Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Ny Fjordbo lærer de unge at begå sig


Det kræver en særlig pædagogisk tilgang at arbejde med unge, der har fået hjerneskade. På Ny Fjordbo er den neuropædagogiske værktøjskasse konstant i brug for at lære de unge nye strategier, der kan gøre dem mest muligt selvhjulpne.

Af journalist Else Marie Andersen

Som ung bruger man ikke kalender til at huske dagens program. Men det kan være en nødvendig strategi at lære, hvis man har fået en hjerneskade, der svækker hukommelsen.
Derfor kræver det en særlig pædagogisk tilgang at lære unge at bruge nye kompenserende strategier. Den tilgang har de ansatte på Vejlefjords ungdomsafdeling Ny Fjordbo.
”Vi arbejder alle ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme,” fortæller Trine Petersen, der er ergoterapeut og arbejder i Huset, som er den ene af Ny Fjordbos to afdelinger.

Viden om hjernen afgørende

Den neuropædagogiske tilgang indebærer, at alt personalet ved, hvad det vil sige at have en hjerneskade. Læger, neurologer, neuropsykologer, fysio- og ergoterapeuter, logopæder, musikterapeut og lærere har grundlæggende viden om hjernens opbygning, sammenhæng mellem hjernens funktioner, følger efter en hjerneskade, og hvordan de forhold påvirker den enkelte unges forudsætninger for læring og udvikling. En hjerneskade på et ungt menneske rammer på et tidspunkt, hvor hjernen endnu ikke er udviklet. Derfor har rehabiliteringsforløbet også fokus på at understøtte hjernens naturlige udvikling.

Hvem er – og var – den unge?

Når et ungt menneske bliver indlagt til rehabilitering på Ny Fjordbo, mødes personalet til konference, hvor den neuropædagogiske grundviden bliver personificeret. Den unges skadesbillede bliver præsenteret. Det bliver sammenholdt med den unges kulturelle og familiemæssige baggrund og eventuelle uddannelse, job og fritidsinteresser. Derved får personalet indblik i den unge, som han eller hun er – og var – før skaden. En viden, personalet bruger til at tilrettelægge rehabiliterende aktiviteter, der lærer den unge at tackle hverdagen bedst muligt.
”Vi har fokus på, om der er nogle ressourcer, vi kan bringe i spil i rehabiliteringen. Har den unge fx søskende, der vil besøge ham hver weekend, kan det være, at vi skal sørge for at arrangere nogle ting, de kan lave sammen for at styrke den unges motivation for rehabilitering,” fortæller Trine.

Vigtigt at fastholde motivation

At skulle igennem et rehabiliteringsforløb er et kæmpestort arbejde for et ungt menneske, der undervejs risikerer at miste motivationen – og give op.
”Det nytter ikke noget, hvis vi sætter barren for højt i forhold til målsætningen. Mennesker har altid nogle ressourcer. Det er dem, vi skal finde frem og trække på, når vi arbejder med at afprøve kompenserende strategier for det, den unge ikke kan,” pointerer neuropædagog Rikke Sloth, der arbejder på Ny Fjordbos anden afdeling.
”Vi tilrettelægger altid forløbet efter, hvad de unge kan lykkes med, så han eller hun får en oplevelse af succes og livskvalitet,” supplerer Trine.

Relation til de unge er afgørende

De unge er som regel indlagt på Ny Fjordbo mellem ½ til 3 år. Der er altså tid til at lære de unge – deres vanskeligheder og ressourcer – at kende.
”Jeg vil næsten sige, at det er lige så vigtigt at opbygge en relation til de unge som at kende skadens omfang,” lyder pædagogens erfaring.
”Relationen er altafgørende, når emnerne bliver meget sårbare. De unge skal være trygge og turde komme til os med deres tanker og følelser, da de er i en situation, hvor de ikke nødvendigvis er den samme, som de var før skaden. De skal finde sig selv igen,” supplerer Trine.

Målet – at blive selvhjulpen

Målet med rehabiliteringsforløbet er oftest fastlagt af den unges hjemkommune. Typisk handler det om at gøre den unge mest muligt selvhjulpen – og evt. afklare den unges fremtidsmuligheder i forhold til uddannelse og arbejde.
Enkelte unge skal gennemføre et særligt tilrettelagt 3-årigt uddannelsesforløb (STU). En anden skal ud af kørestolen. En tredje har brug for at lære nye strategier til at støtte hukommelsen og bevare overblik over dagens program.
Uanset skadens følger kommer den neuropædagogiske værktøjskasse i sving. Den er fyldt med redskaber, der bliver prøvet af for at finde netop de kompenserende strategier, der kan gøre den unge mest muligt selvhjulpen. Det kan være apps, der hjælper til at styrke hukommelsen. Det kan være billeder, der hænger ved brusebadet, så den unge får visuelt støtte til tage bad i den rigtige rækkefølge.
”Hvis de billeder kan erstatte hjemmeplejen, når den unge kommer hjem, er det en stor gevinst for den unge selv at kunne tage bad, men jo også en besparelse for kommunen,” påpeger Trine.

Ungemiljøet styrker rehabiliteringen

Skal et ungt menneske fx lære at bruge kalender som støtte i hverdagen, kræver det, at han eller hun først erkender at have et problem med at huske. Den ungdommelige livsindstilling indebærer ofte modstand mod at bruge den slags støtteredskaber, da det ikke er en del af deres selvbillede.
Som det eneste sted i landet tilbyder Ny Fjordbo specialiseret rehabilitering i et miljø, hvor unge kan møde jævnaldrende, hvis identitet og drømme om fremtiden også er slået i stykker.
”Vi oplever, at de bruger hinanden og kan lettere åbne op for den sårbarhed, det er at have fået en skade og have mistet nogle drømme”, konstaterer Trine og erkender, at netop de unges kammeratskab forærer personalet et ekstra redskab, der styrker rehabiliteringen.
”De unge kan hurtigt få følelsen af, at de bliver behandlet som børn. Men er der en kammerat, der siger: Ja, selvfølgelig bruger jeg også kalender. Hvordan skulle jeg ellers kunne huske, hvad jeg skal om to timer, så er der en helt anden åbenhed: Nå, det kan være, jeg også skulle prøve at bruge den der app. Hvad er det for én, du bruger? Så skal jeg måske bruge den samme,” gengiver Trine en dialog hun tydeligvis har hørt flere gange.
”De unge er ikke nødvendigvis venner bagefter, men i forløbet er det meget vigtigt, at den enkelte kan se: Jeg er ikke den eneste i verden, det her er sket for. Der er også et andet ungt menneske, som står med nogle store problemer. De kan bruge hinanden,” supplerer Rikke.


<< Tilbage til nyhedsoversigt