Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Sygeplejersker på 32-37 timer ugentligt


Vejlefjord Rehabilitering sengeafsnit søger sygeplejersker på 32-37 timer ugentligt

Vejlefjord Rehabilitering er, grundet tiltagende komplekse patientforløb, i en rivende udvikling. Vi søger sygeplejersker der har lyst til aktivt at være en del af denne spændende proces!

Som sygeplejerske på Vejlefjord Rehabilitering får du mulighed for at være med til at præge, forme og udvikle hverdagen med fokus på at skabe gode patientforløb på et højt fagligt niveau.

Om os:

Vejlefjord Rehabilitering er et højt specialiseret rehabiliteringstilbud til patienter, der efter en erhvervet hjerneskade, operation eller langtidssygdom ønsker en målrettet træning i optimale og trygge rammer.

Vores mission er at hjælpe mennesker, der har oplevet funktionsnedsættelse af fysisk, emotionel, kognitiv eller social art til at blive maksimalt selvhjulpne og uafhængige. Er dette ikke muligt arbejder vi sammen om at skabe rammerne for det bedst mulige liv. Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt inden for især neurorehabilitering, men også inden for den brede almene rehabilitering.

Vejlefjord Rehabilitering består bl.a. af et sengeafsnit med 28 pladser. Der er fantastiske træningsfaciliteter både i træningslokaler og i den smukke natur omkring Vejlefjord Rehabilitering.

Der er et tværfagligt team omkring patienten: sygeplejersker, SSH, læge, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, neuropsykologer, som sammen er med til at skabe de bedst mulige rammer for rehabiliteringen for den enkelte patient.

Om dig:

Vi søger sygeplejersker:

  • der har interesse for at arbejde med rehabilitering til patienter med erhvervede hjerneskade. Gerne med erfaring inden for specialet.
  • der kan holde fast i en vedholdende og tålmodig indsats og som har øje for de små fremskridt.
  • der er fagligt nysgerrige, proaktiv ift. at opsøge viden og reflekterende over for egen og andres praksis.
  • der er sygeplejefagligt bevidste i det tværfaglige samarbejde.
  • der er åbne og fleksible i samarbejdsrelationer
  • der vil arbejde konstruktivt og aktivt med i udviklingen af sygeplejen i afdelingen.
  • der ønsker at arbejde ud fra Vejlefjord Rehabiliterings værdigrundlag og som vil arbejde konstruktivt      sammen med os i for hold til at sikre det gode arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde dig:

  • en arbejdsplads hvor der hele tiden sker nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige forhold for vores patienter.
  • en arbejdsplads hvor du kan være med til at præge udviklingen
  • et varieret og udfordrende job
  • engagerede og gode kollegaer
  • en arbejdsplads hvor der er fokus på at alle bidrager til at sikre et godt arbejdsmiljø
  • Danmarks smukkeste arbejdsplads med fantastiske fysiske ramme

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingerne er på 32-37 timer pr uge. Der er skiftende arbejdstider med både dag, aften og nattevagter.

Weekendvagt ca. hver 3. weekend.

Tiltrædelse pr. 01.02.2018

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

 

Mere information om stillingerne kan fås hos afdelingssygeplejerske Hanne Bundgaard på tlf. 41883520

Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk

Ansøgning.

Send din ansøgning og CV til hr@vejlefjord.dk Ansøgningsfrist d. 18.12.2017 kl. 8.00. Der forventes at blive afholdt samtaler i uge 51.