Misbrug og hjerneskade i et ungt liv
Når et ungt menneske med hjerneskade henvises til Ny Fjordbo, læser personalet altid den unges journal eller henvisningsnotat for at kende den unges aktuelle situation, baggrund og hjerneskade. Står der noget om et tidligere forbrug af hash, eller er den unge kørt galt i påvirket tilstand, så blinker der en særlig lampe. Især hos neuropædagog og misbrugskonsulent Jette Øhlenschlæger.
”Der er nul tolerance over for alkohol og euforiserende stoffer på Ny Fjordbo, men jeg bliver særlig opmærksom, hvis jeg i journaloplysningerne kan se, at den unge tidligere har haft en mestringsstrategi, der involverede stoffer eller alkohol, for det kan vi også arbejde med,” fortæller hun.
Ny Fjordbo er et godkendt botilbud under Socialstyrelsen med sigte på rehabilitering til unge, der har en medfødt eller erhvervet hjerneskade og/eller andre neurologiske lidelser. I snit er de unge på Ny Fjordbo i øjeblikket 20 år, men de kan henvises fra 15-års alderen.
Når skaden har rod i misbrug
Mange af de unge, der henvises til Ny Fjordbo, er henvist på grund af en erhvervet hjerneskade. Den kan fx være forårsaget af en hjernetumor, en rideulykke, en blodprop eller hjerneblødning (apopleksi). Og så er der de unge, der er kommet til skade på grund af høj fart i trafikken. Nogle af dem er måske kørt galt i påvirket tilstand. Andre har haft et stort hashforbrug tidligere i livet. Ganske få bliver henvist med hjerneskade efter en utilsigtet overdosis af stoffer eller alkohol.
”Det er et fåtal af unge, der kommer her med et tidligere misbrug i bagagen, men har den unge hidtil mestret livets svære stunder ved at ty til stimulerende stoffer, er jeg ekstra opmærksom på, hvilken strategi den unge tyr til for at klare den nye hverdag med en hjerneskade,” fortæller Jette Øhlenschlæger.
OBS på den psykiske trang
Hun har arbejdet som neuropædagog på Ny Fjordbo i knap 11 år. Sammenlagt. Sidste år føjede hun titlen som misbrugskonsulent på sit CV, og efteruddannelsen har i den grad beriget hende med brugbar viden om mekanismerne bag et misbrug. En viden hun ikke kun bruger selv, men også underviser det øvrige personale i.
”Har den unge et tidligere misbrug eller overforbrug af stoffer i bagagen, kan den psykiske trang stadig være til stede, og den kan være helt vildt stærk, også selv om den unge ikke tager stoffer eller drikker længere. Det skyldes, at rusmidlet har lavet en biologisk omkodning af hjernen, der gør, at den unge er blevet afhængig,” fortæller Jette Øhlenschlæger.
På uddannelsen har hun lært, hvordan hun kan tale med de unge, så de undgår at give efter for den psykiske trang til stoffer.
Samtaler, der skaber forandring
Et af redskaberne i arbejdet med den gruppe unge er Den Motiverende Samtale (Motivational Interviewing, MI), som er en evidensbaseret samtaleform, der bruges til at skabe forandring. Grundtanken i MI er, at man gennem behandlerens spørgeteknik overtaler sig selv til en given forandring. Taler man fx med en løftet pegefinger, avler man kun modstand og kommer ikke i en dialog, der forandrer den unges mestringsstrategi.
”I stedet stiller jeg åbne og undrende spørgsmål a la: Hvor meget har du egentlig røget tidligere? Her kan den unge ikke svare ja eller nej, og så kan der opstå en åbning til at snakke videre,” fortæller hun.
Situationer med risiko for at falde i
Når først Jette Øhlenschlæger har fået en åbning til at tale med den unge om deres tidligere brug af rusmidler, handler det blandt andet om at få den unge gjort bevidst om de situationer eller steder, hvor der er høj risiko for, at den unge får trang til at drikke for meget eller tage stoffer.
Det er ofte et større detektivarbejde, hvor hun forsigtigt og med den motiverende samtales tilgang afsøger, hvornår, hvor ofte og hvorfor den unge tidligere har taget rusmidler. Alt sammen for – i dialogen med den unge – at indkredse højrisikosituationer og samtidig finde nye strategier at tackle højrisikosituationerne på.
”Der kan også ligge en uopdaget diagnose som fx ADHD bag. Har den unge fx meget motorisk uro og mange tanker, kan rusmidlet have været brugt som selvmedicinering – for at komme ned i gear. Vi udreder ikke for psykiatriske diagnoser på Ny Fjordbo, men vi samarbejder gerne med en psykiater om udredningen,” fortæller Jette Øhlenschlæger.
Den unges ønske om forandring
I samtalerne med de unge lytter hun altid efter forandringsudsagn, som hun kalder det. Det kan være: ”Jeg tror, mine evner rækker til at komme i praktik” eller ”Jeg ville ønske, at jeg kunne komme tilbage til min læreplads.”
Her får Jette en åbning til at snakke om, hvad der skal til for, at den unges drømme og ønsker kan gå i opfyldelse, og den slags udsagn kan være en stærk drivkraft for den unges motivation til at ændre mestringsstrategi. Igen benytter hun åbne spørgsmål, så den unge selv formulerer sin nye vej for fremtiden.
Selv om Jette Øhlenschlæger kun har kendt til den motiverende samtale i et års tid, oplever hun, at det er blevet lettere at nå så tæt ind på den unge, at hun får lov at arbejde med den unges misbrugsstrategi. Og hun har rigtig gode resultater med at finde nye veje for de unge, der tidligere brugte stoffer eller alkohol som strategi til at tackle hverdagens problemer.