Neuro-optometri er vigtig i den tværfaglige rehabilitering
Mange mennesker som erhverver en hjerneskade oplever syns- og samsynsmæssige problemer. Synet fungerer som styringsorgan for det meste af menneskets motoriske aktivitet og spiller ofte en vigtig rolle i den tværfaglige rehabilitering. På Vejlefjord Rehabilitering er man meget opmærksom på synets betydning i rehabiliteringsprocessen og har derfor en neuro-optometrist tilknyttet, som indgår i det kyndige og tværfaglige rehabiliteringsteam.
Synet har mange komplicerede forbindelser overalt i hjernen, og selv mindre skader kan påvirke syn og samsyn, og derfor er det vigtigt også at have fokus på synet i den tværfaglige rehabilitering. En hjerneskade kan være et vidt begreb, som spænder over alt fra en hjernerystelse til en blodprop i hjernen og kan medføre en lang række symptomer såsom koncentrations- og motoriske problemer, dobbeltsyn, læsebesvær, køresyge, hovedpine og træthed i øjnene. Vejlefjord’s tilknyttede ekspert, Maria Beadle som ejer TrainYourEyes, har samarbejdet med Vejlefjord et par år, og kommer her fast.
Synet en del af hjernens GPS
Synet fungerer som styringsorgan for det meste af menneskets motoriske aktivitet, så motorikken bliver ikke bedre eller mere præcis end synsfærdighederne muliggør.
”Man kan sige, at synet er en vigtig del af hjernens GPS, og den kan blive sat ud af drift. Går den hjerneskadede f.eks. i et center, kan det for den hjerneskadede føles som om, at den bagved gående person går helt oppe i nakken. Selvom dette ikke er tilfældet, kan det føles rigtig ubehageligt. Ligesom det kan være meget anstrengende at bevæge sig steder, hvor der er mange mennesker og synsindtryk at forholde sig til”, forklarer Maria Beadle.
Synet en vigtig rolle i rehabiliteringen
Da synet spiller en vigtig rolle for rehabiliteringen, indgår Neuro-optometrien allerede i de indledende undersøgelser, hvis behandlingsteamet har mistanke om at synet er skadet hos en patient.
Som neuro-optometrist foretager Maria en række grundige syn- og samsynsundersøgelser, for at afdække hvor der skal sættes ind i forbindelse med genoptræning af synet.
”Det er utroligt dejligt for patienterne, at der er den stærke tværfaglige kapacitet tilstede på Vejlefjord, og at de bliver tilset af så mange faggrupper. Har vi konstateret synsproblemer, planlægger vi i fællesskab det tværfaglige træningsforløb tilpasset den enkelte patient, så f.eks. ergoterapeuter og fysioterapeuter supplerer med hver deres træning”, fortæller Maria.
Den neuro-optometriske genoptræning afhænger ofte af de andre fagområder. Nogle af de neuro-optometriske genoptræningsøvelser kan være vanskelige at udføre for patienterne, hvis de ikke samtidig modtager kognitiv træning.
”Vi ser derfor, at patienter på Vejlefjord rehabiliteres hurtigere, end dem uden adgang til den tværfaglige behandling. Hvis en patient udelukkende modtager neuro-optometrisk behandling, så kan fremskridtene komme langsommere, da den tværfaglige behandling mangler”, uddyber Maria
Individuelt træningsprogram afgørende
Undersøgelser viser, at ca. 60 % får synsproblemer efter en erhvervet hjerneskade, og de er ofte kognitivt betingede, hvilket igen illustrerer, hvor stor opmærksomhed synet fortjener i rehabiliteringen.
Synet har dybe rødder i motorikken og fodrer hjernen med ca. 80 % af dens informationer, og derfor er sammenhængen mellem bevægelsesapparat, balance og synsindtryk i fokus, når der skal sammensættes et træningsprogram.
Synstræning består hovedsageligt af øvelser rettet mod kognitive, sensoriske og motoriske synsfunktioner.
”En af øvelserne kan være at gå på balancebom, hvor der for enden af bommen hænger en bold, som svinger i et pendul. Her skal patienten forsøge at fokusere på bolden og holde balancen samtidigt”, forklarer Maria.
En anden øvelse kan være Sakkadetræning, som styrker de koordinerede øjenbevægelser. Øvelsen går ud på at flytte øjnene fra et sted til et andet – f.eks. to kryds på linje – uden kompenserende nakkebevægelser. Målet med øvelsen er at kunne flytte øjnene i en periode uden at få ondt i hovedet eller føle anden anstrengelse.
”Erfaringer viser at en elitesportsmand kan klare at flytte synet ca. 180-200 gange pr. minut, en almen kan flytte synet 150-160 gange pr. minut, hvorimod en hjerneskadet kan flytte synet ca. 20-40 gange pr. minut” forklarer Maria.
Med det rigtige og individuelt tilpassede træningsprogram, og hvis der bliver sat hurtigt ind, kan man opnå store fremskridt, og ifølge Maria Beadle høstes der gode resultater på Vejlefjord.