Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Ernæringsassistent/kok med passion for de bedste råvarer, service og smagsoplevelser søges til Vejlefjord Rehabilitering


Vejlefjord Rehabilitering er i en rivende udvikling, og vi søger derfor en ernæringsassistent, kok eller medarbejder med tilsvarende kvalifikationer til vores køkken. Vi tilbereder mad til ca. 40-50 patienter hver dag og frokost til ca. 50 medarbejdere. Vi har åbent døgnet rundt hele året, hvorfor arbejdstiden er fordelt på hverdage, weekender og helligdage.

Vejlefjord Rehabilitering er et højt specialiseret rehabiliteringstilbud til patienter, der efter en hjerneskade, operation eller langtidssygdom ønsker en målrettet træning i optimale og trygge rammer. Kosten er en væsentlig faktor og skal understøtte patienternes træning på Vejlefjord.

Du bliver en del af et team, der sætter pris på at arbejde med friske råvarer og mad lavet fra bunden. Du kommer til at indgå i alle arbejdsopgaver i køkkenet og med servering af maden i vores café.

Opgaverne er blandt andet:

  • Planlægning og tilberedning af det varme og kolde køkken samt mellemmåltider og snacks.
  • Dialog med afdelingerne og patienterne.
  • Have fokus på gode råvarer og høj kvalitet.
  • Foretage egenkontrol og dokumentation.

Vi lægger særlig vægt på, at patienternes mad er økologisk, sund, velsmagende og indbydende med årstidsbestemte råvarer. Vi har sølvmærket i økologi. For at kunne leve op til vores målsætninger om høj kvalitet er samarbejde med alle faggrupper et nøgleord, når de daglige opgaver og udfordringer skal løses.

Vi sætter service i højsædet, og derfor er et smil på læben og venlig imødekommenhed et absolut “must”. Til gengæld lover vi et job i et spændende og hyggeligt miljø på en af Danmarks smukkest beliggende arbejdspladser.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet med en relevant kostfaglig baggrund.
  • Er kvalitetsbevidst, idérig og kan inspirere med nye og afvekslende retter og menuer.
  • Er selvstændig og kan tage et ansvar og samtidig har fokus på samarbejde.
  • Er stabil, moden og ansvarsbevidst og har glæde samt stolthed i forhold til dit fag.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være på 37 timer / uge.

Løn vil være efter dine kvalifikationer.

Tiltrædelse gerne hurtigst muligt.

Yderlige oplysninger kan fås hos Køkkenleder Birgit Jensen på 25733738.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen sendes til bij@vejlefjord.dk . Samtaler foretages løbende.