Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

STU-Forløb har flyttet anders fra barn til voksen


Tekst: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen
Foto: Vejlefjord

Anelle Sørensen er mor til Anders på 21 år. I juni i år afsluttede han sit STU-forløb på Ny Fjordbo på Vejlefjord Rehabilitering. ”De to bedste skoleår i Anders liv. Hvor han på en måde har lært at blive voksen”. Sådan udtrykker Anelle det kort. Anders har, siden han var helt lille, været igennem mange undersøgelser, men på trods af både fysiologisk og neurologisk/psykiatrisk udredning er det aldrig lykkes konkret at finde ud af, hvorfor han har sine vanskeligheder, fortæller Anelle og uddyber:
– Han er født med det, man fagligt kalder underspændte muskler, altså slappe muskler. Hans finmotorik er derfor kommet meget sent. For eksempel har han i dag stadig svært ved at holde fast på en genstand.

Da Anders var 15 år, fik han flere diagnoser blandt andet ud fra, at han har en psykomotorisk retardering og en let mental retardering. Anders’ forskellige fysiske og psykiske lidelser kol-liderer i hans hoved. Det betyder, at han har svært ved at få gjort ting og derfor har brug for rigtig megen guidning, struktur og forudsigelighed, samt at hans rammer er kendte og trygge. Som andre unge med en hjerneskade også har behov for.

GRÅZONEBARN

Anders’ skoleforløb har været barskt — ja, forfærdeligt, fortæl-ler Anelle.

– Allerede i vuggestuen skiftede han institution en del gange for at finde frem til de rette fagpersoner til at træne med ham. Jeg tror, at han har været på omkring 10 institutioner, da han var 10 år. Man har virkelig været i tvivl om, hvor han passede henne — henne. Anders var vist et såkaldt ”gråzonebarn”. Anders har også gået i en specialklasse i normal skoleregi, den-gang da inklusionen var svaret, fortæller Anelle.

– Det var frygteligt. Her var der jo slet ingen ressourcer, børnene var stuvet sammen, og der var intet fokus på det enkelte barns behov.

GAL START PÅ STU

Anders gik i 8.-10. kl. på kostskolen Assersbølgård i Vejen Kommune. Han startede også her på den 3-årige STU (Særlig Tilret-telagt Ungdomsuddannelse), men skolen lukkede i juli 2018 efter Anders 1. STU-år (grundet økonomi pga. for få elever. Red). Anelle ønskede hurtigt at finde et nyt sted. Et godt sted. – Anders kom først i praktik i 14 dage på et sted anvist af Esbjerg Kommune, hvor han også skulle bo. Men da jeg kom om fredagen i den første uge, havde han det samme tøj på, havde ikke været i bad og ikke fået sin medicin. Det måtte vi stoppe med det samme. De kunne ikke løfte opgaven.

– Vi besluttede nu selv intenst at se på tilbud lidt længere væk, end hvad Esbjerg Kommune havde af tilbud. I vores søgen nåede vi hele tiden tilbage til Vejlefjord, som vi selv havde fundet frem til og talt med. Vejlefjord er ikke billigt, men Anders har således også en egenbetaling, som indgår i opholdet. Så han startede dér i august 2018.

HJÆLP OG TRYGHED

Annelle fortæller, at hun i nogle år har været alene med Anders. Hendes mor og søster er derfor også tæt involveret i Anders’ liv. – Min mor er socialrådgiver og min søster er ergoterapeut, så de har været mine sparringspartnere, og det har været en stor gave for mig — og for Anders. Det var således min mor, som har haft en stor del af kontakten til Vejlefjord omkring vurderingen af, om Anders var i målgruppen for deres STU-tilbud. Og det har været arbejdet værd, lyder det fra Anelle.

– Det er nok de to bedste skoleår, Anders har haft i sit liv. Han har virkelig haft personale omkring sig, som forstod at se ham, som han er, og tilrettelægge hans forløb sammen med ham. Deres neuropædagogik har været helt fantastisk. Ja, deres faglighed er høj inklusiv de menneskelige kvaliteter.

– Det er så essentielt det her: hvis man oplever, at der er nogle voksne, som ser ens barn, som man selv ser det, giver det en enorm tryghed. Det er lige nøjagtig det, jeg som forælder har oplevet med Ny Fjordbo. De har været fantastiske til at læse ham. Det har jeg nogle gange haft svært ved at føle de andre steder, vi har haft Anders.

UDVIKLINGEN
Anders har forandret sig rigtig meget på de to år, siger Anelle.

– Jeg har været i tvivl om, hvor meget de kunne udvikle hans modenhed. Da han kom dertil som 18-årig, følte jeg, at det var et barn, jeg afleverede. Men på to år har han lært at blive voksen, kan man sige. Lært at stå op om morgenen og at gå i seng om aftenen. Trænet nogle af de små ting i hverdagen, vi andre bare gør. Som jeg havde svært ved at se, han kunne lære — for eksempel at vaske sit tøj, lave en indkøbsseddel og selv handle ind. Anelle nævner, at Anders jo også har været teenager i den periode, og det nok også har spillet ind. At det, hun har sagt, måske ikke er blevet lyttet til i samme grad som en udenforstående og faglig person har sagt.

– Anders kontaktpædagog, Jette, har været den gennemgående person i Anders hverdag under hele forløbet. Og hun har formået at få skabt en rigtig god og tryg relation til Anders og således opnået en stor tillid hos ham. Det at skabe tillid til andre er også en af Anders udfordringer, men det har Jette også formået at udvikle. Så Anders har også udviklet sig rent socialt — han tør nu åbne sig for andre. Jette og jeg har også haft en utrolig god dialog løbende, som også har gjort mig tryg.

FREMTIDEN ER USIKKER

Anelle fortæller, at Anders’ UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og socialrådgiver fra Esbjerg Kommune har haft årlige opfølgningsmøder med Vejlefjord og Anders, hvor der har været en mål- og handleplan, som der er evalueret på. UU-vejlederen har ligeledes været gennemgående i hele Anders STU-forløb.

I planen for STU-forløbet og i drøftelserne med Vejlefjord og Esbjerg Kommune har også ligget tiden efter forløbet. Om den siger Anelle:

– Det, som Anders grundlæggende har behov for, er et bofælleskab. Vi har faktisk lige nu modtaget et tilbud fra kommunen, vi skal se på, men Anders bor indtil videre på Ny Fjordbo. Anelle er dog bekymret for, hvor han kommer hen.

– Min største frygt er, at han bliver placeret et sted, hvor det er ren opbevaring. Anders vil have svært ved at følge en erhvervs-mæssig plads, som er det, der er fokus på. Det bedste vil være, hvis han kunne komme i en form for kreativ terapi, værested eller lignende miljø.

RÅD TIL ANDRE PÅRØRENDE

Anelles erfaringer udmønter sig i disse råd til andre forældre, der skal vælge en STU til deres barn.

– De skal undersøge markedet for, hvad er der af muligheder. Søg på nettet. De skal finde et sted, hvor de fornemmer og vurderer, det kan være trygt at overlade barnet/den unge. Kom ud og se stedet og få talt dybtgående med de ansvarlige på stedet og den UU-vejleder, eller hvem de måtte tale med i deres kommune. Det har været altafgørende for mig. – Vi fik god vejledning fra UU-vejlederen, men man må også selv på banen, hvis man har ressourcerne. I visse kommuner vil de sige, at man skal tage imod deres tilbud. I de tilfælde må man håbe det bedste.

Anelle savner en overordnet struktur og politik for de tilbud, som findes.

– Hvorfor er der noget, som kan lade sig gøre i en kommune og ikke i en anden? Hvorfor er der ikke en ensartethed? Vi har alle sammen krav på den bedste behandling — og den findes jo. De sidste to år har været så udviklende og livsbekræftende for Anders i et ellers meget langt og svært skoleforløb inden. Det er vi så taknemmelige for.

ANDERS HAR UDVIKLET SIG PÅ FLERE VIGTIGE OMRÅDER

Jette Øhlenschlæger, neuropædagog og kontaktperson for Anders på Ny Fjordbo (Vejlefjord Rehabilitering)

Jette Øhlenschlæger fortæller her, hvorledes Anders har udviklet sig under sit STU-ophold på Ny Fjordbo. Både som menneske og i forhold til at have opnået nogle færdigheder, som han kan bygge videre på.

Jette har været Anders’ kontaktperson, siden han flyttede dertil i starten af juli 2018. Hun oplyser, at der ikke har været nogen udredning af Anders hos dem; at de har indhentet Anders sagsakter for at sikre, at han ville passe godt ind.

– Vi har vurderet, at vi godt kunne håndtere Anders’ diagnoser bl.a. hans behov for struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Vi er en lille enhed på Ny Fjordbo med 12 beboere, og i huset, hvor Anders bor, er de kun fem beboere, og vi er tre fastansatte, og her kommer ikke mange vikarer. Så det passer med, at Anders fungerer bedst i en mindre og kendt enhed. Det særlige hos os er, at et STU-forløb er etableret sammen med et rehabiliterende botilbud.

STU OGSÅ UD AF HUSET

Jette har sammen med Anders bl.a. lagt et træningsprogram med forskellige mål. Her har de også set på andre steder i området, hvor han kunne have gavn af at komme — både socialt og fagligt. Anders har været således på Kildebjerget, et kommunalt sted, hvor andre unge følger en STU.

– Anders motiveres bedst ved ikke at være det samme sted hver dag. Bare han ved, hvornår han skal på de forskellige steder. Man kan godt rykke forudsigelighed og strukturerede rammer ud af huset. Anders elsker bl.a. musik og at synge. Det første halve år gik han således til individuel sangundervisning på musikskolen i Hedensted Kommune, indtil han mistede interessen for det. Men han fik prøvet det af. I stedet aftalte vi, at han startede til svømning torsdag formiddag på Kildebjerget.

Jette fortæller, at Anders det seneste år har gået på Bøgevang-skolen, Vejle Fri Fagskole, hvor han er tirsdag og fredag. Igen for at møde andre unge på STU og arbejde med noget kreativt.

BOTRÆNING

Anders’ finmotoriske udfordringer arbejdes der med i botræningen på Ny Fjordbo, hvor han også er sammen med de andre unge. Onsdag har de for eksempel maddag.

– Vi har lavet en opskriftsbog med fem retter, som Anders gerne vil lave. Der må ikke være for mange delprocesser for ham i dem, og jeg guider ham også. Opskrifterne er let overskuelige og opstil-let i punktform med understøttende billeder. Derudover bruger vi mobilen meget som hukommelse og for at skabe overblik. Vi handler ind med de unge i Rema 1000 i Hedensted hver mandag formiddag. Rema har en smart indkøbsapp, som de unge har på mobilen. Den er bare så god, når man har overbliksvanskeligheder.

Et andet mål, der er arbejdet med, og som Anders har lært i dag, var at lære at vaske tøj. Et tredje mål har været at lære at tage offentlig transport.

– Dét var i starten ret grænseoverskridende for ham. Han var bange for, at bussen ikke kom, at han kom for sent o.s.v. Jeg lavede en tjekliste til ham, og vi aftalte nogle tryghedsopkald fra os til ham undervejs. Ja, så i dag kan han tage bussen hertil fra Vejle. Det har været stort for Anders. Han har været stolt af dette. Jette fortæller, at de har bygget på — gradueret — i deres arbejde med Anders. Han skal derfor også lære at tage toget til Esbjerg hjem til sin mor, men ’der er vi ikke endnu’, som hun siger.

KOMMUNIKERER BEDRE

Anders var meget forsigtig, stille og genert, da han startede her, men her har han også udviklet sig i de to år, ifølge Jette. Han tror mere på sig selv og er dermed blevet mere udadvendt. – Det så vi den dag, han blev STU-student, hvor vi kørte ned til fjorden i golfvogn. Der spurgte nogle mennesker til hans hue, og han fortalte stolt, at han var blevet STU-student. Jeg kan også se det, når vi er til statusmøder, hvor han er blevet bedre til at kommunikere om, hvordan han har det, hvordan det går, og hvad han træner.

Jette mener, at en af de afgørende ting ved STU-forløbene er, at de er længerevarende. Man kan dermed komme dybere og omkring flere mål samt bygge på målene.