Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Cerebral Parese kan give usynlige følger


En af Børneneurocentrets målgrupper er børn og unge med Cerebral Parese, hvorfor flere børn med denne diagnose neuropsykologisk undersøges her. Den neuropsykologiske undersøgelse kan belyse barnets styrker og udfordringer med henblik på relevant støtte i hverdagen.

Af journalist Else Marie Andersen

Det er  væsentligt, at børn med Cerebral Parese, CP, tilbydes  en børneneuropsykologisk undersøgelse når dette vurderes relevant. Dette skyldes især at  børnene kan have usynlige kognitive følger af hjerneskaden og derfor kan profitere af forskellige former for støtte i hverdagen. En neuropsykologisk undersøgelsen munder ud i anbefalinger om, hvordan de voksne kan støtte barnet i hverdagen.
Det var et af budskaberne fra børneneuropsykolog Marianne Ravnsø Lind, da hun for nylig holdt oplæg om ’Børn med CP i et neuropsykologisk perspektiv’ på en temadag om for tidligt fødte børn på Vejlefjord Rehabilitering.
”Vi ser mange børn med CP i Børneneurocentret på Vejlefjord. De kan have udfordringer, fordi de er for tidligt fødte, og fordi de har CP, men ikke alle børn, der er for tidligt født, har CP,” fastslog Marianne Ravnsø Lind.
Det er en relativ lille gruppe børn på omkring 3400 børn, der har CP i Danmark. CP er en samlebetegnelse for en række motoriske handikap, som skyldes hjerneskade opstået i en umoden hjerne før 2 år. Altså er det en hjerneskade, der i varierende grad også giver kognitive følger.
Den enkelte kommunale forvaltning, skole og børnehave har derfor ikke kontakt med så mange af de børn i dagligdagen, og selv om de havde, er de næppe ens, for to børn med CP har sjældent de samme udfordringer.

Ønsker pause efter et frikvarter

”En neuropsykologisk undersøgelse kan bidrage til, at omgivelserne bedre kan forstå barnets reaktioner,” sagde Marianne Ravnsø Lind og kom med flere eksempler på, hvordan disse børn kan blive misforstået, hvis pædagoger og lærere ikke har kendskab til de udfordringer børn og unge med CP kan have.
Hvordan skulle en lærer fx vide, hvad der ligger bag, når et barn med CP kommer ind fra frikvarteret og udbryder: Hvornår skal vi have pause?
”Man skal vide noget om barnets udfordringer for at forstå dets reaktioner. Barnet har bestemt ikke haft pause, men har måske været på  overarbejde for at skabe sig et visuelt overblik over skolegården, og hvor alle kammeraterne er løbet hen,” sagde Marianne Ravnsø Lind.

De kognitive funktioner testes

Børneneuropsykologerne på Børneneurocentret på Vejlefjord Rehabilitering  har   forskellige test og undersøgelser, der kan undersøge barnets generelle funktionsniveau, opmærksomhed, hukommelse, sprog, synet (evnen til at fortolke og give mening til det, barnet ser), de såkaldt spatiale funktioner (evnen til at forstå rumlige forhold), de eksekutive funktioner og barnets sociale og følelsesmæssige udfordringer.
Valget af test afhænger af det konkrete barns udfordring og den beskrivelse, psykologerne modtager om barnet forud for undersøgelsen. Derudover indgår informationer fra barnets forældre og børnehave/skoletilbud ind i udredningen.  Efter en neuropsykologiske undersøgelse bliver forældrene tilbudt en gennemgang af undersøgelsen samt de pædagogiske anbefalinger. Derudover tilbydes forældrene at kunne invitere andre relevante voksne omkring barnet, f.eks. bedsteforældre, skole, børnehave, PPR og socialforvaltning som ligeledes får en gennemgang af undersøgelsen samt de pædagogiske anbefalinger, som især er rettet mod hvordan de voksne kan støtte barnet i hverdagen.

Børn kan vokse sig ind i vanskeligheder på grund af hjerneskade

Når børn får en hjerneskade er det, modsat voksne der får en hjerneskade, en skade i en umoden hjerne. Derfor kan det være svært at sige  præcist hvordan barnet vil udvikle sig. Det man nogle gange ser er at nogle skader i hjerne bliver tydeligere jo ældre barnet bliver.  ”Man kan sige, at barnet vokser sig ind i skaden. Skaden er stationær, men symptombilledet kan ændre sig gennem barnets leveår, da barnets hjerne er i stadig udvikling, og der kontinuerligt stilles nye krav.”

Er det et større barn, undersøger neuropsykologerne   ofte de eksekutive funktioner mere indgående, de funktioner der handler om evnen til at skabe overblik, planlægge mm. Da de eksekutive funktioner færdigudvikles sent, kommer disse skader ofte  først tydeligt til udtryk hos  større børn. Dertil er det ofte på dette tidspunkt at forældre og skole ser udfordringerne, da det er i teenageårene at der stilles krav til at barnet selv kan skabe overblik, planlægge og regulere sine emotioner.

Selvom Marianne Ravnsø Lind skaber sig et grundigt indblik i barnets funktionsniveau,   sendes et barn videre fx til øjenlæger, kommunale synskonsulenter, tale-hørekonsulenter og børne fysio- eller ergoterapeuter, hvis der er behov for at undersøge barnets udfordringer mere specifikt.
”Børn med komplekse problemstillinger stiller krav om komplekse problemløsninger og en villighed til at arbejde på tværs af faggrænser og sektorer,” understregede hun.


<< Tilbage til nyhedsoversigt