Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Kærlighed kan også rehabilitere


Helle Wenck levede tidligere et aktivt liv med sin mand Bo Friis Sørensen, men i sommeren 2014 fik Bo en blodprop i hjernen, og det ændrede på et splitsekund deres liv. Bo var indlagt to måneder på Frederiksberg Hospital, og et langstrakt genoptræningsforløb fulgte. Et rehabiliteringsforløb på Vejlefjord og ikke mindst Helles konstante indsats og store omsorg har forbedret Bo’s kognitive og fysiske tilstand.

I månederne efter Bo’s skade brugte Helle stort set alle timer i døgnet på hans sygdomsforløb og behandling.

”At forstå følgevirkningerne efter en hjerneskade og lære at navigere rundt i det offentlige system, er meget udfordrende og sindssygt hårdt. Det kræver mange kræfter og ekstra energi, som kan være svære at mobilisere, da man som pårørende også er kastet ud i en krise”, forklarer Helle.

I dag er Bo delvist lammet i venstre side af kroppen og har udfordringer med kognitive følgevirkninger.

Inden skaden indtraf var Bo altid aktiv. Udover sit job som administrativ leder på en skole, cyklede han ofte i fritiden og var i ekstrem god form. Derfor kom blodproppen som et chok for hans omgivelser og i særdeleshed for Helle. En tilstopning af halspulsåren, som kan være arveligt betinget, er sandsynligvis årsagen til Bo’s blodprop.

I dag kan Bo gå med stok, men han har udfordringer med balancen. Desuden har Bo udfordringer med at koncentrere sig, hans evne til at planlægge er forringet og det er vanskeligt for Bo at læse en bog eller en avis.

”Jeg føler hurtig træthed i hjernen, og jeg har et stort behov for hvile mig”, forklarer Bo.

Som pårørende skal man lære at navigere i det offentlige system

Det har krævet en til tider næsten umenneskelig stor indsats af Helle. Det har været nødvendigt at være ved Bo’s side stort set døgnet rundt, for at kunne hjælpe Bo bedst muligt. Det var nemlig  afgørende for Helle at deltage i de mange møder med behandlere i sygehusvæsenet, søge om hjælpemidler til Bo og ikke mindst forstå, hvordan det offentlige system fungerer.

”Det har været vigtigt for mig at være involveret hele vejen igennem. De to måneder, hvor Bo var indlagt på Frederiksberg Sygehus, blev der holdt ugentlige møder, hvor de professionelle omkring Bo samt jeg deltog. Her blev der sat mål og delmål for Bo’s behandling og fulgt op på dem. Det var sindssygt hårdt, men fantastisk godt”, forklarer Helle.

Med tiden er Helle blevet mere erfaren i rollen som sin mands ”syge- og hjemmehjælper”, og i dag er hverdagen blevet mere overskuelig for dem begge.

Opholdet på Vejlefjord har været rigtig godt for Bo. Det kyndige hold af specialister har hjulpet Bo på en række områder. Bo har fået en bedre gangfunktion og er blevet mere udholdende. Rekorden blev sat på Vejlefjord og er 800 meter gang ved hjælp af stok. Kognitive øvelser, som f.eks. at træne øjnene til at fokusere på en bold, har også hjulpet på Bo’s balance. Helle besøgte Bo flere weekender under hans ophold på Vejlefjord, og det gav mulighed for at tage på ture til bl.a. Vejle og Skanderborg.

Det gode råd: ”pas på dig selv!”

For Helle har det været svært at finde tid til sig selv i en turbofyldt hverdag. Det har derfor været en uvurderlig støtte for Helle at have sin familie og nære venner i nærheden. De har hjulpet med de praktiske gøremål, men de har også lagt øre til Helles mange udfordringer i tide og utide.

Det er vigtigt, at man som pårørende forstår den pågældende patientsituation, men det er også vigtigt at man husker at passe på sig selv.

”Man skal huske at bede om hjælp, og det er vigtigt at få aflastning fra familie og venner. Jeg erfarede efter lidt tid, at det er en god ide at få skemalagt sin hverdag for bedre at kunne økonomisere med sine egne ressourcer, da det kan være benhårdt at få hverdagen til at gå op. Lige så vigtigt er det, at skabe tid til sig selv. For mig har det været vigtigt at finde tid til at løbe en tur og at finde tid til en hyggestund med en god veninde”, uddyber Helle.

”I starten af et sygdomsforløb er alt ens fokus som pårørende koncentreret om den syge, behandlingsforløbet og fremtidsudsigterne. Når man så begynder at få indsigt i sygdommen og hvilke muligheder, der er for genoptræning, kan man så småt begynde at tilrettelægge sin egen deltagelse i det videre forløb”, mener Helle.

Helle valgte at forlade sin stilling som skoleleder og genoptog sin tidligere stilling som lærer, og det har været den helt rigtige beslutning.

”Det har givet mere tid og luft i hverdagen, og så er det så livsbekræftende at være sammen med børn” forklarer Helle.

Bloggen giver fornyet energi

Halvandet års tid efter Bo’s skade, startede Helle sin blog HelleWenck.dk. Hun havde nemlig erfaret, at man stort set kun kunne læse om de negative historier i forbindelse med hjerneskader og syntes, der var behov for at vise et mere nuanceret billede. Bloggen har i dag omkring 500 læsere der følger med i parrets liv efter Bo’s blodprop.

”For mig er det blevet en terapi at skrive mine indlæg på bloggen. Det er lidt som om, at jeg får bearbejdet det triste omkring Bo’s situation, og det giver mig fornyet energi”, uddyber Helle.

For Helle er det også livsbekræftende via bloggen at kunne dele sine gode erfaringer og hjælpe andre i lignende situationer, på samme måde som andre har hjulpet hende.

På trods af de seneste års omvæltninger og udfordringer, er Helle og Bo fortsat lykkelige sammen. De har bevaret deres indbyrdes humor, og de er begge fortrøstningsfulde i forhold til fremtiden.

”Bo er stadig den mand, som jeg giftede mig med”, smiler Helle.