Børn og unge med smerter skal mødes med anerkendelse, forståelse og viden

billede: https://smertevidenskab.dk/moderne-smerteforstaaelse-del-2-den-biopsykosociale-smertemodel/

Børn og unges smerter kan være svære at identificere

”Man kan bare ikke altid se det” understreger Hanne Lund Hansen med henvisning til, at børn og unges smerter kan optræde usynligt selv for et trænet øje. Gennem mere end to årtier har hun interesseret sig for og i forskellige professionelle sammenhænge beskæftiget sig med smerter hos børn og unge. ”Det er noget af det, der gennem tiden har gjort størst indtryk på mig” fortsætter hun og uddyber: ”At jeg kan sidde og tale med et barn eller et ungt menneske, der umiddelbart ser upåvirket ud og virker upåfaldende, men hvis jeg så spørger ind til smerter, så kan de have virkelig ondt og være voldsomt generet af smerter. Jeg har det altid i baghovedet – det med at være opmærksom på det enkelte barns eller unge menneskes egen oplevelse og at den kan godt være helt anderledes, end det jeg umiddelbart får indtryk af”. Som psykolog og specialist i sundhedspsykologi på børneneurocenteret – Vejlefjord Rehabiliterings ambulante tilbud til børn og unge – møder Hanne Lund Hansen en mangfoldighed af børn, unge og familier. En gruppe af disse børn og unge lever med smerter tæt inde på livet. ”Nogle af de børn, som vi møder, kender ikke til andet. Hvis smerterne er opstået tidligt i livet, eller de er født med en tilstand, der kan forvolde smerter, så har de ikke prøvet andet” fortæller Hanne Lund Hansen og peger samtidig på det faktum at: ”Børn og unge vil jo gerne bare være ligesom alle andre. De vil gerne gå i skole, til fritidsaktiviteter og de prøver altid at fungere så godt, som de nu kan. Derfor kan smerter hos børn og unge være noget man som fagperson ikke altid får øje på”.

Smerter og smertehåndtering er komplekse fænomener

I udgangspunktet spiller smerter en stor rolle for os som mennesker, og det at vi er i stand til at føle smerter er livsvigtigt for os. ”Smerter er jo et naturligt fænomen. Akutte smerter fungerer som et vigtigt advarselssignal om, at der kan være noget galt. At der kan være fare på færde, som vi skal rette vores opmærksomhed mod. Men når vi taler om kroniske eller længerevarende smerter, så er der mere tale om en tilstand” siger Hanne Lund Hansen og forklarer: ”Det er en tilstand, der er påvirkelig af mange forskellige faktorer i hverdagen, og hvor det kan give mening at have en bio-psyko-social forståelse af og tilgang til smerterne. Den viden er vigtig at have i mødet med børn, unge og familier, hvor smerter er en vedvarende problematik”. Den bio-psyko-sociale forståelse peger på, at smerter kan opstå i vidt forskellige sammenhænge, og at der kan være mange forskellige årsager til smerter hos den enkelte. I et sådant samspil af faktorer er det vigtigt at forsøge at forstå, hvad der er på spil for den enkelte, og her forekommer det i Hanne Lund Hansens optik afgørende, at have flere forskellige fagligheder involveret i håndteringen af en længerevarende eller kronisk smerteproblematik. ”Da jeg begyndte at interesse mig for børn og unge med smerter, blev jeg optaget af hvor komplekst et fænomen smerter og smertehåndtering er. Det blev også tydeligt for mig, hvordan der er brug for, at man har en tværfaglig forståelse for og tilgang til smerter” siger hun. En bio-psyko-social forståelse af og tilgang til smerter med et tværfagligt team omkring barnet eller den unge er ikke blot anvendelig i forhold til at opnå en forståelse af smerteproblematikken. Tilgangen rummer også potentiale for bedre at kunne behandle en smerteproblematik eller hjælpe barnet og den unge til at mestre smerterne.  ”Man kan helt naturligt føle sig afmægtig, når man lever med smerter, men det er vigtigt at bevare håbet. Nogle gange er der brug for en ren medicinsk tilgang, men det er ikke altid, at man kan få smerten til at forsvinde. Alligevel kan der være ting, som man kan gøre for at få det bedre. Det at få beskrevet konkrete udfordringer og lave kompenserende tiltag, som måske kan reducere nogle belastninger kan give rigtig god mening. Oplevelsen af at mærke noget kontrol og følelsen af at have indflydelse på sin egen situation kan gøre en positiv forskel på, hvordan man har det” forklarer Hanne Lund Hansen.

Konsekvenser af smerter hos børn og unge

Ligesom årsagerne til smerter er mangfoldige og individuelle, så er konsekvenserne af at leve med smerter også forskellige for hvert enkelt barn og ung. ”Fra naturens side er smerter sådan indrettet, at de har det med at tage vores opmærksomhed. Hvis vi har ondt et sted, så kan det være overordentligt vanskeligt ikke at rette sin opmærksomhed mod det” siger Hanne Lund Hansen. Dermed vil smerter næsten uundgåeligt påvirke børn og unges koncentration, og i skolesammenhæng således have betydning for indlæringen. En længerevarende eller kronisk smertetilstand er samtidig ressourcekrævende. Smerterne kan dræne barnet og den unge for energi og overskud, hvilket medfører en hurtigere udtrætning mentalt og/eller fysisk. Humøret påvirkes, og det kan komme til udtryk ved, at barnet eller den unge hurtigere bliver vred, ked af det eller frustreret. Alt i alt er det konsekvenser, der samlet set og hver især har en negativ indflydelse på muligheden for og lysten til at deltage i fritidsaktiviteter og være til stede i sociale sammenhænge. Smerter hos børn og unge kan dermed betyde en nedadgående spiral i forhold til barnets og den unges trivsel med en forringelse af livskvalitet og udviklingsmuligheder til følge.

Billede: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/boernesmerteenheden/for-fagfolk/smertemaalemetoder/Sider/default.aspx

Børn og unge har forskellige forudsætninger for at forstå og håndtere smerter

”Hvis vi går tilbage i historien, så havde man på et tidspunkt den opfattelse, at små børn ikke var i stand til at føle smerte. At deres nervesystem simpelthen ikke var tilstrækkeligt udviklet. Det har vi heldigvis fundet ud af ikke er tilfældet. Alle uanset alder og forudsætninger kan opleve smerter” understreger Hanne Lund Hansen og forklarer, at der i udgangspunktet ikke er forskel på den fysiologiske smerterespons, der finder sted uagtet om det er børn, unge eller voksne, som oplever noget smertefuldt. Alligevel er der væsentlige forskelle at tage i betragtning, påpeger hun: ”Der er forskel på børn og unges muligheder for at forstå, vurdere og finde mening i det der sker. Det har rigtig meget at sige, hvad ens alder og forudsætninger er, ligesom der jo også er forskel på forudsætningerne for at kommunikere om smertetilstande og dermed få hjælp til at håndtere smerter”. Et af de redskaber Hanne Lund Hansen bruger i vurderingen af og kommunikationen omkring smerter hos et barn eller en ung er den visuelle eller numeriske skala, hvor man enten ved hjælp af tal fra 0-10 angiver, hvor ondt man har eller ved hjælp af farver eller ansigter angiver smerten fra ’ingen smerte’ til ’værst tænkelige smerte’. Jo yngre barnet er, jo mere konkret kan der være brug for at være i forhold til de spørgsmål der stilles, og forklaringer der gives. I takt med alderen bliver barnet og den unge i stand til mere nuanceret at kunne fortælle uddybende om placeringen, varigheden, typen og intensiteten af deres smerteoplevelse. ”Større børn og unge kan i lighed med voksne godt sætte et tal på, hvor ondt de har på en skala fra 0-10 og bedre beskrive karakteren af smerteoplevelsen, hvorimod yngre børn vil have brug for en mere konkret og enkelt måde at udtrykke deres smerter på. Det kan være ved hjælp af lignende skalaer med ansigter eller farver”. Helt små børn er afhængige af, at de voksne aflæser deres signaler og kan ikke anvende skalaen.

En hel families smerte

Når der sættes tiltag i værk for at behandle smerterne og hjælpe barnet eller den unge med at håndtere smertetilstanden kommer forskelle i alder og forudsætninger også til udtryk. ”For yngre børn er det væsentligt, at forældrene er inddraget for råd og vejledning, fordi smertehåndteringen rigtig tit foregår her og nu, hvorimod teenageren og den unge bedre kan omsætte råd og vejledning, og bringe det med sig ud i sin hverdag”. Men smerter påvirker ikke alene barnet eller den unge. Smerterne påvirker også forældrene og hele familien omkring barnet og den unge. Dels fordi det er barskt at være vidne til, at ens barn har ondt, men som Hanne Lund Hansen pointerer, også fordi ”at det kan være svært at forstå, hvordan det er at leve med smerterne, hvordan det føles og hvordan det opleves. Smerter kan nogle gange være vældigt svingende. Måske har barnet eller den unge smerter én dag, men dagen efter så går det meget godt. Det kan være vanskeligt at vide, hvordan man skal møde det og håndtere det”. Uforudsigeligheden påvirker samtidig hverdagen, og det kan være en belastning at få logistikken til at gå op med sygehusbesøg, arbejde og fravær fra skole. Relationen mellem barnet og forældrene kan blive påvirket, og der kan opstå sammenstød af forskellig art eksempelvis i forbindelse med behandling af smerterne. ”Nogle gange kan det være godt for et barn med smerter at lave fysiske øvelser – også selvom det ikke er rart – og hvis det er forældrene, der skal stå med ansvaret for at barnet får lavet øvelserne og hjælpe barnet med at udføre dem, så kan det let give konflikter” siger Hanne Lund Hansen. Hun retter samtidig opmærksomhed på at relationen til barnets eventuelle søskende ligeledes kan være udfordret ”Dels kan der være søskende, som måske oplever, at det barn der har smerter kommer til at fylde i familien, og dels kan man som forældre få dårlig samvittighed og føle at man ikke giver opmærksomhed nok til de andre børn i familien”.

Smerter hos børn og unge er et relevant og vigtigt fokusområde for mange faggrupper

”Børn med smerter er alle vegne. Man kan møde dem som pædagog, som lærer, som psykolog, som fysioterapeut, som socialrådgiver, som læge. I alle mulige sammenhænge” understreger Hanne Lund Hansen med fokus på, at smerter hos børn og unge er et relevant og vigtigt område at rette blikket mod for alle faggrupper, der i deres arbejde kommer i berøring med børn, unge og familier. Udover det væsentlige i at tilegne sig teoretisk, faglig viden og brede den ud til sine kollegaer og samarbejdspartnere forklarer Hanne Lund Hansen, at en almindelig arbejdsdag i sig selv også indeholder små guldgruber af læring der med fordel kan gribes af den fagprofessionelle: ”Sørg for, som det allerførste, at lære gennem de erfaringer du får i hverdagen. Det er i mødet med hvert enkelt barn, hver enkelt ung og deres pårørende, at jeg har lært allermest. Lyt til dem, forsøg at forstå hvordan det hænger sammen for dem og vær parat til at tage deres oplevelse alvorligt med forståelse, respekt og anerkendelse”.