Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Vikarer til Vejlefjord Rehabiliterings Sengeafsnit


Vejlefjord Rehabilitering søger sygeplejersker, SSA eller SSH med stærk faglighed, som kan hjælpe vores faste trup. Vi er interesserede i vikarer, der er fleksible og kan arbejde enkelte dage i ugen og i perioder evt. fuld tid.

Lige nu står vi overfor at skulle have sommerferievikarer, hvilket betyder at vi har ledige vikariater 1/6 – 1/9 med mulighed for forlængelse samt efterfølgende mulighed for tilknytning som timevikar.

Om os

Vejlefjord Rehabilitering er et privathospital med 120 medarbejdere, der arbejder med specialiseret rehabiliteringstilbud til patienter, der efter en erhvervet hjerneskade, operation eller langtidssygdom ønsker en målrettet træning i optimale og trygge rammer.
Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt, og målet er at give hver enkelt patient støtte til en selvstændig udvikling.

Vejlefjord Rehabiliterings Sengeafsnit har plads til 38 patienter. Vores primære målgruppe er patienter, der har en erhvervet hjerneskade. Vi modtager patienter fra hele landet.
Patienterne kommer ofte direkte fra højt specialiserede sygehuse og er udskrevet med en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering, mens andre har været i eget hjem forud for indlæggelsen. Patienterne bor i velindrettede enestuer. Der er fantastiske træningsfaciliteter, både i træningslokaler og i den smukke natur omkring Vejlefjord Rehabilitering.

Hvem er vi?

Vores tværfaglige teams består af sygeplejersker, SSA, SSH, læge, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist, logopæder og neuropsykologer, som sammen er med til at skabe de bedst mulige rammer for rehabiliteringen for den enkelte patient.

Den vigtigste opgave for de tværfaglige teams er at medvirke til effektive, sammenhængende og veltilrettelagte patientforløb.

Vi søger vikar:

  • Der er uddannet sygeplejerske, SSA, eller SSH.
  • Der har faglige ambitioner og interesse i forhold til den neurorehabiliterende sygepleje og pleje, og gerne med kompetencer indenfor specialet.
  • Der arbejder helhedsorienteret, er tålmodige og har øje for både små og store fremskridt.
  • Der kan strukturere arbejdsopgaver, danne overblik, er initiativrige og kan træffe beslutninger.
  • Der tilgår samarbejdet åbent og fleksibelt
  • Der bidrager til et godt arbejdsmiljø ved at lytte, dele viden, give og modtage feedback og har fokus på, at vi ”spiller hinanden gode”
  • Der er opsøgende hjælpsom og motiverende for både patienter og kollegaer.
  • Der er nysgerrige på deres fag og har lyst til at udvikle sig.

Løn – og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Trine Ringmann Nielsen på tlf. 51344486 eller mail: trn@vejlefjord.dk 

Ansøgning

Send din ansøgning til hr@vejlefjord.dk.
Vi ansætter løbende.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.