Kender du historien om fyrpasseren på Træskohage Fyr, Niels Smed og Hilmar Andreasen, søn af nattevægter på Vejlefjord Sanatorium Peter Andreasen?

Den 8. november 1942, under 2. verdenskrig, styrtede et allieret fly, en britisk Wellington, ned i Vejle fjord ud for Træskohage Fyr. På land oplevede man styrtet og hørte råb om hjælp. Niels Smed og Hilmar Andreasen satte resolut en jolle i vandet og roede ud efter lyden. Efter nogen tids søgning fandt de to sårede, der blev indlagt på Sanatoriet og behandlet af overlæge Graversen. Efter nogle dage blev de arresteret af tyskerne og endte i en tysk krigsfangelejr for allierede flyvere.

– I dag er ruten til Træskohage Fyr en yndet distance at gå som en del af gangtræningen på Vejlefjord Rehabilitering. Fyret, som destination, indgår ofte som en distancemålsætning for patienterne i forbindelse med at generhverve selvstændig gangfunktion.

Se hele kortet