Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Børneneuropsykolog/autoriseret psykolog søges til Børneneurocentret


Her er stillingen for dig, der kan lide at gøre en forskel for børn og unge med hjerneskader eller udviklingsforstyrrelser, og som gerne vil udvikle sig fagligt.

Opgaverne på Børneneurocentret består blandt andet af børneneuropsykologiske udredninger, rådgivning og behandling, herunder opgaver for den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), som Vejlefjord Rehabilitering er leverandør til.

Da en del af vores opgaver foregår på institutioner og skoler samt i private hjem er egen bil og flair for at gebærde sig som specialistkonsulent i andre organisationer en nødvendighed.

Der vil efter aftale ofte kunne arbejdes hjemmefra og med fleksible arbejdstider.

Ugentlig arbejdstid er 37 timer.

Vi tilbyder

  • Et varieret og på den gode måde udfordrende arbejde i et dynamisk, tværfagligt miljø med høj faglighed, og stor gensidig tillid og fleksibilitet
  • Spændende arbejdsopgaver indenfor hjerneskade og udviklingsforstyrrelser
  • Fast specialistsupervision, mono- og tværfaglig sparring, samt kontinuerlig faglig udvikling som f.eks. specialistuddannelse/ eller anden efteruddannelse hvis du allerede er specialist
  • Engagerede kollegaer (børne- og voksenneuropsykologer, special-lærere, neuropædagoger m.fl.)

Vi ønsker en kollega der

  • Er autoriseret og på vej mod eller allerede godkendt som specialist i børneneuropsykologi.
  • Har viden og erfaring indenfor undersøgelse og rådgivning/behandling af børn og unge, samt lyst til at videreudvikle og videreuddanne sig på disse områder
  • Kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og samvittighedsfuldt med vægt på ordentlighed, høj faglighed og effektivitet
  • Kan bidrage fagligt og personligt til et godt og udviklende klima for vores børn og unge, deres familier og netværk, og for kollegaer og samarbejdspartnere

Tiltrædelse 1/9 2017 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst (region).

Vejlefjord Rehabilitering er et privat, højt specialiseret rehabiliteringscenter for børn, unge og voksne. Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt indenfor især neuro-, kræft-, og almen rehabilitering m.m.

Mere information

Kan fås hos afdelingschef Lísa Björk Reynisdóttir, tlf. 22167605. Du kan også læse mere om os her på hjemmesiden.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 16.08.17 kl. 12.

Ansøgning

Ansøgning sendes til Lísa Björk Reynisdóttir på lire@vejlefjord.dk

Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 34

 

Download stillingsopslag