Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Fra sondemad til almindelig kost med hjælp fra elstimulation


Vejlefjord Rehabiliterings terapeuter har gode resultater med at bruge elektrisk stimulation – VitalStim – i genoptræningen af patienter med ansigtslammelse, tygge- og synkebesvær, kaldet dysfagi. Patienterne kommer hurtigere i gang med at spise almindelig mad, og en professionel musiker spiller igen trompet.

Patienter med ansigtslammelser og synkebesvær kommer hurtigere til at spise almindelig mad, når terapeuterne på Vejlefjord Rehabilitering bruger elstimulation – kaldet VitalStim – i genoptræningen af patienter med dysfagi.
”Selvfølgelig betyder det noget, hvor skaden sidder, og hvor gammel den er, men ved at bruge VitalStim, når patienterne hurtigere deres mål, hvad enten det er at kunne spise oralt (gennem munden) i stedet for sondemad eller at kunne spise fuld kost, men elstimulation kan ikke stå alene som behandlingsredskab. Vi laver også øvelser,” fortæller ergoterapeut Kirsten Kjærsgaard, Vejlefjord Rehabilitering.

30 % af patienterne har dysfagi

De senere år har Vejlefjord Rehabilitering oplevet en tendens til, at patienterne er dårligere ved indlæggelsen. Flere er sengeliggende, og mange af de indlagte har dysfagi. En lidelse, der giver tygge- og synkebesvær, fordi musklerne i svælg, hals og ansigt kan være lammede eller føleforstyrrede.
Patienterne får derfor mad og drikke i den ”gale hals”, altså i luftrøret og ned i lungerne i stedet for gennem spiserøret i maven. Med gentagne lungebetændelser til følge.
”Som ergoterapeut faciliterer vi patienterne til at kunne synke. Vi bruger hænderne til at støtte patienten fx til at løfte struben og til at løfte tungen og tungebenet. VitalStim er som et sæt ekstra hænder, der kan komme derind, hvor vi ikke kan komme med vores hænder. Strømmen stimulerer så at sige aktionspotentialet til musklen,” forklarer Kirsten Kjærsgaard.

”Resultaterne med elstimulation er ret gode netop i forhold til hjerneskadede, fordi det er hjernens plasticitet, vi arbejder med. Ved at sætte elektroderne på muskler og nerver, kan vi påvirke hjernen til at blive bedre til at varetage synke- og tyggefunktionen igen,” siger instruktør Bettina Aller, Alergo.

Trompetist kom til at spille igen

En af hendes patienter på Vejlefjord Rehabilitering er en professionel konservatorieuddannet trompetist, der er tilknyttet Slesvigsk Musikkorps. Hans mål var at komme til at spille trompet igen.
”Med øvelser og elektrisk stimulation kom der aktivitet i musklen omkring munden igen. Han opnåede at kunne bruge sit instrument. Desværre kan han ikke holde til at spille professionelt længere, men det er på grund af udtrætning,” fortæller Kirsten Kjærsgaard, der har været certificeret i at bruge apparatet VitalStim Plus i flere år.

Flere terapeuter er certificeret

Sidste sommer fik Vejlefjord Rehabilitering certificeret endnu flere terapeuter i at benytte elstimulation på hals og ansigt, fordi den behandlingsform giver gode og hurtigere resultater i forholdt til dysfagi. Med flere terapeuter, der har ’kørekort’ til at behandle med elstimulation, kan de også behandle endnu flere patienter, men det kræver netop certificering at bruge apparatet VitalStim Plus.
”Ansigt og hals er følsomme områder. Terapeuterne skal vide, hvad de har med at gøre. Derfor tager vi rundt og certificerer terapeuter både herhjemme og i Norden,” siger instruktør i firmaet Alergo, Bettina Aller, der er den ene af to danskere, der er uddannet til at certificere terapeuter i VitalStim.

Elstimulation virker som styrketræning

Da VitalStim kom til Danmark i 2016, blev Bettina Aller sendt til DJO Globals hovedkontor i USA for at uddanne sig som instruktør i elstimulation på hals og i ansigt. Hun er en af de få ergoterapeuter, der har mange års erfaring med at bruge elstimulation som værktøj i genoptræning. Herhjemme har den behandlingsform primært været et værktøj for fysioterapeuter.
I dag rejser Bettina Aller rundt til hospitaler og kommunale institutioner i hele landet for at certificere terapeuter, når hun har fri fra sit deltidsarbejde på Rigshospitalets Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk.
”Førhen har vi som ergoterapeuter brugt vores hænderne som værktøj til at facilitere synkning. Det gør vi stadig, men vi kan ikke sammentrække muskulaturen med hænderne. Det er præcis det, VitalStim kan. Derfor er det så effektivt, som det er,” understreger Bettina Aller.
”Du kan sammenligne med at træne biceps ved at løfte håndvægte i fitness. Når man løfter vægte, trækker musklerne sig sammen og bliver derved styrket. Elstimulation gør det samme. Det virker som styrketræning. Ved at træne svælgets muskulatur kan vi forebygge lungebetændelser,” forklarer Bettina Aller, der ikke skal forveksles med navnesøsteren i Aller-koncernen.

”Uanset hvad vi mennesker foretager os socialt, så indgår der ofte en eller anden form for mad, og det er meget isolerende ikke at kunne deltage i et måltid, sige ja til en kop kaffe eller en øl med naboen,” siger Kirsten Kjærsgaard, der er ergoterapeut på Vejlefjord Rehabilitering.

Dysfagi rammer mange patientgrupper

Elstimulation er ifølge Bettina Aller også i brug over for patienter med sklerose, parkinson, ALS eller cancerpatienter med dysfagi. Hun giver sparring til terapeuter, der ringer fra hele landet, ”og jeg lærer noget af dem alle,” siger hun.
Selv ældre mennesker kan efter influenza eller hofteoperation opleve at udvikle dysfagi, fordi de måske har været på flydende kost i noget tid, og så vænner svælget sig til ikke at bruge musklerne.
”Ergoterapeuter har mange værktøjer i brug, afhængig af hvilken patientgruppe vi arbejder med, men VitalStim er helt klart noget af det bedste værktøj, jeg har haft i hænderne,” siger Bettina Aller, der nok har behandlet op mod 150 patienter med VitalStim.

Frygten for at maden ender i lungerne

En af dem havde været på intensiv, haft mange lungebetændelser og spiste sondemad. Terapeuten turde ikke udfordre ham af frygt for, at maden igen endte i lungerne, men patienten ville så gerne kunne drikke et glas vin med sin hustru. Hans terapeut oplevede, at træningen var gået i stå.
”I min undersøgelse af borgeren kunne jeg se, at han havde en god hostekraft. Han kunne mærke, når han var ved at fejlsynke maden. Det fortalte mig, at følesansen i svælget var god. Da vi er igennem otte behandlinger i løbet af fire uger, er han faktisk i stand til at spise blød kost, hakkebøf, gratin, blødt brød med ost på – og han kan drikke et glas vin,” fortæller Bettina Aller.
”Vi er som terapeuter meget vant til at passe på vores patienter og modificere maden af frygt for, at det ryger i lungerne. Vi skal stadig tilpasse madens konsistens til patienten afhængig af, hvor i forløbet han eller hun er, men vi skal samtidig udfordre patientens synkeproces og styrketræne musklerne i svælget.”

”Der er evidens for at bruge neuromuskulær elstimulation som add-on til det, vi gør i forvejen, når vi behandler hjerneskadede for dysfagi,” siger formand for ergoterapeuternes faglige selskab for dysfagi, Annette Kjærsgaard, der selv har en ph.d. i dysfagi hos hjerneskadede.

Køkkenet involveret i tværfaglig indsats

Tilbage på Vejlefjord Rehabilitering har også de ansatte i køkkenet fået indsigt i vigtigheden af at modificere kosten til patienter med dysfagi, og de er gode til det. Det er en stor tilfredsstillelse for den enkelte at gå fra sondemad til at kunne smage mad og spise selv.
”Uanset hvad vi mennesker foretager os socialt, så indgår der ofte en eller anden form for mad, og det er meget isolerende ikke at kunne deltage i et måltid, sige ja til en kop kaffe eller en øl med naboen,” siger Kirsten Kjærsgaard.
Hun og kollegerne bruger i stigende grad VitalStim også til patienter med ansigtslammelse -─ facialisparese, som hun helst vil kalde det.


<< Tilbage til nyhedsoversigt