Med Oxford Cognitive Screen kan udtalte kognitive deficits identificeres mere præcist og effektivt hos danske apopleksipatienter

”Jeg gad godt, at vi havde sådan et redskab på hospitalerne i Danmark”. Det var neuropsykolog Ro J. Robothams første tanke, da hun i forbindelse med sin ph.d. afhandling fik kendskab til OCS. På daværende tidspunkt var OCS kun tilgængeligt på engelsk og Ro J. Robotham besluttede derfor at oversætte OCS til dansk og få indsamlet danske normer til testen. En ambitiøs plan tilkendegav Ro J. Robotham, da hun i september 2022 på Vejlefjord Rehabilitering præsenterede sit oplæg om OCS for mere end 100 fagprofessionelle fra hele landet. Arbejdet var komplekst og krævede meget af den tid, som Ro J. Robotham brugte på sin ph.d. afhandling, der havde et helt andet fokus. Så hvorfor var det så vigtigt for hende at få et screeningsredskab som OCS gjort tilgængeligt på dansk?

Fokus på domæneniveau

Det faktum at mennesker med erhvervet hjerneskade i Danmark over en bred kam blev testet for kognitive deficits med redskaber udviklet til demensområdet var en af årsagerne. ”Det er problematisk, fordi demensscreeningsredskaberne er meget sproglige og ikke tager hensyn til de symptomer, der ses hos patienter med en apopleksi” forklarede Ro J. Robotham. Af den grund vil apopleksipatienter med eksempelvis neglekt og afasi ikke alene opleve vanskeligheder med udførelsen af testen, men resultatet vil også forvrænges og kunne give et fejlagtigt indtryk af patientens udfordringer. ”Det typiske billede ved demens – og også traumatiske hjerneskader – er at skaden sidder udbredt og mere diffust i hjernen. Modsat er det med apopleksi, hvor skaden kan være meget afgrænset. Derfor havde vi brug for et redskab der kunne fange nogle meget afgrænsede problemer indenfor et bestemt domæne” pointerede Ro J. Robotham.

Behov for aktiv screening

Fra sine tidligere ansættelser som neuropsykolog i hospitalsregi havde Ro J. Robotham fra første parket været vidne til, hvordan korte indlæggelsestider og begrænsede neuropsykologiske ressourcer ligeledes vanskeliggjorde arbejdet med at vurdere kognitive deficits hos patienterne. ”Kognitive deficits kan være ret subtile og svære at se på de hospitalsafdelinger, hvor man skal lave vigtige beskrivelser af patienternes genoptræningsbehov” påpegede Ro J. Robotham og understregede at identifikation af kognitive deficits kræver, at man aktivt tester patienten. ”I mange tilfælde bliver patienter i dag udskrevet uden at deres kognitive funktioner bliver formelt undersøgt. Man har måske drøftet det i et team, men ikke formelt undersøgt det. Der er rigtig mange patienter, som på den måde bliver tabt i systemet” gjorde Ro J. Robotham opmærksom på. Med OCS ved hånden kan screeningen af kognitive deficits varetages af flere faggrupper. Selve testen er opdelt i kognitive domæner på samme måde, som en neuropsykologisk udredning typisk vil være og giver en mere uddybende viden om patientens kognitive profil. OCS indeholder et ’kognitivt hjul’, der giver et visuelt overblik over udfald og kvalitative beskrivelser fra testningen inden for de undersøgte domæner. Pædagogisk og kommunikativt kan OCS på denne måde også benyttes til at give de forskellige faggrupper i det tværfaglige team et hurtigt overblik over patientens kognitive ressourcer og udfordringer, ligesom den også kan anvendes i dialogen med patient og pårørende.

Væsentligt at identificere kognitive deficits

Årligt rammes 15.000 mennesker af en apopleksi i Danmark. Omfanget af skaden og dets lokalisation i hjernen kan medføre en bred vifte af forskellige symptomer, som ofte har vidtrækkende konsekvenser på individniveau, men også er forbundet med store samfundsøkonomiske omkostninger. En påvirket kognitiv funktionsevne ses hyppigt efter en apopleksi. ”Vi ved fra forskningen, at kognitive deficits har en særlig stor indvirkning på menneskers livskvalitet. Vi ved også, at det påvirker evnen til selvstændighed og mindsker chancen for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Tilstedeværelsen af kognitive deficits øger risikoen for depression yderligere hos apopleksipatienter, og så er kognitive deficits forbundet med en høj grad af belastning for pårørende og omsorgsgivere. En lammelse er på mange måder lettere at forholde sig til” sagde Ro J. Robotham og understregede, at en tidlig identifikation af kognitive deficits derfor er vigtig, hvis den rette hjælp og træning til patienterne skal sikres.

OCS på Vejlefjord Rehabilitering

Sundhedsstyrelsens anbefaling af OCS var medvirkende til at Vejlefjord Rehabilitering, hvor hovedparten af patienterne er indlagt med en apopleksi, valgte at implementere OCS. Implementeringen skete med øje for, at der netop var tale om et nyt screeningsredskab i Danmark, hvor en række forhold endnu ikke er kendte ved den danske udgave af redskabet. ”Inden vi implementerede OCS på Vejlefjord Rehabilitering, forsøgte vi at lære af andres erfaringer med OCS herunder ved at drøfte anvendeligheden af OCS i vores patientgruppe med Ro Robotham samt neuropsykologer fra de regionshospitaler, som havde benyttet OCS i et stykke tid” fortæller forsknings- og udviklingschef Jens Bak Sommer om overvejelserne. ”Det er blandt andet vigtigt, at vores faggrupper kender til redskabet, eftersom det er en forventning, at OCS i stigende grad vil blive anvendt hos vores samarbejdspartnere. Herunder som et kommunikationsredskab til at formidle viden om patientens kognitive ressourcer og udfordringer på tværs af faserne i rehabiliteringsforløbet” uddyber han og understreger samtidig at:

På Vejlefjord Rehabilitering vil vi derudover gerne være med til at tilvejebringe ny viden om OCS herunder ved at samarbejde med andre hospitaler og rehabiliteringsinstitutioner om at undersøge, hvor god OCS eksempelvis er til at opdage kognitive udfald tidligt efter skaden og forudsige vanskeligheder på sigt”.

At løfte i flok giver det bedste resultat

Ro J. Robotham anbefalede på temadagen, at sundhedspersonale oplæres i brugen af OCS, og at der løbende finder supervision sted. I tråd med dette blev samtlige ergoterapeuter på Vejlefjord Rehabilitering gennem to undervisningsgange introduceret til OCS af Jens Bak Sommer i vinteren 2022. Grethe Foget var en af dem. Med en master i rehabilitering og mange års erfaring som ergoterapeut har hun stiftet bekendtskab med ganske mange screeningsredskaber og er tilfreds med, at ’paletten’ nu er udvidet med OCS. ”Det er en meget venlig test med en humanistisk tilgang, som jeg synes er rar. Det er ikke en fejlfindingstest” siger hun. Aktuelt anvender ergoterapeuterne OCS som del af den indledende, tværfaglige udredning af patientens funktionsevneniveau med henblik på at kunne tilrettelægge rehabiliteringsforløbet efter patientens vanskeligheder og målsætninger. På temadagen stod det efter Ro J. Robothams oplæg klart, at screening af kognitive deficits er en kompliceret opgave. ”Der er rigtig meget at tage højde for, når man laver en kognitiv vurdering. Resultatet af en test kan påvirkes af mange forskellige ting, og der kan være mange årsager til en dårlig præstation. Man skal have mulighed for at drøfte de her komplicerede sager sammen. Man er et team, og man skal bruge hinanden” understregede Ro J. Robotham. Derfor lægger Grethe Foget også stor vægt på at den faglige sparring omkring brugen af OCS og det tværfaglige samarbejde om tolkningen af resultater fungerer rigtig godt på Vejlefjord Rehabilitering: ”Døren står altid åben hos Jens (Bak Sommer) og dialogen med neuropsykologerne er rigtig god” fortæller hun.

Et testresultat kan aldrig stå alene

”Det er et screeningsredskab. Det er ikke perfekt, og derfor må et testresultat aldrig stå alene”. Det var et af Ro J. Robothams vigtige budskaber på temadagen. ”Man er nødt til at tænke, passer det med det, der står i journalen eller de oplysninger, man har fået fra hospitalet? Stemmer det med de observationer, man selv har og ens kollegaer har gjort sig? Hvis ikke så skal man overveje hvorfor og måske fortage flere og grundigere undersøgelser”. I overensstemmelse med dette bruges OCS på Vejlefjord Rehabilitering som et supplement til andre udredningsmetoder fortæller Jens Bak Sommer og forklarer, at stedets neuropsykologer kommer på banen, når der er behov for en mere nuanceret beskrivelse af en patients kognitive udfordringer og ressourcer. Derudover pointerer han at: ”Vores ergoterapeuter foretager også en aktivitetsbaseret udredning, hvor patienten observeres under udførelsen af forskellige hverdagsopgaver. Sidstnævnte er vigtig eftersom nogle vanskeligheder i forhold til eksempelvis overblik, planlægning og problemløsning først kan træde frem i mere praktiske hverdagsaktiviteter, der stiller andre krav end neuropsykologiske tests udført ved et bord i rolige og strukturerede omgivelser”. Ikke mindst lægger Jens Bak Sommer vægt på at: ”Samlet set bidrager alle faggrupper i det tværfaglige team med viden om patientens kognitive udfordringer og ressourcer, eftersom hver faggruppe observerer patienten på forskellige tidspunkter af døgnet og i forskellige situationer”.

Fremtiden for OCS

”Vi ved at OCS i dag bliver anvendt kommunalt, regionalt og i forskningssammenhænge. Selvom redskabet er udviklet til akutte patienter ved vi, at det også bliver brugt ret meget i den kroniske fase. Så det er blevet et populært redskab, der er taget i brug mange steder” konstaterede Ro J. Robotham og rettede flere gange opmærksomhed på, at OCS er udviklet til screening af kognitive deficits hos patienter med apopleksi i den akutte fase. Med det sagt er hun ikke afvisende overfor, at redskabet med tiden kan vise sig anvendeligt hos en bredere skare af patienter med erhvervet hjerneskade og i flere sammenhænge. ”OCS kan i nogle situationer også bruges på apopleksipatienter i den subakutte eller kroniske fase og måske i nogle tilfælde til patienter med andre fokale, altså afgrænsede, hjerneskader. Det kunne fx være hos en patient med en tumor et bestemt sted i hjernen” lød Ro J. Robothams betragtninger. Hun vurderede, at OCS også har potentiale til at blive anvendt meningsfuldt som et pædagogisk redskab, hvor man evaluerer på udviklingen i patientens tilstand. Ro J. Robotham understregede dog, at disse anvendelsesmuligheder for nuværende ikke er formelt undersøgt via forskning. ”Derfor vil jeg sige: Lad være med at bruge OCS på andre patientgrupper end den er udviklet til, før vi ved mere. Og den skal aldrig bruges til demensområdet. Det vil man slet ikke kunne bruge den til” slog Ro J. Robotham afslutningsvist fast. På Vejlefjord Rehabilitering er erfaringen med OCS indtil videre positiv ifølge Jens Bak Sommer. Han forklarer at:

Alt taget i betragtning så forekommer OCS som et bedre og mere målrettet screeningsredskab, end vi tidligere har haft til at vurdere kognitive vanskeligheder hos patienter med apopleksi i Danmark. Særligt når der er tale om et redskab, som ikke må være for tidskrævende at gennemføre og også skal kunne anvendes af andre faggrupper end neuropsykologer. En vigtig forudsætning for at anvende OCS er dog, at man kender til de forbehold og begrænsninger, der knytter sig til OCS såvel som andre screeningsredskaber, hvor kognitive færdigheder undersøges med få opgaver over et kort tidsrum”.