Formål:
At forstå sygdomslæren ved erhvervede hjerneskader, særligt apopleksi og
kranietraume, hos voksne. Målet er at gøre de deltagende psykologer i stand til
at genkende tegn og symptomer på de pågældende tilstande og foretage en
kvalificeret vurdering af behov for nærmere udredning og rehabiliteringsbehov.
Der vil blive lagt vægt på kritisk analyse af sammenhængen mellem
skadesmekanismer, symptomer, adfærd, test og undersøgelse.
Målgruppe:
Kurset henvender sig til neuropsykologer under specialistuddannelse med behov
for kendskab til neuropsykologiske tilstande hos voksne.
Kurset er søgt forhåndsgodkendt ved Dansk Psykolog Forening.
Læringsmål:
At kende til årsagen og symptomerne på de hyppigst forekommende erhvervede hjerneskader.
At kende til de neuropsykologiske funktionsforstyrrelser, der typisk er forbundet med de pågældende hjerneskader,
og hvordan de viser sig i klinisk praksis.
Undervisningsform:
Primært mundtlige oplæg med slide-præsentationer og dialog vedr. særlige problemstillinger. Kasuistikker vil blive
inddraget bl.a. med præsentation af testpræstationer.
Temaer i kurset:
Funktionel neuroanatomi: Hjernens opbygning og funktion. Hjernen som hierarkisk organiseret komplekst
funktionelt system.
Sygdomslære apopleksi: Hjernens blodforsyning og årsager til og sværhedsgrad af apopleksi.
Følger efter apopleksi: De almindelig kognitive symptomer efter højresidig, venstresidig, frontal og posterior
hjerneskade.
Sygdomslære kranietraumer: Biomekaniske forhold og vurderingen af sværhedsgrad i forbindelse med
kranietraumer.
Følger efter kranietraume: Almindelige kognitive, adfærdsmæssige og emotionelle følger efter kranietraume.
Litteratur:
Starrfelt, R., Gerlach, C. & Gade, A. (Red.) (2021). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund. Kapitel 15, side
249-265 Traumatisk hjerneskade af Jens Østergaard Riis. Kapitel 16, side 266-278 Hjernerystelse af Mille Møller
Thastum og Jens Østergaard Riis. Kapitel 18, side 295-314 Apopleksi af Palle Møller Pedersen.
Retningslinjer for neuropsykologiske undersøgelser og rehabilitering voksenområdet (2021), Dansk
Psykologforening. https://neuropsykologi.dk/om-neuropsykologi/neuropsykologisk-undersoegelse/
Pedersen, A. D., (2021). Neuropsykologi voksenområdet. I Sundhedspsykologi i sygeplejen. Hundborg, S. (red.).
København: FADL’s Forlag, s. 348-373.
Underviser: Anders Degn Pedersen, Specialist i neuropsykologi, voksenområdet og lektor i
neuropsykologisk institut for Psykologi, Syddansk Universitet.