Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

En skadet stemme kan ofte blive bedre med øvelser


Stemmen kan være vigtig at træne op af hensyn til den hjerneskaderamtes sociale liv og identitet. På Vejlefjord Rehabilitering udgør øvelser med vejrtrækning og afspænding en central del af genoptræningen.

Af journalist Else Marie Andersen

Når et menneskes hjerne bliver skadet, kan det gå ud over stemmen. Det sker langt fra for alle, men nogle hjerneskaderamte oplever, at stemmen mister kraft, bliver hæs, dybere eller lysere. Den kan også forsvinde helt. For langt de flestes vedkommende kan stemmen trænes op. Måske til samme niveau som før. I hvert fald kan den ofte blive bedre.
”Stemmen har rigtig stor betydning ikke blot for ens sociale liv, men også for ens identitet, for man identificerer sig meget med den stemme, man har. Stemmen er en del af den person, man er,” siger audiologopæd Mia Egsgaard, Vejlefjord Rehabilitering.

Stemmen – en social adgangsbillet
Som audiologopæd – eller talehørepædagog, som det oprindelig hed – arbejder hun med at genoptræne hjerneskaderamte patienters sprog, tale og stemme, mens de er indlagt på Vejlefjord Rehabilitering.
De færreste er nok opmærksom på, hvor stor betydning stemmen kan have for de ramtes sociale liv.

”Hvis man fx har mistet kraft i sin stemme, kan det være svært at komme til orde i et selskab eller til en familiemiddag, for de andre kan ikke høre, at man prøver at sige noget. Stemmen kan have stor betydning for ens sociale liv, hvis den lige pludselig ikke fungerer, som den plejer,” påpeger Mia Egsgaard.

Øvelser kan hjælpe
Stemmens kraft og lyd er påvirket af ens vejrtrækning, og den er igen påvirket af, hvordan du står eller sidder, når du taler. Derfor er vejrtrækningsøvelser altid en fast del af genoptræningen.
Afhængig af skaden kan der også være brug for afspændingsøvelser og en række andre tiltag, blandt andet operation, for at hjælpe stemmen tilbage på sporet.
”Lyd er luft, der er sat i svingninger. Stemmens lyd bliver skabt, når udåndingsluften sætter stemmelæberne i halsen i svingninger. Når svingningerne kommer op i svælg, mund og næsehule, skaber de et resonansrum, der gør, at stemmen får den klang, den har. Falder du sammen i kroppen, ændrer du resonansrummet. Derfor har det stor betydning for stemmens lyd, hvordan du sidder eller står, når du taler,” forklarer Mia Egsgaard.

Stemmen trænes tværfagligt
Hun arbejder derfor tæt sammen med både fysio- og ergoterapeuter på Vejlefjord om genoptræning af de indlagte patienter, der har stemmeproblemer. Sidder en patient i kørestol og kommer til at falde sammen, vil patienten ofte trække vejret højt oppe i brystkassen, og det kan have betydning for stemmens kraft.
”Har jeg fx en kørestolspatient, så kan jeg gå med, når fysioterapeuterne træner med ham, og så laver jeg fx nogle øvelser, mens patienten står op,” fortæller Mia Egsgaard.
På Vejlefjord drøfter personalet de enkelte patienters genoptræning på den ugentlige konference.
”Det kan fx være relevant for mig at drøfte med fysioterapeuten, hvad jeg kan forvente af en patient rent fysisk, og så kan jeg tilrettelægge øvelser ud fra det,” siger hun.

Identitet i stemmen
For nylig havde hun en patient, hvis stemme var blevet meget monoton og dyb. En monoton stemme kan fx gøre det svært at vise begejstring for, hvad andre siger, og man kan fejlagtigt blive opfattet som uengageret i andre. Patienten havde også svært ved at få kraft på stemmen og identificere sig med den lyd, der nu kom ud af munden på hende, når hun talte.
”Det kan være svært at sætte sig ind i, at stemmen kan have stor betydning, men lyder man anderledes end man plejer, er det endnu en brik i den følelse, mange hjerneskaderamte får: Jeg er ikke den, jeg plejer at være,” fortæller Mia Egsgaard.

Øvelser kan hjælpe
”Vi arbejdede blandt andet med vejrtrækning og afspænding i form af gabeøvelser. Hun endte med at synes, at hun lød, ligesom hun gjorde før, og det betød rigtig meget for hende. Ved udskrivningen gav hun udtryk for, at hun nu vidste, hvordan hun skulle rette sig op, når stemmen blev for dyb.”
”Havde patienten været ligeglad med at få en lidt mere monoton og dybere lyd, ville jeg ikke været gået ind og arbejde med det. For det skal give mening for patienten,” siger Mia Egsgaard med et smil.
Er alle muligheder afprøvet uden held til at genskabe lyd i patientens stemme, kan Mia Egsgaard hjælpe patienten med at finde hjælpemidler, så han eller hun bliver i stand til at kommunikere, fx ved hjælp af en staveplade eller en app på en iPad.

Årsager til stemmeproblemer
En skade på stemmen kan være forårsaget af en skade på stemmelæberne, eller på den nerve, der giver besked til stemmelæberne om at bevæge sig.
For nogle patienter er stemmelæberne blevet lammet, så de ikke kan nå sammen. Skaden kan også skyldes lammelse eller skade på den store muskel, diafragma, der styrer vejrtrækningen. Er den skadet, kan det være svært at få luft og kraft nok på stemmen.


<< Tilbage til nyhedsoversigt