Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Logopædi er et vigtigt indsatsområde i rehabiliteringen på Vejlefjord


En hjerneskade kan give store udfordringer for taleevnen. For patienter, der oplever problemer med sproget efter en erhvervet hjerneskade, tilrettelægger vi det tværfaglige rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i patientens aktuelle tale- og sprogvanskeligheder. Vi har god erfaring med at tilrettelægge korte intensive træningsforløb samt udvikling af kompenserende strategier og virkemidler, som understøtter patienternes formidlingsevne og interaktion med andre mennesker.

Populært sagt, kan en hjerneskade få sproget til at gå i stykker. En tredjedel af de mennesker der rammes af en blodprop eller blødning i hjernen oplever skader i hjernens sprogcentre, hvilket gør det svært at bruge sproget. Men man kommer langt med træning, og specielt med intensiv træning i kortere perioder, viser gode resultater.

Talepædagogik (logopædi) er derfor et væsentligt fagområde i vores tværfaglige rehabilitering og tilbydes både til vores voksne patienter men også til vores unge beboere på Ny Fjordbo, som oplever taleproblemer i forbindelse med en erhvervet hjerneskade.

”Erfaringsmæssigt, giver det gode resultater at tilrettelægge intensive forløb hvor der arbejdes med de talemæssige vanskeligheder. Patienten kan typisk have svært ved at finde ord, danne sætninger, læse, stave eller forstå andres tale”, forklarer logopæd Mette Tinggaard, som fornyeligt er tiltrådt på Vejlefjord Rehabilitering.

Et typisk logopædi-genoptræningsforløb

I forbindelse med indskrivning af patienten afdækker logopæden de eventuelle sproglige vanskeligheder, og i samarbejde med patienten og de pårørende udarbejder vi en fælles plan for rehabiliteringsforløbet. Vi fastlægger mål og delmål for hele rehabiliteringsforløbet i samarbejde med det tværfaglige team.

”Vi lægger stor vægt på at tilrettelægge et intensivt logopædisk forløb, som om muligt består af daglige sessioner af ca. en times varighed. Ligeledes sammensætter vi små kommunikationshold, bestående af maksimum seks til syv patienter, hvor vi i fællesskab arbejder med dét at kommunikere, og udnytte de sproglige ressourcer der er bevaret såsom kropssprog, og hvordan vi kan bruge ordene på en anden måde”, uddyber Mette Tinggaard.

Undersøgelser viser, at patienter der oplever tab af sprogfunktionen efter en erhvervet hjerneskade ofte oplever de største fremskridt i de første uger og måneder efter hjerneskaden indtræffer. Som tiden går bliver fremskridtene mindre, der går længere tid mellem dem og patienten kan ende med kroniske sprogudfordringer. Logopædisk undervisning og træning arbejder derfor også med kompenserende værktøjer til at hjælpe patienten med at kommunikere og gøre sig forståelig på en anden måde.

Intensiv logopædiundervisning hjælper patienten

”På Vejlefjord forsøger vi at tilrettelægge den enkelte patients logopædiundervisning med udgangspunkt i to forskellige spor. Ved hjælp af forskellige opgaver arbejder vi på at forbedre patientens sprogfunktion. Vi træner specifikke sproglige færdigheder som f.eks. ordmobilisering, artikulation og sammensætning af ord i forståelige sætninger” forklarer Mette Tinggaard og forsætter;

”Desuden arbejder vi også med samtalestøtteteknik, hvor vi med kompenserende strategier og hjælpemidler forsøger at understøtte patientens tale og formidling i interaktion med behandleren, i små hold med ligesindede eller eventuelt med de nære pårørende. Det kan være formidling af budskaber via billeder, udvikling af et lille repertoire for forståelig gestik (fagter med hånden, armen etc.) og via pen og papir”.

Vigtigt med interaktion og fællesskab

For patienter med talevanskeligheder er det afgørende, at de ikke kommer til at føle sig socialt isoleret. Det er vigtigt fortsat at kunne begå sig i kendte sociale sammenhænge, og gøre de ting man holder af, som f.eks. at gå i biografen, købe ind, eller at kunne læse højt for sine børnebørn.

”Vi arbejder derfor på at integrere de nære pårørende så godt som muligt i logopædtræningen, så patientens partner, børn eller forældre får forståelse for de forskellige sproglige ressourcer (gestik, billeder, pen og papir), som patienten arbejder på at udvikle. Ligeledes kan vi se, at fællesskabet med ligesindede, og det at kunne spejle sig i hinanden, har positiv betydning for såvel kommunikation, aktivitet og livskvalitet”, uddyber Mette Tinggaard.