Ny Fjordbo søger timevikarer

Ny Fjordbo er et rehabiliterende botilbud under Socialstyrelsen med sigte på rehabilitering til unge i alderen fra 15 år med en medfødt eller erhvervet hjerneskade og/eller andre neurologiske lidelser.

Vi er en søstervirksomhed til Vejlefjord Rehabilitering, som vi deler matrikel og mange faciliteter og kompetencer med. Vi har plads til 12 unge beboere, og vores klare målsætning er at give vores unge beboere et højt specialiseret, neuropædagogisk ophold med henblik på at gøre den unge i stand til at opnå det optimale niveau af livsudfoldelse og velbefindende. Vi lægger vægt på at etablere et realistisk og moderne ungemiljø, der svarer til unges virkelighed i dagens Danmark med alt, hvad det indebærer af teknologiske muligheder, sociale medier, samvær med jævnaldrende osv.

Lige nu søger vi dygtige timevikarer til vores faste vikarbank.

Jobbet og afdelingen:

Som timevikar vil du blive en del af et engageret team på 20 faste kollegaer bestående af neuropædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, SSA, SSH, lærere, neuropsykolog(er) og sygeplejersker. Vi samarbejder fast med læge/neurolog, talepædagog, diætist og ad hoc med andre fagfolk. Vi har et godt og tæt samarbejde med høj faglighed og vi vægter en god og humoristisk omgangstone meget højt.

Arbejdsopgaverne er meget afvekslende, og kan bl.a. omfatte personlig pleje, arrangere aktiviteter for vores unge mennesker samt indgå i hverdagsaktiviteter så som madlavning.

Hvem er du?

  • Du er uddannet SSA, SSH, pædagog eller ergoterapeut men du kan også være i gang med at uddanne dig
  • Du kan indgå i plejeopgaver
  • Du har erfaring, eller interesse, indenfor hjerneskadeområdet, og gerne med unge mennesker
  • Du arbejder selvstændigt og omsorgsfuldt med vægt på ordentlighed, høj faglighed og effektivitet
  • Du besidder pædagogiske evner og refleksioner
  • Du har lyst til at indgå og deltage aktivt i det tværfaglige samarbejde
  • Du er positiv og forstår værdien af et godt samarbejde

Hvad tilbyder vi?

  • Rammer og træningsfaciliteter på højt specialiseret niveau og i naturskønne omgivelser
  • Et varieret og udfordrende arbejde i et dynamisk miljø
  • At du selv vælger dine vagter

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Du kan få mere information om stillingen hos afdelingsleder, Henriette Grauslund, på tlf. 61614984. Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk.

Ansøgning

Send dit CV og ansøgning til HR@vejlefjord.dk. Noter i emnefelt ”Ansøgning tilkaldevikar”.

Vi behandler ansøgninger løbende.