Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
visitationen@vejlefjord.dk

Faguddannet personale søges til højt specialiseret døgnrehabiliteringstilbud for unge med hjerneskade


Ny Fjordbo er et højt specialiseret botilbud med døgnrehabilitering for hjerneskadede unge / unge voksne i alderen ca. 15-30 år. Vi tilbyder en specialiseret, tværfaglig, og helhedsorienteret indsats til vores beboere, som bor hos os på kortere eller længere ophold (typisk fra 12 uger til 2-2,5 år). Vi har i alt 12 unge med en gennemsnitsalder på 20 år.

Vi søger to fagpersoner (SOSA, ergoterapeut, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut eller pædagog) til en fast stilling på 37 t/ugen samt et barselsvikariat. Stillingerne er med blandede dag- og aftenvagter og med weekendvagt hver 4. weekend.

Hvem er vi

Ny Fjordbo er en søstervirksomhed til Vejlefjord Rehabilitering, som vi deler matrikel og mange faciliteter og kompetencer med. Medarbejderne i Ny Fjordbo er en blandet gruppe bestående af neuropædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, SOSA, lærere, neuropsykolog(er) og sygeplejersker. Vi samarbejder fast med læge/neurolog, talepædagog, diætist og ad hoc med andre fagfolk, og vi har et godt og tæt samarbejde med høj faglighed og en god og humoristisk omgangstone.

Vi søger en ergoterapeut som:

  • Har relevant baggrund med interesse eller erfaring indenfor hjerneskadeområdet samt lyst til at videreudvikle og videreuddanne sig indenfor neurorehabilitering
  • Kan tage ansvar som kontaktperson for beboere og trives med forskelligartede opgaver i et tværfagligt samarbejde.
  • Indgå i et tæt pædagogisk samarbejde med beboerne og herunder deltage i pleje og ADL-træning.
  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde med unge og unge voksne og dennes familie.
  • Kan arbejde selvstændigt, fleksibelt, omsorgsfuldt og samvittighedsfuldt med vægt på ordentlighed, høj faglighed og effektivitet
  • Kan bidrage fagligt og personligt til et godt og udviklende klima for vores unge/unge voksne, deres familier og netværk samt for kollegaer og samarbejdspartnere

Vi kan tilbyde

  • Et varieret og på den gode måde udfordrende arbejde i et dynamisk miljø med stor gensidig tillid og fleksibilitet
  • Stor indflydelse på og selvstændighed i opgaveløsningen
  • Mulighed for kontinuerlig faglig og personlig udvikling
  • Kontinuerlig supervision.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt / efter aftale.

Mere information

Kan fås ved kontakt til afdelingsleder og neuropsykolog Astrid Helene Riber tlf. +45 61 61 49 84.  Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk   

Ansøgning

Ansøgning sendes på e-mail til Astrid Helene Riber på aher@vejlefjord.dk senest fredag den 3. januar 2020 og med samtaler planlagt til fredag den 10. januar 2020.

Download stillingsopslag