Som pårørende til en person med hjerneskade kan der være mange tanker, du går alene med. I den første tid, efter skaden er sket, har du måske udelukkende brugt din energi på den, der har fået hjerneskaden: Der har været mange uvante ting, du skulle forholde dig til, både i forhold til sygehusbehandlingen, og i forhold til at få familien og dagliglivet til at hænge sammen. Det vil ikke være usædvanligt, hvis du først nu, hvor den mest akutte behandling er overstået, har fået tid og ro til at bemærke, hvordan du selv har det, midt i alle omvæltningerne.

Måske har du, som mange andre pårørende, oplevet at det kan være svært at finde nogen at dele tanker, håb og bekymringer med, da man ofte ikke har nogen i sin omgangskreds der kender til det at være pårørende til en person med en hjerneskade. På Vejlefjord Rehabilitering har vi flere tilbud, der er målrettet pårørende, der er mulighed for at deltage i:

  • samtalegruppe med andre pårørende
  • 2 årlige temadage 
  • individuel rådgivende samtale med en af vores neuropsykologer

 

Vurderingsophold efter hjernerystelse

Individuel rådgivning og pårørendegrupper

På Vejlefjord Rehabilitering har vi flere tilbud, der er målrettet pårørende: Der er mulighed for at deltage i en samtalegruppe for pårørende, ledet af en neuropsykolog, ligesom du kan få en rådgivende samtale med en af vores neuropsykologer, som alle har stor erfaring med hjerneskader og med de udfordringer, der kan være forbundet med at være pårørende.

Fælles for tilbuddene er, at de tager udgangspunkt i hvad du som pårørende har brug for at tale om, og formålet er at yde støtte, rådgivning og sparring i forhold til det, du er optaget af lige nu.