Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Vejlefjord Rehabilitering indgår nye kontrakter med VISO på børn og unge området


Vejlefjord Rehabilitering har efter en større udbudsrunde i efteråret, vundet hele 6 kontrakter om levering af specialiserede ydelser på børn, unge og specialundervisningsområdet

Vejlefjord Rehabilitering har været leverandør til VISO på både børne- og voksenområdet helt fra etableringen af VISO, og vi er meget glade for og stolte af, at det gode samarbejde fortsætter.

Vi arbejder hver dag med komplekse udfordringer i relation til børn og unge og deres familier og netværk, og vi ser det som en stor faglig gensidig udviklingsmulighed og tilfredsstillelse, at vi fortsat kan bringe vores specialiserede kompetencer og erfaringer fra dette arbejde i spil i VISO regi og dermed i nogle af landets mest komplekse opgaver.

Vejlefjord Rehabilitering er nu VISO leverandør på i alt 6 områder

Med de nye kontrakter på børn, unge og specialundervisningsområdet er Vejlefjord Rehabilitering nu leverandør til VISO på følgende områder:

  • Børn og unge med medfødt hjerneskade
  • Børn og unge med erhvervet hjerneskade
  • Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser
  • Børn og unge med autisme
  • Børn og unge med udviklingshæmning
  • Børn og unge, der har vanskeligheder med tale og sprog

Indenfor områderne leverer vi udredning og rådgivning i forbindelse med en lang række tilhørende problematikker som fx adfærdsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, psykiske vanskeligheder, kommunikationsvanskeligheder, isolation, skolevægring mv.

Vejlefjord Rehabilitering er også en af landets VISO-specialister indenfor voksne med erhvervet hjerneskade og har været leverandør til VISO på børne-, unge- og voksenområdet helt fra etableringen af VISO.

Vi arbejder i nærmiljøet, lokalt forankret og i helhedsorienterede samarbejder

De specialiserede ydelser foregår altid i et samarbejde med forældre, fagpersoner og barnet den unge selv. Vi trækker på vores faglige ballast indenfor bl.a. neuropsykologi, neuropædagogik, fysio- og ergoterapi, tale-høreområdet, neuro-optometri mv, og sammen tilrettelægger vi det forløb, som passer bedst til de udfordringer, behov og muligheder, der gør sig gældende i den konkrete sag.

I VISO regi foregår udredning og rådgivning altid i barnets/den unges nærmiljø, dvs. dér hvor barnet bor, går i dagtilbud eller skole. Vi lægger vægt på at udforske og rådgive om både udfordringer, styrker og ikke mindst udviklingsmuligheder ift. de udfordringer som opleves af barnet/den unge, dennes netværk og tilknyttede fagpersoner.

Sådan kan du få en sag visiteret i VISO

Det er VISO, der visiterer til en opgave, som skal foregå gennem dem.

Fagpersoner og borgere, som gennem VISO ønsker specialiseret viden om eller input til at komme videre i arbejdet med en kompleks udfordring kan kontakte VISO via telefon, mail eller henvendelsesskema. https://socialstyrelsen.dk/viso/kontakt-viso.  Er det første gang, du kontakter VISO kan det være en fordel at få vejledning ved at ringe på tlf. 72 42 40 00.

Andre ydelser og visitation på Vejlefjord Rehabilitering

Henvendelser og visitation ifm. ydelser, der ikke skal foregå gennem VISO kan ske ved at tage direkte kontakt til os på Vejlefjord Rehabilitering på tlf. 76 82 33 33. Du kan også læse mere om vores tilbud på vores hjemmeside www.vejlefjord.dk

 


<< Tilbage til nyhedsoversigt