sin blodprop. Ergoterapeuten vurderede løbende Jørgens synkefunktion og lavede på den baggrund en plan for træningen, således at han dagligt fik mundstimulering samt udførte mund- og tungemotoriske øvelser. Det medførte, at han ved udskrivelse igen kunne spise almindelig kost og drikke væske med mindre fortykningsmiddel end ved ankomst.

Jørgen giver selv udtryk for, at han er yderst tilfreds med den behandling han har fået, og det har været ”en utrolig god fremgang, at han kom i kørestol og kunne gå derfra”, fortæller hans hustru.

”Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad vi skulle havde været igennem, hvis han var kommet direkte fra sygehus, og hjem. Vi var nok begge kørt ned med stress, hvis han skulle have sin seng fra 1. sal til stuen, og ikke kunne komme på 1. sal, samt sidde i en kørestol”, reflekterer hun.

6 uger er lang tid at være væk fra sin familie og sit hjem, men Jørgens hustru siger dog, at familien har været meget trygge ved, at han har været på Vejlefjord, og det har været godt med ekstra træning i weekenden.

Kendetegnet ved Vejlefjord Rehabilitering er individuelt tilrettelagte og intensive forløb, hvilket Jørgen også føler han har fået. En gang imellem har han i sin iver gerne ville træne mere end hvad der var planlagt, men så har hans fysioterapeut Pia Bonde Kudsk taget en snak med ham omkring energiforvaltning. Her blev Jørgen informeret om vigtigheden af hvil og pauser mellem træningsseancerne, for at give kroppen og hovedet tid til at restituere.

Jørgen kom hjem uden hjælpemidler og uden hjælp fra hjemmeplejen, og det takker han fysioterapeuten og ergoterapeuten på Vejlefjord Rehabilitering for.

Jørgen havde hørt om Vejlefjord Rehabilitering fra nogle venner og hans sundhedsforsikring, dækker sammen med Sygesikring Danmark noget af hans ophold.