Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

En enestående chance for den visionære Afdelingssygeplejerske


Brænder du for ledelse og udvikling, så tilbyder vi et lederjob i vores sengeafdeling, som er i en rivende udvikling og forandring.

Vejlefjord Rehabilitering søger en dynamisk, erfaren og ambitiøs afdelingssygeplejerske med gennemslagskraft, organisatorisk overblik og lyst til tværfaglig ledelse.

Om os

Vejlefjord Rehabilitering er et specialiseret rehabiliteringstilbud til patienter der efter en erhvervet hjerneskade, operation eller langtidssygdom ønsker en målrettet træning i optimale og trygge rammer.
Vi er et privat tilbud og vi modtager årligt ca. 200 patienter heraf ca. 40 med svære og komplicerede funktionsnedsættelser af både fysisk og kognitiv karakter. Vi arbejder holistisk og tværfagligt i teams omkring patienten og sætter en ære i at tilrettelægge det helt rigtige individuelle forløb for patienten.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor fagligheden er i højsædet, patienten er i centrum, og hver enkelt medarbejder bidrager til at styrke den faglige udvikling gennem refleksion over egen praksis.

Vi har 28 sengepladser og vi er en blandet gruppe af sygeplejersker, SSH, neuropædagoger, serviceassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæder, diætist og neuropsykologer samt en gruppe af vores egne vikarer. Vi samarbejder fast med læge/neurolog, og ad hoc med andre fagfolk. Vi har et godt og tæt samarbejde med høj faglighed og en god og humoristisk omgangstone.

Om dig

  • Du har ledelseserfaring gerne som afdelingssygeplejerske
  • Du kan løse ledelsesopgaverne med stærk fokus på kvalitet, effektivitet og høj medarbejdertilfredshed
  • Du er god til at varetage den ledelsesmæssige praksisdisciplin og gennemføre forskellige processer
  • Du har kommerciel forståelse
  • Du har lyst til at udvikle personalet og samarbejde med øvrige faggrupper
  • Du har bred klinisk erfaring – erfaring med Neurologi/rehabilitering er en fordel
  • Du har gode samarbejdsevner, kan samarbejde med sundhedsprofessioner tværfagligt, tværorganisatorisk og tværsektorielt

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads

  • Hvor du er med til at præge nutiden og fremtiden.
  • Med et varieret og udfordrende job i et dynamisk miljø med stor gensidig tillid og fleksibilitet
  • Hvor ledelse værdsættes
  • Hvor man tager aktivt del i beslutningerne
  • Med fagligt dygtige og engagerede kollegaer

Arbejdsopgaver

  • Lede og coache personalet og sikre trivsel
  • Samarbejde med ledende neuropsykolog og terapeutfaglig leder om tværfagligledelse.
  • Ansvar for at ressourcer anvendes optimalt
  • Varetage den daglige arbejdstilrettelæggelse og kende personalets kompetencer og udviklingsbehov
  • Understøtte særligt vanskelige patientforløb
  • Medvirke til at udvikle og styrke kvalitetsarbejdet i afdelingen, ud fra de otte nationale mål for det Danske sundhedsvæsen
  • Profilere Vejlefjord Rehabilitering og sikre den sygeplejefaglige udvikling.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Mere information

Om stillingen kan fås hos driftschef Pernille Bundgaard på tlf. 40880486. Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til hr@vejlefjord.dk med modtagelse senest d. 28/8 2017.

Samtaler afholdes i uge 35/36

Download stillingsopslag