Alt efter omfanget af funktionsnedsættelse vil der eksempelvis være brug for udredningsmetoder til at vurdere personens fysiske, kognitive, sproglige, emotionelle og sociale færdigheder. Dette med henblik på at kunne tilrettelægge rehabiliteringsforløbet ud fra en samlet vurdering af de observerede vanskeligheder og vurdere ændringer undervejs i forløbet.
I det omfang det er meningsfuldt hos den enkelte patient, følger vi Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger til måleredskaber til vurdering af funktionsevne hos voksne med erhvervet hjerneskade. Formålet med dette er at bidrage til en systematisk og ensartet beskrivelse af funktionsevnen på tværs af faser i rehabiliteringsforløbet og på denne måde understøtte en god overgang fra hospitalet til ens hjemkommune.
Til brug for kvalitetssikring og -udvikling af vores rehabiliteringsforløb indsamler vi løbende data fra en række måleredskaber. Vi benytter blandt andet disse data til at monitorere ændringer i vores patienters funktionsniveau, dokumentere opnåede behandlingsresultater og vurdere egnetheden af de anvendte måleredskaber. Aktuelt indsamler vi fast data fra nedenstående måleredskaber, som dog blot er et udsnit af de redskaber, der anvendes af vores tværfaglige gruppe af fagprofessionelle.
Fysioterapeutisk | Ergoterapeutisk | Neuropsykologisk | Tværfagligt | |
Gangtest (10 meter, 6 minutter) |
Canadian Occupational Measure (COPM) |
Hospital Depression and Anxiety Scale (HADS) |
Functional Independence Measure (FIM) |
|
Timed Up and Go (TUG) |
Box and Block-test/Jamar | |||
Rejse-sætte-sig-test (RSS) |
GUSS/F.O.T.T-SAS | |||
Oxford Cognitive Screen (OCS) |