Man kan henvises til et ophold via egen læge, speciallæge eller fra hospitalet. Der forhandles hvert år, om hvor mange patienter der kan henvises. For at komme i betragtning til et ophold, skal der være tale om et behov for tværfaglig rehabilitering af såvel fysiske som kognitive vanskeligheder. Ved henvisningen skal de tværfaglige mål for rehabiliteringen beskrives. Du kan læse mere om målgruppen og kriterierne for et ophold på Vejlefjord Rehabilitering herunder:
Målgruppe
Personer med progredierende hjernesygdom er ikke i målgruppen for et behandlingsophold på Vejlefjord Rehabilitering. For CNS-tumorer gælder det, at personen ikke aktuelt er i behandlingsforløb. I henhold til Sundhedslovens §79, stk. 2 er det muligt at blive henvist til andre specialesygehuse med speciale i progredierende, neurologiske lidelser herunder Parkinsons Sygdom (SANO), sklerose (Sclerosehospitalerne) og muskelsvind (RehabiliteringsCenter for Muskelsvind).
Der må ikke være en svær misbrugsproblematik.
Ved genhenvisning til et §79-ophold skal der være indtruffet en ny hjerneskade og derved et nyt rehabiliteringsbehov.
Ventetiden er lige nu cirka 14 til 16 måneder på Vejlefjord Rehabilitering til et ophold betalt af Regionen. Opholdets længde varierer, men vil maksimalt være af 8 ugers varighed.
Udfyld nedenstående henvisningsskema eller send henvisningen i et separat dokument, hvor der er taget stilling til nedenstående punkter. Vedhæft venligst beskrivelse af hjernescanning, epikrise og en beskrivelse af aktuelt funktionsniveau.
Såfremt henvisningen ikke er fyldestgørende, vil det medføre forsinkelse i visitationsprocessen.