Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Erfaren fysioterapeut søges til botilbud med neurorehabilitering af hjerneskadede unge/unge voksne


Ny Fjordbo er et døgnrehabiliteringstilbud for hjerneskadede unge / unge voksne i alderen ca. 15-30 år. Vi tilbyder en specialiseret, tværfaglig, og helhedsorienteret indsats til vores beboere, som bor hos os på kortere eller længere ophold (typisk fra 12 uger til 2-2,5 år). I det daglige arbejde lægger vi vægt på såvel en individuelt tilrettelagt rehabilitering på højt fagligt niveau samt identitetsudvikling, socialt samvær, rummelighed og plads til at finde sin plads og sit bidrag til samfundet.

Vi søger aktuelt en fysioterapeut til fast fuldtidsstilling pr. 1. september 2018 eller så hurtigt som muligt herefter.

Personalesammensætning

Vi er ca. 20 ansatte på Ny Fjordbo og består af (neuro)pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, lærere, neuropsykologer og sygeplejersker. Vi samarbejder fast med læge/neurolog/psykiater, talepædagog, diætist og vi prioriterer et godt og tæt samarbejde med høj faglighed og en god og humoristisk omgangstone.

Vi søger en kollega som

  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Har viden og erfaring med fysioterapeutisk neurorehabilitering
  • Har lyst til og erfaring med at arbejde i et ungemiljø
  • Kan dokumentere arbejde og observationer på skrift og har kendskab til elektronisk journalføring
  • Kan arbejde selvstændigt, fleksibelt, omsorgsfuldt og samvittighedsfuldt med vægt på ordentlighed og høj faglighed
  • Kan bidrage fagligt og personligt til et godt og udviklende klima for vores unge/unge voksne, deres familier og netværk samt for kollegaer og samarbejdspartnere
  • Kan indgå i et tæt koordinerende samarbejde med de andre faggrupper

Vi kan tilbyde

  • Et varieret og udfordrende arbejde i et dynamisk miljø med gensidig tillid og fleksibilitet
  • Mulighed for kontinuerlig faglig og personlig udvikling (blandt andet kurser og supervision)
  • Rammer og træningsfaciliteter på højt specialiseret niveau og i naturskønne omgivelser
  • Engagerede kollegaer

Mere information

Løn- og ansættelsesvilkår sker i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ved behov for yderligere information kan afdelingsleder og neuropsykolog Astrid Helene Riber kontaktes på

tlf. 61 61 49 84. Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk/unge

Ansøgning

Ansøgning sendes på e-mail til Astrid Helene Riber: hr@vejlefjord.dk. Ansøgningsfrist den 6.august 2018. Der indkaldes til samtaler i uge 33.

 

Download ansøgning