Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Cerebral parese


Cerebral parese

  1. Hvad ved vi om forstyrrelsen/lidelsen/skaden?
  2. Hvilke symptomer ses der?
  3. Hvad kan der gøres, hvad skal vi være opmærksomme på?

Definition

Cerebral parese (CP) defineres som en ikke-progredierende hjerneskade, der kan opstå præ-, peri- eller postnatalt. Ud over den typiske tilstand med motoriske funktionsforstyrrelser ifølge en tidligere skade eller strukturændringer, ses der hyppigt forstyrrelser af sanser, perception, kognition, kommunikation og adfærd samt epilepsi. Karakteristiske tegn på CP er spasticitet, bevægelsesforstyrrelse, muskelslaphed, ataksi samt sekundære muskuloskeletære problemer (Rosenbaum at al, 2006). CP er den hyppigste årsag til fysiske handicaps blandt børn og unge i Danmark. Der registres 2-3 børn med cerebral parese per 1000 levendefødte børn. (Spastikerforeningens hjemmeside).

Cerebral parese kan betegnes som en kronisk sygdom/lidelse, som efter World Health Organization (WHO) defineres med følgende karakteristika: Lidelsen er permanent, genererer residual deficit, er begrundet i irreversible patologiske ændringer og kræver speciel rehabiliteringstræning, udvidet patientsupervision, observation og pleje. Kroniske lidelser kan disponere for stærkere psykiske og fysiske stressreaktioner end akutte lidelser. (Matsuda-Castro and Linhares, 2014).

Klassifikation

En klassifikation af skadepåvirkningen foretages enten topografisk ift. de påvirkede kropsdele, anatomisk ift. placering af hjernelæsionen (f.eks. cerebral cortex, pyramidal tract, extrapyramidal system eller cerebellum) eller ved inddeling efter typen af den motoriske dysfunktion. Topografisk tales der om hemiparese ved påvirkning af arm og ben på samme side, diplegi ved primær affektion af ben og tetraplegi når alle fire ekstremiteter er funktionelt påvirket.

Inddeling efter motoriske dysfunktioner foretages efter tre overordnede kategorier:

  • Spastisk cerebral parese: Den almindeligste form for cerebral parese (ca. 75 %) er præget af især øget spænding (tonus) i musklerne på leddenes bøjesider. Bevægelserne er stive, kroppen indtager aparte stillinger, og der er øget modstand mod bevægelse af leddene. Senereflekserne er abnorme.
  • Ataktisk cerebral parese (ca. 5 %): Denne form for CP er præget af en manglende koordinering af musklerne, så bevægelserne bliver upræcise og usikre. Det er svært at holde balancen, og talen er langsom og stødvis.
  • Dyskinetisk cerebral parese (ca. 10 %): Her ses et afvigende bevægemønster, der forværres ved aktivitet og stress. Dyskinetisk cerebral parese inddeles i to undergrupper: En koreo-atetotisk form med slap muskulatur og formålsløse, ufrivillige, vridende bevægelser, der forsvinder under søvn og talepåvirkning. En dyston form, med få og/eller langsomme bevægelser og langvarige voldsomme muskelspændinger (hypertoni).

De sidste 10 procent har en blanding af de tre former for cerebral parese. (Spastikerforeningens hjemmeside; Colver et al., 2013).

Grader af cerebral parese

Den mest brugte inddeling af det fysiske funktionsniveau for børn og unge mellem 0-18 år er Gross Motor Function Classification Scale (GMFCS), som er en inddeling af personens grovmotoriske funktion ved hjælp af en skala fra I til V. Inddelingen foretages ved hjælp af vurdering af barnets/ungens evne til at gå, sidde og bevæge sig. Børn og unge i GMFCS-I har det bedste funktionsniveau, mens GMFCS-V omfatter de dårligst fungerende, som f.eks. manglende gangfunktion. Der er store variationer i hvert enkelt niveau (Palisano et al, 2000).

Behandlingsbehov og -tilgang

  • Smerte og spasticitet

Klassiske behandlingsmetoder af smerter ved mennesker med CP findes i form af oralt given medicin såsom Baclofen, intratekal Baclofen, lokalbehandling med botulinum type A-toxin (f.eks. botox). Der prøves ligeledes at forbygge sublukation/luksation af hofteled ved hjælp af systematisk overvågning (CP-opfølgningsprogram CPOP). Afhængigt af befundet foretages der målrettet intervention i form af ortopædkirurgiske indgreb for at undgå yderligere smerter. Behandlingsmetoder, som fokuserer på forebyggelse og forbedring af spasticitet, indeholder daglige strækøvelser, fysioterapi, skinnelægning eller gipsning af ekstremiteter samt ortopædkirurgiske indgreb for at forbedre bevægelsesfunktionen. Disse behandlingsmetoder er oftest kilde til yderligere smerter. (Parkinson at al., 2010; Rastoden et al., 2015).

  • Kognitive og sensoriske funktionsforstyrrelse

Der ses forskellige former af kognitive og sensoriske funktionsforstyrrelser i forskellige grader hos mennesker med cerebral parese. Disse kan indeholde vanskeligheder med opmærksomhedsstyrelse, eksekutive funktioner, hukommelsesfunktion samt specifikke perceptuelle eller sproglige udfordringer mv. En stor udfordring for mennesker med hjerneskade er ofte øget udtrætning, som påvirker deres funktionsniveau og kræver særlig hensyntagen i form af tilpasning af undervisning/arbejde. Det er vigtigt at kortlægge udfordringerne f.eks. ved hjælp af en neuropsykologisk udredning for derefter at udarbejde en tilpasset behandlingsplan/undervisningstilbud.

  • Komorbiditet

Mennesker med cerebral parese kan have andre komorbide forstyrrelser/sygdom, som direkte eller indirekte kan relateres til den foreliggende hjerneskade. Dette kan f.eks. være epilepsi, psykiatriske lidelse såsom ADHD eller autisme, men også angst og depression ses blandt hyppige psykiske problemer.

Litteratur

Spastikerforeningens hjemmeside, www.spastikerforeningen.dk

Colver A., Fairhurst C. and Pharoah P.O.D. (2013): Cerebral Palsy. Lancet 2014; 383: pp. 1240-49.

Krigger, K.W. (2006): Cerebral Palsy: An Overview. University of Louisville School of Medicine, Louisville, Kentucky, American Academy of Family Physicians

Matsuda-Castro a.C. and Linhares M.B.M. (2014): Pain and distress in inpatient children according to child and mother perceptions.Paidéia (2014) No.59, pp.351-359.

Palisano R.J., Hanna S.E., Rosenbaum P.L., Russell D.J., Walter S.D., Wood E.P., Raina P.S. and Galuppi B.E. (2000): Validation of a Model of Gross Motor Function for Children With Cerebral Palsy. Physical Therapy, Vol. 80 pp. 974–985.

Parkinson KN, Gibson L, Dickinson HO, Colver AF. (2010): Pain in children with cerebral palsy: a cross-sectional multicentre European Study, Acta Pædiatrica 99, pp.446-451.

Rastoden E., Brown A. og Reinhardt Pedersen C. (2015): Smerter hos børn og unge med cerebral parese, Ugeskrift for læger.

Rosenbaum P, Paneth N, Leviton A, Goldstein M, Bax M, Damiano D, Dan B, Jacobsson B (2006): A report: the definition and classification of cerebral palsy. Dev Med Child Neurol. 2007 Jun;49(6):480.