Rådgivningsforløb giver liv til en ’meget nørdet viden’

Sådan lyder det fra Malene Arendt Eriksen, der er ansat som ungerådgiver og VISO-specialist på Vejlefjord Rehabilitering. Hun er uddannet ergoterapeut og har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi. Malene Arendt Eriksen mener dog selv, at hun mest af alt er en ’oversætter’ og en ’omsætter’.

Det hun både oversætter og omsætter er den viden, som kommer ud af de neuropsykologiske undersøgelser, der laves i Børneneurocentret på Vejlefjord Rehabilitering.

’Den neuropsykologiske undersøgelse viderebringer en viden, men den giver ikke træning i at omsætte den. Der er langt fra at få præsenteret en viden til at kunne anvende den i hverdagen. Så det jeg gør er at oversætte, hvad det helt konkret betyder for barnets eller den unges dagligdag fx at have en lav forarbejdningshastighed eller eksekutive vanskeligheder,’ siger Malene Arendt Eriksen.

Ikke to forløb er ens

Et rådgivningsforløb kan komme i spil på forskellig vis. Ofte er det et barn eller en ung, der er ’hovedpersonen’ for rådgivningen, men voksne kan også have gavn af et rådgivningsforløb. Nogle forløb er en del af de VISO-sager, som Vejlefjord Rehabilitering er involveret i. Andre gange vælger privatpersoner selv at betale for et rådgivningsforløb som opfølgning på en neuropsykologisk undersøgelse. Det kan også være kommune, der ønsker et rådgivningsforløb for en borger. Det kan finde sted uden, at borgeren har været set på Vejlefjord Rehabilitering, men rådgivningen kan også ske som opfølgning på en borgers indlæggelse.

Det handler rigtig meget om overførselsværdien. Den kan være svær at skabe i en ’kunstig setting’, som det jo er, når man fx er indlagt i en periode på Vejlefjord Rehabilitering. Hvordan kan patienten tage alt det gode, som han eller hun har lært med videre i sin egen hverdag? Det er det, som mine kollegaer og jeg har fokus på. Vi kan fx sige: ’Det er lige præcis i den her situation, at du kan bruge det, som du lærte sammen med ergoterapeuten omkring energiforvaltning. Det er nu, at du skal sætte det i spil,’ forklarer Malene Arendt Eriksen.

Fælles for alle rådgivningsforløb er, at de tilrettelægges individuelt. Hvert enkelt forløb skræddersyes ud fra de behov og omstændigheder, der er omkring barnet eller den unge. Som hovedregel ydes der rådgivning af både barnet eller den unge, forældrene og netværket omkring dem. Med netværk forstås de personer og myndigheder, der er involveret i barnet eller den unge, og som det er relevant at inddrage i den enkelte sag. Det kan være en lærer på skolen, en pædagog i børnehaven, en chef eller en gruppe kollegaer på arbejdspladsen, venner, familie og/eller en sagsbehandler i kommunen.

Et rådgivningsforløb er en proces

En ungerådgiver er ikke et flygtigt bekendtskab, slår Malene Arendt Eriksen fast. Rådgivningen skal være en proces, hvor der er tid til at prøve forskellige tiltag af og evaluere på dem. Det er først der, at et rådgivningsforløb bliver rigtig effektivt. Derfor strækker et forløb sig typisk over flere måneder, siger hun:

’Når vi kan sortere nogle ting fra og tilvælge andre, så er det, at vi bliver klogere. Derfor handler det også om at turde komme med nogle ideer, der ikke altid er gode. Jeg plejer at sige: ’Okay – det her synes du ikke fungerede særlig godt. Lad os lige prøve at være nysgerrige på, hvorfor det var en dårlig idé i forhold til dig og dit liv.’ Og omvendt: ’Hvorfor fungerer netop det her godt i din hverdag, og kan vi gøre noget mere af det i en anden sammenhæng?’

Med Malene Arendt Eriksens egne ord er det ’en meget nørdet viden’, der kommer ud af en neuropsykologisk undersøgelse. Det er en viden, der er i risiko for at ’sande til’, hvis den ikke bliver omsat til praksis. Og det vil være en skam, mener hun:

’Den viden skal bruges, den skal forankres i hverdagen og være til fordel for nogen. Den skal ud og leve. Det er det allervigtigste ved et rådgivningsforløb – fordi det er en viden, som med de rette tiltag kan gøre en forskel for den barnets eller den unges udvikling, læring, trivsel og livsduelighed.’

Involvering af netværk

Netværket omkring barnet eller den unge skal altid involveres i rådgivningsforløbet, hvis det står til Malene Arendt Eriksen:

Et menneske er ikke en eneboer på en øde ø. Man er noget i kraft af det samspil, som man har med andre mennesker. Derfor skal vi sørge for, at gå på tværs af de forskellige arenaer i barnets eller den unges liv, så der kommer en sammenhængskraft, og så viden bliver delt på tværs af netværk. Det gælder om i hver enkelt sag at sige: Hvad er det for nogle problemstillinger, der er her og hvem er involveret?’

Erfaringen er at det bliver lettere for barnet eller den unge at få den rette hjælp og støtte hurtigere, hvis netværket er involveret i den viden, der er omkring barnet, og bliver ’inviteret indenfor’ i forhold til at få en forståelse for barnet eller den unge. Det er en dialog, som Malene Arendt Eriksen betragter sig selv som facilitator i.

’Forståelse kan forandre konflikt til konstruktiv kontakt. Det er sådan et motto jeg har. I sidste ende handler det om at skabe trivsel hos barnet eller den unge. Hvis man bliver mødt på den rigtige måde, så føler man, at man er noget værd.  Man bliver livsduelig, og barnet eller den unge kan bedre mestre de udfordringer, som han eller hun møder,’ siger hun.

Tillid hjælpes på vej af faglighed

Et rådgivningsforløb er et samarbejde. Det understreger Malene Arendt flere gange. Faktisk er det mere nøjagtigt at kalde det for et ’fællesskabsanliggende’, mener hun:

Jeg kommer med en specialiseret viden, og byder ind med idéer på baggrund af de erfaringer jeg har. Men den viden som barnet, den unge, forældrene og netværket sidder med er mindst lige så afgørende for, at der kommer et positivt udbytte af rådgivningsforløbet. Det er et samspil mellem min viden og den viden barnet eller den unge har om lige præcis deres liv, der gør, at rådgivning i sidste ende bliver hjælpsom.’

Det kan føles sårbart for et barn, en ung eller forældre at åbne sig for et menneske, som de kun lige har mødt. Men uden åbenhed i et rådgivningsforløb er det svært at skabe udvikling. Derfor er Malene Arendt meget opmærksom på at få skabt en tryg relation, der er præget af gensidig tillid.

’Det er så vigtigt, at føle sig mødt, set og anerkendt for det, man har med sig. Men jeg oplever også, at når jeg kan sætte ord på hvad den neuropsykologiske undersøgelse betyder, at jeg kan trække resultaterne fra den ned i en helt konkret kontekst og lave det til en meningsfuld strategi sammen med barnet, den unge, forældrene og netværket så hjælpes tilliden på vej, fordi de kan mærke, at jeg forstår deres situation. Og vigtigst af alt: Jeg kan komme med fagligt velbegrundede ideer til hjælpsomme strategier og tiltag.’

Erkendelse skaber forandring

Det handler om at være så konkret som muligt undervejs i et rådgivningsforløb, fortæller Malene Arendt:

Jeg skal turde stille de svære spørgsmål og være konfronterende i forhold til det, jeg ser og hører. Selvfølgelig i en omsorgsfuld og konstruktiv tone, men udgangspunktet skal hele tiden være: Hvad kan vi gøre ved det?’

Det handler, ifølge Malene Arendt, om at finde ud af, hvad der er på spil hos den enkelte. Hvor ligger din motivation? Hvad er meningsfuldt for dig? Hvor er det helt specifikt i dit liv, at hverdagen bliver kompliceret og svær?

’Kunsten i et rådgivningsforløb er at ramme plet på både niveau, meningsfuldhed og motivation for dem, jeg arbejder med. Hvis jeg skyder forbi målet så kommer den viden, som den neuropsykologiske undersøgelse har givet jo ikke ud at leve i barnets eller den unges hverdag,’ siger hun.

Strategier skal kunne anvendes selvstændigt

Det er en stor overvindelse for børn og unge at skulle gøre mange ting anderledes end deres kammerater, og der ligger meget arbejde i at kunne se værdien i at gøre noget på en anden måde, fortæller Malene Arendt. Men det er afgørende, at barnet eller den unge forstår og accepterer, at ’min hjerne fungerer anderledes,’ lyder det fra den erfarne ungerådgiver:

Hele selvforståelsesdelen er vigtig. Den viden barnet eller den unge har fået kan de bruge som en fordel. De kan bruge den til at skabe en positiv forandring i deres liv ved at anvende de strategier, som vi laver i tæt samarbejde med deres netværk. Det er aldrig barnet eller den unges ansvar alene.’

Et rådgivningsforløb handler derfor også om at nå frem til en erkendelse af de betingelser, som man har fået i livet, men der er ikke noget facit på, hvornår et forløb er slut, siger Malene Arendt:

’Jeg tror aldrig, at man bliver helt færdig i et forløb – så det er min opgave at sørge for at barnet, den unge, forældrene og netværket har fået nogle gode strategier, som de kan anvende selvstændigt og arbejde videre med. Det skal ikke være på baggrund af en relation til mig, at de bliver ’mestrende’.’