Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Gruppeterapi mod angst ung psykolog bag nyt tilbud


Når angst står i vejen for genoptræning, skal den i front og behandles. Det fik 29-årige Mia Svendsen hurtigt øje på, da hun som nyuddannet psykolog blev ansat på Vejlefjord sidste sommer. Nu kan indlagte patienter få gruppeterapeutisk behandling mod angst.

Af journalist Else Marie Andersen

Mia Svendsen har kun haft papir på sin psykologuddannelse siden sidste sommer. Alligevel kan hun spotte angstreaktioner på lang afstand. Efter kort tids ansættelse på Vejlefjord startede hun i december gruppeterapeutisk behandling mod angst sammen med en fysioterapeut.
”Jeg fik ideen, da jeg både fra patienter og fra fysioterapeuterne hører, at overdreven frygt står i vejen for en optimal genoptræning for en del patienter. Det kan være patienter, der holder sig tilbage i træningen, fordi de overvurderer risikoen for at falde. Også selv om fysioterapeuten vurderer, at de rent fysisk kan klare øvelsen,” fortæller Mia Svendsen.
Den slags reaktioner handler om angst, og det skal behandles, hvis patienten skal blive mest mulig selvhjulpen af træningen, tænker Mia. Hun tager ideen op i psykologgruppen. Her bliver det foreslået at koble en fysioterapeut til arbejdet. Som sagt så gjort. En af de erfarne ’fysser’, Marta Jarmoluk, melder sig til samarbejdet om at facilitere gruppesamtalerne.

Forsøgsordning – med resultater

Vejlefjord Rehabilitering har tidligere haft tilbud om angstbehandling, men tværfaglig gruppeterapeutisk behandling af angst til indlagte patienter med hjerneskade er et nyt tilbud.
De to behandlere mødes en gang om ugen med op til fem indlagte patienter ad gangen. Selv om forsøget kun har eksisteret kort tid, har den første patient allerede oplevet så markant fremgang, at hun har meldt sig ud af gruppen og nu tør træne mere optimalt. Fortæller Mia først, da hun bliver spurgt om resultater.
”Patienten er bange for at falde under træningen. Da hun hører, hvordan angst fungerer, og at man kan blive holdt tilbage af det, så får det hende til at tænke træning på en ny måde. Så ja, jeg har oplevet, at det har hjulpet.”

Erfaring med gruppesamtaler

Selv om tilbuddet om angstbehandling er nyt på Vejlefjord, har Mia erfaring med gruppesamtaler med patienter, der har angst.  I 1½ år har hun som psykologistuderende haft arbejde som gruppeleder for en selvhjælpsgruppe i Angstforeningen i Århus.  Med gode resultater.
”Når jeg har individuelle samtaler med patienterne, kan jeg forsikre nok så meget om, at deres oplevelser er naturlige. Det virker helt anderledes, når en patient fortæller om tanker eller reaktioner, som en anden også oplever at have. De spejler sig i hinanden. Gruppeterapi kan noget helt for sig selv,” konstaterer hun og uddyber:
”Alene dét, at blive lyttet til – og få forståelse fra de andre – betyder rigtig meget. I gruppen får de mulighed for at sparre med hinanden. De oplever at få den følelse: Jeg er ikke alene om at have de reaktioner eller tanker, jeg har. Det skaber tryghed og mod på at turde fortælle om egne oplevelser.”
”Og vigtigst af alt taler vi om, hvad vi kan gøre for at arbejde med det her, så angst ikke kommer i vejen for den enkeltes genoptræning eller velbefindende i øvrigt.”

Årsager til angst

I samtalen står det klart, at Mia har styr på den psykologiske teori om angst. For hjerneskaderamte kan angst fx være udløst af en traumatisk oplevelse i forbindelse med skaden. Måske opstod blodproppen, mens patienten var i bad. Et brusebad minder om den situation og kan derfor give hjertebanken, svedeture og stort ubehag, der gør det svært at gå i bad.
”Patienten ved godt med sin sunde fornuft, at han ikke får en blodprop af at gå i bad igen, men hjernen er sådan indrettet, at den gerne vil lave en sammenhæng. Det gør den for at beskytte os mod, at den ubehagelige oplevelse ikke sker igen,” forklarer Mia.
Angst kan også udløses af den krise, dét er at få skaden.
”Det kan være angstprovokerende, når ens selvidentitet bliver ramt. Patienten er måske vant til at kunne alt muligt. Pludselig er det faste underlag revet væk, og så dukker spørgsmålene op: Hvad kan jeg nu? Hvem er jeg nu?”

Tværfaglig indsats

Nogle patienter har svært ved at huske på grund af hjerneskaden, men de to behandlere tager notater undervejs i gruppeterapien. Noterne bliver læst af patientens faste behandler, så erkendelsen fra gruppeterapien bliver overført til træningslokalet i en tværfaglig indsats. ”Det giver os en exceptionel mulighed for at arbejde med angst i den situation, hvor den opstår,” påpeger Mia.
Netop det at skabe resultater giver hende en stor motivation for at arbejde med angst.
”Det er en spændende behandlingsform, fordi man øver sig i de situationer, der udløser angst. Og så er der ofte gode prognoser for at arbejde med angst. Det er motiverende”, siger hun – og indrømmer, at hun selv kender lidt til angstreaktioner. Dog kun over for edderkopper.

Fakta: Hvem får tilbudt gruppeterapi mod angst?

Tilbuddet om gruppeterapi er rettet mod voksne hjerneskaderamte patienter med angstreaktioner, der kommer i vejen for deres træning eller velbefindende i øvrigt. Patienten skal være indlagt mindst seks uger for at det giver mening at deltage.
Gruppesamtalerne foregår en time om ugen. Patienterne skal derfor kunne koncentrere sig i en time – og i øvrigt være i stand til at sætte ord på deres oplevelser. Der kan max være fem deltagere ad gangen. Ellers er er ikke tid til, at alle kan komme til orde.
Gruppen optager nye patienter hver anden uge. Det giver nye patienter mulighed for at deltage, og de nuværende i gruppen skal ikke gentage sig selv hver uge.


<< Tilbage til nyhedsoversigt