Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Kok/ernæringsassistent med passion for de bedste råvarer, service og smagsoplevelser søges til Vejlefjord Rehabilitering A/S


Vejlefjord Rehabilitering A/S er i en rivende udvikling og vi søger derfor en kok, ernæringsassistent eller medarbejder med tilsvarende kvalifikationer til vores køkken. Vi tilbereder mad til ca. 40-50 patienter hver dag og frokost til ca. 50 medarbejdere. Stedet holder åbent døgnet rundt hele året, hvorfor arbejdstiden er fordelt på hverdage, weekender og helligdage.

Vejlefjord Rehabilitering A/S er et højt specialiseret rehabiliteringstilbud til patienter, der efter en hjerneskade, operation eller langtidssygdom ønsker en målrettet træning i optimale og trygge rammer. Kosten er en væsentlig faktor og skal understøtte patienternes træning på Vejlefjord.

Du bliver en del af et team, der sætter pris på at arbejde med friske råvarer og mad lavet fra bunden. Du kommer til at indgå i alle arbejdsopgaver i køkkenet og med servering af maden i vores cafe.

Opgaverne er blandt andet:

  • Planlægning og tilberedning af varm og kold mad samt mellemmåltider og snacks.
  • Dialog med afdelingerne og patienterne.
  • Servering af maden i cafeen og oprydning.
  • Have fokus på gode råvarer og høj kvalitet.
  • Foretage egenkontrol og dokumentation.

Vi lægger særlig vægt på, at patienternes mad er økologisk, sund, velsmagende og indbydende med årstidsbestemte råvarer.  For at kunne leve op til vores målsætninger om høj kvalitet er samarbejde med alle faggrupper et nøgleord, når de daglige opgaver og udfordringer skal løses.

Vi sætter service i højsædet, og derfor er et smil på læben og venlig imødekommenhed et absolut “must”. Til gengæld lover vi et job i et spændende og hyggeligt miljø.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet kok eller har en anden relevant kostfaglig baggrund.
  • Er kvalitetsbevidst, idérig og kan inspirere med nye og afvekslende retter og menuer.
  • Er selvstændig og kan tage et ansvar og samtidig har fokus på samarbejde.
  • Er stabil, moden og ansvarsbevidst og har glæde samt stolthed i forhold til dit fag.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være på 37 timer / uge.

Løn vil være efter dine kvalifikationer

Tiltrædelse gerne den 1. december 2019 eller efter aftale

Yderlige oplysninger kan fås hos Køkkenleder Birgit Jensen på 61227972/25733738

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen sendes til HR@vejlefjord.dk Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2019 kl.12.00