Perspektiver på genoptræningsplanen: Hvor er der plads til forbedringer?

En genoptræningsplan drøftes bredt

”Genoptræningsplanen er noget, der fylder rigtig meget på hjerneskadeområdet. Uanset om man er ansat på et hospital eller i en kommune, så drøfter man genoptræningsplanen på tværs af ledelseslag og på tværs af fag. Særligt når det handler om rehabilitering på specialiseret niveau”.

Med de ord indledte Karin Spangsberg Kristensen fra Videnscenter for Neurorehabilitering sit oplæg ved temadagen. Karin Spangsberg Kristensen er uddannet fysioterapeut, og har en master i folkesundhedsvidenskab. Hele hendes arbejdsliv har cirkuleret omkring rehabilitering til mennesker med en erhvervet hjerneskade, og med næsten 30 års klinisk og forskningsmæssig erfaring har Karin Spangsberg Kristensen et indgående kendskab til de genoptræningsplaner, som fagprofessionelle møder i praksis.

”En genoptræningsplan har tre ting den skal kunne. Den skal kunne visitere, den skal skabe koordinerede forløb, og så skal den henvende sig til de fagpersoner, der yder indsatsen hos borgeren. Formålet er at sikre sammenhængende forløb for de borgere, der kommer direkte fra hospitalet og ud i kommunen,” pointerede Karin Spangsberg Kristensen. 

Data skal skabe værdi for borgeren

Karin Spangsberg Kristensen er optaget af, hvordan man forbedrer kvaliteten i rehabiliteringen til mennesker med en erhvervet hjerneskade. Her spiller genoptræningsplaner og smidige sektorovergange en stor rolle. Men vejen til en forbedret kvalitet går også gennem den dataopgørelse, der eksisterer på nationalt niveau, forklarede hun:

En kvantitativ dataopgørelse kan blandt andet belyse volumen. Hvis vi får mere tilgængelige data, så kan en dataopgørelse belyse, om vi lever op til kravene jf. den eksisterende lovgivning på området. Eksempelvis i forhold til rettidig afsendelse. Men en dataopgørelse kan også belyse en udvikling over tid. Hvis man kigger på data indsamlet over flere år, så kan der vise sig nogle mønstre. På baggrund af disse mønstre kan man drøfte og træffe beslutninger på organisatorisk niveau, som kan føre til en beskrivelse af anbefalinger med henblik på skabe forbedringer. Det er alt sammen noget, der skal sikre værdi for borgeren i forhold til den indsats og koordination, der ydes gennem deres forløb

På hjerneskadeområdet er det dog begrænset, hvor meget data der er tilgængeligt på nationalt plan. Særligt børn og unge er underbelyste i statistikkerne, uddybede Karin Spangsberg Kristensen. Hun forklarede også, at data med fordel kan registreres mere præcist, så det i højere grad vil være muligt at konkludere på baggrund af tallene. For eksempel viser statistikkerne, at der udarbejdes over dobbelt så mange genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau øst for Storebælt sammenlignet med vest for Storebælt. Men hvorfor det forholder sig sådan, er det ikke muligt at forklare ud fra de statistikker, som i dag er til rådighed.

Data kan hentes fra to forskellige steder, oplyste Karin Spangsberg Kristensen. Enten hos E-sundhed hvor data er baseret på Landspatientregistret, eller via Medcom statistik hvor data er baseret på meddelelser, der sendes fra hospital til kommune. Begge registre har fordele og ulemper, påpegede hun:

”Det rigtig gode ved data fra Landspatientregistret er, at det er diagnosespecifikt. Desværre er tallene meget underestimerede. Fordelen ved Medcoms database er, at hver gang et hospital sender en genoptræningsplan, så bliver det registreret i databasen. Ulempen er, at kommer man ved en fejl til at trykke flere gange, så bliver det også registreret flere gange. Og man har ikke mulighed for at rette det bagefter. Når det handler om genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau på hjerneskadeområdet, så er der dog bred enighed om, at Medcoms database er den bedste kilde til de nationale dataopgørelser”.

Audit: Kvalitetsvurdering af genoptræningsplanen

Karin Spangsberg Kristensen efterspørger forbedringer i indsamlingen af data på nationalt plan. Forbedringer der ifølge hende kan bidrage med relevant og vigtig viden, der kan bruges til at løfte indsatsen på hjerneskadeområdet.

Jeg tror på, at vi kan lave en tværsektoriel strategi for at skabe bedre data. Danmark er ikke større end, at vi godt kan samarbejde på tværs af regioner. Tiden er inde til det. Jeg tror på, at vi af den vej kan styrke vores nationale dataopgørelse på hjerneskadeområdet og udvikle et nationalt auditredskab. Samtidig kan vi også blive meget klogere på hinanden, sagde hun.

Kvantitet, som den nationale dataopgørelse repræsenterer, er kun en ting. Det borgeren og den fagprofessionelle kan bruge ude i kommunen er, hvad der står i genoptræningsplanen, gjorde Karin Spangsberg Kristensen opmærksom op. Hun fortalte, at en måde at blive klogere på indholdet i genoptræningsplanen er ved at lave en audit. En audit er en metode til kvalitetsvurdering, der udspringer af en systematisk drøftelse mellem fagprofessionelle i praksis, fortalte Karin Spangsberg Kristensen.

”Jeg synes, at det er en metode, der giver en måde at være mere nysgerrig og undersøgende på. Det kan være både lærende og udviklende, fordi metoden viser nogle nuancer i forhold til både organisatoriske og faglige aspekter. Altså nuancer i den eksisterende praksis. Det skaber rum for at identificere forbedringsmuligheder, og vi skal huske på at en audit skal skabe værdi for borgeren. Fuldstændig som med en national dataopgørelse,” forklarede Karin Spangsberg Kristensen.

Der mangler en tværsektoriel audit

Der har tidligere været lavet audit på genoptræningsplaner men ikke på tværsektorielt niveau. Det er der ifølge Karin Spangsberg Kristensen behov for. Så længe det kun er afsenderen af genoptræningsplanen, der har undersøgt sig selv bliver audit utilstrækkelig. Modtagerperspektivet skal også sættes i spil, hvis en kvalitetsvurdering af genoptræningsplaner virkelig skal batte noget, sagde Karin Spangsberg Kristensen:

Vi ved meget lidt om, hvad der sker når genoptræningsplanerne bliver modtaget ude i kommunerne. Jeg synes, at man skal invitere alle repræsentanter ind og få så mange perspektiver på genoptræningsplanen som muligt. Både fra ledelseslag, fagpersoner og sektorer. Dem der kender lovgivningen og de journalsystemer, som man skal kigge rundt i, skal inddrages. Og så tænker jeg, at borgeren skal inddrages. Hvis jeg skulle rulle en tværsektoriel audit ud, ville jeg være meget nysgerrig på både indholdet i genoptræningsplanen, hvordan den bliver brugt til overlevering af informationer fra hospital til kommune og samtidig sikrer borgerens rettigheder til kommunal rehabilitering.

Formålet med en tværsektoriel audit skal være helt klart, ellers stopper en audit allerede, når den er gennemført og fører aldrig til ændringer i praksis, fortalte Karin Spangsberg Kristensen.

Når vi forstår hinanden skaber vi en bedre kvalitet

”Jeg vil gerne anerkende, at der på landsplan er rigtig mange gode lokale initiativer i gang, når vi taler om rehabilitering på specialiseret niveau. Med den viden er det vigtigt, at vi får talt hinanden op, fordi vi med vores erfaringer kan hjælpe hinanden. I praksis oplever jeg til tider, at vi peger fingre ad hinanden i stedet for at være nysgerrige på hinandens forskellige perspektiver”.

Tidspres og økonomi er medvirkende faktorer til, at fagprofessionelle kan opleve mangel på forståelse for de kollegaer, der befinder sig i en anden sektor, ser borgeren i en anden kontekst og arbejder under andre forhold, fortalte Karin Spangsberg Kristensen. Hun bad derfor tilhørerne ved temadagen huske på, at der sker en ændring hos borgeren fra det øjeblik, hvor rammerne flytter sig fra en hospitalskontekst til en kommunal kontekst:

”Når vi har så korte indlæggelsesforløb, er det næsten ikke til at forudsige, hvad der sker om 14 dage. Det stiller kommunerne overfor store udfordringer. Fra et hospitalsperspektiv har man meget kort tid til at få vurderet patienterne inden udskrivelse. Derfor er min pointe, at vi kan skabe en bedre kvalitet ved at forstå hinanden. Hvis vi ikke får det italesat overfor hinanden, så kan vi blive ved med at pege fingrene mod hinanden i stedet for at være nysgerrige og forstå hinandens forskellige perspektiver. Vi skal have en tværsektoriel forståelse for hinanden for det er kun på den måde, at vi bliver rigtig gode”.