I grundkurset i Facial-Oral Tract Therapy indgår teoretiske og praktiske aspekter, deltagernes egne erfaringer og supervision af undersøgelse og behandling af neurologiske patienter.
Kursusdeltagerne skal være fortrolige med at forflytte en patient fra f.eks. kørestol til behandlingsbriks.
Hver kursist får personlig adgang til e-læringsmateriale til at støtte sin videre læring og arbejde med F.O.T.T.
Formål
Er at give dig teoretisk viden om og praktiske færdigheder i at bruge F.O.T.T. (Facial Oral Tract Therapy) som behandlingsmetode over for patienter/borgere med erhvervet hjerneskade, der har problemer med at synke, drikke, spise, tale samt åndedrætsbesvær. Kurset er et tværfagligt grundkursus og er baseret på Coombes-Konceptet (F.O.T.T.).
Målgruppe
Ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og talepædagoger.
Du vælger om du helst vil deltage på del 2A eller 2B ved tilmeldingen.
Underviser
Annette Kjærsgaard – F.O.T.T. instruktør siden 2001, ergoterapeutisk specialist med ph.d. inden for dysfagi md mere end 30 års erfaring inden for rehabilitering af mennesker med hjerneskader.