Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

VISO-specialist: Vrede kan være udtryk for utryghed


Hjerneskaderamte borgere kan ikke altid give udtryk for, hvorfor de reagerer, som de gør. Neuropædagog Vita Trøjborg på Vejlefjord Rehabilitering er en af de erfarne VISO-specialister, der i kraft af sin viden om hjerneskade kan rådgive personale fx på bosteder og plejehjem om, hvordan de kan hjælpe voksne, hjerneskaderamte beboere.

Af journalist Else Marie Andersen

Nøjagtig som den praktiserende læge kan henvise en patient til en lægefaglig specialist, kan borgere og personale på landets bosteder, plejehjem og andre institutioner kontakte VISO og bede om hjælp fra en neurofaglig specialist. Det kan fx handle om at få rådgivning i forhold til at hjælpe en vred og frustreret hjerneskaderamt borger, der udfordrer personalegruppen, eller en borger, der skal lære at forvalte sin sparsomme energi rigtigt.
”Vi møder mange kompetente fagpersoner på bosteder og plejehjem, men de skal vide noget om mange problematikker. Vi kan som VISO-specialister tilføre mere konkret viden om erhvervet hjerneskade hos voksne. En borgers vrede og uhensigtsmæssige adfærd kan fx være udtryk for utryghed,” siger Vita Trøjborg, der er VISO-specialist og ansat på Vejlefjord Rehabilitering.
Som uddannet neuropædagog er hun og hendes neuropsykologiske kollega netop specialister i at gå bagom vreden og den uhensigtsmæssige adfærd. De har specialviden og erfaring i at finde mulige årsager og ideer til at håndtere komplekse problemstillinger hos voksne med erhvervet hjerneskade. Er der flere problemstillinger i spil – fx psykiatriske problemer, misbrug, sproglige eller motoriske udfordringer – kan de trække på andre specialiserede fagfolk på Vejlefjord.

Rådgivning og udredning via VISO

VISO er en national videns- og specialrådgivningsorganisation, der kan bistå i komplicerede sager på det sociale område og inden for specialundervisning. Kommuner og borgere, men også kommunale, regionale og private institutioner kan få rådgivning gennem VISO i komplekse sager. En VISO-opgave kan også dreje sig om en udredning af en borgers komplekse symptomer. Det vurderes fra sag til sag, om der er behov for udredning eller rådgivning.
Når det gælder voksne med erhvervet hjerneskade, er Vejlefjord Rehabilitering en af de institutioner, der har specialviden til at rådgive i VISO-sager.
Senest fem dage efter at Vejlefjord Rehabilitering får henvendelsen fra VISO, tager Vita Trøjborg eller en af hendes andre kollegaer kontakt til den der har henvendt sig for at aftale tidspunkt for et afklarende møde, hvor relevante parter i sagen er inviteret med.
Ofte er det et bosted eller et plejehjem, men det kan også være hjemmeplejen i et privat firma, pårørende til en borger, eller borger selv, der ønsker specialisthjælp, som kommunen ikke råder over.

Et VISO-forløb er otte måneder

Det første afklarende møde handler om at få afdækket, hvilke problemstillinger personalet og borgeren har brug for hjælp til, og hvilke forventninger de har til VISO-specialisternes rådgivning.
”Vi skal have så mange oplysninger om borgeren og hjerneskaden som overhovedet muligt, så vi har et godt grundlag for at give den bedste rådgivning i de otte måneder, vi har til rådighed,” siger Vita Trøjborg.

Rundt om det hele menneske

På det afklarende møde vil Vita Trøjborg og hendes neuropsykologiske kollega typisk have fokus på at indsamle information om borgeren: Hvordan er borgerens hjerneskade opstået? Hvor er skaden placeret i hjernen? Hvor gammel er skaden? Har der været andre rehabiliteringstilbud tidligere? Er der pårørende, som skal inddrages? Og så skal hverdagen afdækkes: Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt?
Det er vigtigt at finde ud af, hvordan hjerneskaden er opstået, for det er ikke ligegyldigt, om skaden er sket ved en trafikulykke, i forbindelse med en eller flere blodpropper, en tumor, efter hjertestop eller måske en drukneulykke.
”De forskellige typer hjerneskade giver os et indblik i, hvilke funktionsnedsættelser borgeren kan have. Vi gør meget ud af at se det hele menneske, altså vi forholder os allround til borgeren og borgerens samspil med personalegruppen. Desuden vægter vi også et samarbejde med de pårørende højt,” fortæller Vita Trøjborg, der samarbejder tæt med neuropsykologen i hele forløbet.

Tilgangen til borgeren er vigtig
Efter det afklarende møde er det som regel neuropsykologen, der har det første opfølgende møde med personalet, hvor hun blandt andet fortæller om den konkrete borgers hjerneskade og følger af funktionsnedsættelsen. Derefter kommer Vita Trøjborg på banen med forslag til en strategi og struktur omkring borgeren ud fra en neuropædagogisk tilgang. Den model fungerer rigtig godt.
”Man skal have sin baggrundsviden med, ellers er det svært at bygge noget nyt på. Og som vi plejer at sige:  Vi kommer ikke med en tryllestav, der ændrer borgeren. Det, vi kan ændre, er personalets viden og deres tilgang til ham eller hende,” påpeger Vita Trøjborg.

Skab struktur i dagligdagen

Er det fx beboerens morgenbad, der går i koks, vil Vita Trøjborg typisk anbefale, at personalet griber det an på samme måde hver morgen – og en ting ad gangen. Ikke noget med at borgeren hver anden morgen selv skal klare badet, mens den ansatte laver morgenmad. De ansatte skal være enige i proceduren fx: Du går ind og vækker borgeren, har forinden forberedt de ting, der skal indgå i badet, og du bliver derinde, til I er færdige.
”For en borger med erhvervet hjerneskade er ferier og weekender ikke godt. Ofte er der jo færre på arbejde på de tidspunkter, eller der kan være øget vikardækning. Ændringer i personalesammensætningen kan gøre det sværere at opretholde strukturen og kan skabe utryghed, der fx kan munde ud i vrede,” siger Vita Trøjborg og fortsætter:
”Hvis en borger fx kommer til at slå ud efter en ansat, er det ikke nødvendigvis hensigten at slå, men det er ofte den tolkning, der opstår i personalegruppen, og så breder utrygheden sig blandt de ansatte. De tør måske ikke gå ind til ham, for ”han slår os”.
På hvert rådgivningsbesøg bliver det aftalt, hvordan personalet skal forsøge at ændre deres tilgang eller praksis frem til næste besøg.
”Det er det stillads, som personalet skal stille op omkring borgeren, der er med til at ændre situationen. Typisk handler det om at lave en strategi og en struktur omkring borgeren, hvilket skaber overskuelighed og tryghed for borgeren, så vrede og anden uhensigtsmæssig adfærd nedtones.”

Fokus på borgerens ressourcer

Et andet neuropædagogisk greb kan være at ændre retorikken i personalegruppen, så den bliver vendt fra en negativ til en positiv måde at tale til og om borgeren.
”Man skal kende borgerens begrænsninger, men vi skal fokusere på ressourcerne. Det er dem, vi skal arbejde ud fra, så borgeren får succesoplevelser. Det er ikke en her-og-nu-løsning, men det er en proces, vi sætter i gang.”
Inden det afsluttende møde får personalet i god tid tilsendt en rapport med anbefalinger til struktur og praksis. De bliver gennemgået på mødet, hvor Vita Trøjborg drøfter med personalegruppen, hvordan den fremover vil fastholde at køre efter anbefalingerne. Når hun går ud ad døren for sidste gang, er sagen lukket.


<< Tilbage til nyhedsoversigt