Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Børneneurocentret kortlægger børns udfordringer og styrker


En neuropsykologisk undersøgelse kan bidrage til at give en fælles forståelse for barnets vanskeligheder og ressourcer både derhjemme og i skolen. Det kan være guld værd, påpeger børneneuropsykolog på Vejlefjord Rehabilitering

Af journalist Else Marie Andersen

Børneneuropsykologerne ved Vejlefjords Børneneurocenter undersøger børn, der har en medfødt eller erhvervet hjerneskade, har udviklingsforstyrrelser eller ikke udvikler sig som forventet.
”Hvis et barn eller en ung trives dårligt, har svært ved indlæring eller ikke udvikler sig som forventet, og forældre eller skolen har svært ved at finde en forklaring på det, så kan det give god mening at få barnet eller den unge undersøgt grundigt af en børneneuropsykolog,” siger en af Vejlefjords specialister i børneneuropsykologi, Rikke Slengerich.
Børneneurocentret løser opgaver for både sygehuse, kommuner og VISO, Socialstyrelsens Videns- og Specialrådgivningsorganisation.

Hele vejen rundt om barnet

Når barnet eller den unge er henvist til Vejlefjord, går Rikke Slengerich eller hendes børneneuropsykologiske kolleger i gang med at teste og indsamle viden om barnet.
De rekvirerer relevant materiale som scanningsresultater, barnets journal og tidligere beskrivelser og undersøgelser. De taler også med barnets forældre og lærere for at høre deres oplevelse af barnets vanskeligheder.
Børneneuropsykologerne lægger også vægt på at tale med barnet for at få bedst muligt indblik i, hvad barnet selv oplever kan være en udfordring, og hvor barnet oplever at lykkes. De foretager et grundigt interview med forældrene om barnets tidligere udvikling og livshistorie, og de får indsamlet viden fra barnets netværk for at høre, hvordan bedsteforældre, venner eller andre i netværket oplever, at barnet eller den unge fungerer.
Den neuropsykologiske undersøgelse har til formål at få afdækket barnets forskellige kognitive funktioner for derigennem at opnå bedre forståelse for barnets udfordringer og styrker.
”Det er lidt af et detektivarbejde at finde forklaringen på barnets mistrivsel, manglende indlæring, eller hvad barnet nu er henvist for. Netop fordi skaden ofte er sket flere år, før vi møder dem,” siger Rikke Slengerich.

Den neuropsykologiske udredning

Afhængig af barnets alder, skade og henvisningens beskrevne vanskeligheder foretager hun en række dybtgående undersøgelser af barnets forskellige funktioner.
Hun råder over et helt batteri af testmuligheder. Det kan være test af barnets evne til at koncentrere sig over tid, evne til at huske over tid, opmærksomhed, hastighed i forhold til at forarbejde ny information eller evne til planlægning og organisering af fx en skoleopgave mm. Ofte undersøges også, hvordan barnet fungerer socialt og følelsesmæssigt.
”Ud over de forskellige test vi foretager af barnets funktionsniveau, og den viden vi samler ind, har vi en neuropsykologisk baggrundsviden, der gør, at vi kan relatere testresultaterne til, hvordan hjernen fungerer generelt og i forhold til en evt. skade på hjernen, så vi får et helhedssyn på barnet eller den unge og deres funktionsniveau,” siger Rikke Slengerich og tilføjer med et smil:
”En børneneuropsykologisk undersøgelse er et øjebliksbillede, for børns hjerner er hele tiden i udvikling.  Vi undersøger dem så at sige, mens det hele er i gang. Det er noget af det, der er udfordringen i vores arbejde, og det kræver specialiseret neurofaglig viden.”

Undersøgelsen skaber forståelse

Den neuropsykologiske undersøgelse formidles både mundtligt og skriftligt til forældrene og barnets netværk. I rapporten skriver Rikke Slengerich altid anbefalinger til, hvordan skolen og forældre kan tilrettelægge henholdsvis undervisning og hverdagen.
”Jeg oplever, at den neuropsykologiske undersøgelse kan bidrage til at give en fælles forståelse for barnets vanskeligheder og ressourcer både derhjemme og i skolen. Det kan være guld værd,” fortæller Rikke Slengerich.

Nyt lys på barnets muligheder

Rapportens konklusioner kaster som regel også et nyt lys over barnets muligheder for indlæring og for deltagelse i hverdagslivet i det hele taget.
”Vi kan fx fortælle, at vi kan se, at Peters arbejdshukommelse fx ikke fungerer som andre børns – eller hvad nu tests og undersøgelser har vist. Vores bud kan være, at han bliver stillet over for flere krav, end han har ressourcer til at kunne klare. Han er kommet i overkrav, som vi kalder det. Dvs., at Peter kommer til at overforbruge sig selv i skolen.”

Barnets udfordringer kan overses

Hendes erfaring er, at barnets omverden ikke altid kan se, at barnet er ”i overkrav”. Måske har forældre og lærere bare vænnet sig til, at drengen ikke laver noget i skolen eller afreagerer, når han kommer hjem.
”Når vi har fået skabt den fælles forståelse af barnets udfordringer, kan vi begynde at snakke om energiforvaltning. Dvs. hvordan får vi tilrettelagt en hverdag, som Peter kan holde til, hvor han ikke kommer til at bruge al sin energi, inden kl. er 12. Det kan være, at skolen skal indlægge hjernepauser, eller vi foreslår en særligt tilrettelagt undervisning,” fortæller Rikke Slengerich.

Tværfaglig sparring øger kvalitet

Er hun i tvivl om, hvad hun skal anbefale skolen, sparrer hun med en af Vejlefjords neuropædagogiske konsulenter, som har specialiseret viden om særlige metoder og værktøjer, der kan afhjælpe eller kompensere for et barns vanskeligheder i undervisningen.
”Jeg kan både sparre med de andre børneneuropsykologer om de resultater, jeg finder. Jeg har mulighed for at spørge en læge i huset om selve skaden. Eller hvis jeg fx har en dreng, der bliver helt vildt udtrættet, kan jeg spørge en neuropædagogisk konsulent: Hvad tænker du, jeg kunne anbefale forældre og skolen at gøre,” siger Rikke Slengerich.
”Både den monofaglige sparring med de andre børneneuropsykologer og den tværfaglige sparring højner i den grad kvaliteten i undersøgelsen. Det er nogle af de værdier, jeg godt kan lide ved arbejdet på Vejlefjord.”

Hvad undersøger børneneuropsykologer?

Afhængig af barnets eller den unges alder, skade og beskrevne vanskeligheder undersøger psykologen forskellige færdigheder såsom:

  • Generelle intellektuelle færdigheder
  • Opfattelse og bearbejdning af sanseindtryk
  • Opfattelse af rum og retning og størrelsesforhold
  • Opmærksomhed, koncentration og udholdenhed
  • Indlæringsevne og hukommelse
  • Sproget
  • Overblik, planlægning og problemløsning
  • Følelser og personlighedstræk (for eksempel angst, temperament, væremåde, depression)
  • Sociale færdigheder
  • Evnen til at håndtere eventuelle vanskeligheder

Den børneneuropsykologiske undersøgelse bør blandt andet foretages, hvis et barn mistrives, har dårlig indlæring eller ikke udvikler sig alderssvarende, og når hverken skole eller forældre kan finde en forklaring på barnets vanskeligheder. Står en hjerneskadet ung foran et uddannelsesforløb, er det også oplagt at få retestet den unges funktionsniveau for at finde det rette uddannelsestilbud til den unge.


<< Tilbage til nyhedsoversigt