Specialist i klinisk neuropsykologi: ’Den neuropsykologiske undersøgelse er en vigtig trædesten i det fælles fodslag omkring et barn eller en ung’

Martin Olander Kern Larsen er uddannet psykolog og specialist i klinisk neuropsykologi med børn og unge. Han er til gengæld ikke en af de mest ’stabile’ kollegaer på Vejlefjord Rehabilitering. Det er ikke ham, der dagligt møder ind på kontoret og sidder på sin pind de næste otte timer.

Ofte kører han i stedet ud i landet som led i nogle af de neuropsykologiske undersøgelser, som han laver på børn og unge. Observationer af et barn eller en ung, der er i neuropsykologisk udredning, er vigtige. I nogle sager finder observationerne sted i det miljø, der omgiver barnet eller den unge, mens de andre gange foregår på Vejlefjord Rehabilitering.

’Observationer er altid en del af undersøgelsen. Der er mange, som tænker på test, når de hører ordet ’neuropsykologisk undersøgelse’ – og test er også en del af det. Men nogle gange kan spørgeskemaer, vurderingsskalaer, interview med for eksempel forældre og lærere i skolen eller pædagoger i børnehaven – og selvfølgelig observationer – være meget mere relevante end test,’ siger Martin Olander Kern Larsen.

En grundig udredning

En neuropsykologisk undersøgelse er ikke en del af en grundig udredning. Det er en grundig udredning, slår Martin Olander Kern Larsen fast:

På Vejlefjord Rehabilitering laver vi brede neuropsykologiske undersøgelser, hvor vi kommer hele vejen rundt om barnet eller den unge. Vi kigger på alt lige fra IQ, hukommelse og opmærksomhed til det sociale, det trivselsmæssige, det følelsesmæssige – og hvis vi skal bruge et par fine ord: Det vi kalder eksekutive og adaptive funktioner.”

Børn og unge, der er født med en hjerneskade eller en hjernesygdom – eller hvor der er mistanke om en sådan skade eller sygdom – er oplagte kandidater til en neuropsykologisk undersøgelse. Det samme gælder for børn eller unge, der senere i livet har fået konstateret en hjerneskade, en hjernesygdom eller af andre grunde oplever vanskeligheder i hverdagen har gavn af at blive undersøgt. Men en neuropsykologisk undersøgelse er, ifølge Martin Olander Kern Larsen, også gavnlig for barnets omgivelser:

’Jeg tænker, at en neuropsykologisk undersøgelse er relevant for hele netværket omkring et barn eller en ung. Alle kan have stor gavn af at blive endnu skarpere på barnet eller den unge og måske forfine nogle ting. Uanset om det er forældre, bedsteforældre, socialrådgiver eller måske en skolelærer. Det kan også handle om, at blive bekræftet i at det som man allerede siger, tænker og gør er det rigtige.’

Udviklingspotentialet ligger i styrkerne

Det er altid en psykolog med specialviden, der er ansvarlig for den neuropsykologiske undersøgelse. Psykologen har ikke bare specialviden i børn og unges udvikling generelt, men også i hvilke problemer det kan give, hvis nogen af hjernens funktioner ikke fungerer optimalt – og hvordan det afspejler sig i den måde barnet eller den unge handler, tænker og føler på.

’Den neuropsykologiske undersøgelse er en kondenseret udredning af et barn eller en ung, hvor vi bruger forskellige metoder til at vurdere, hvilke færdigheder barnet eller den unge har og hvilke færdigheder, der måske er forringede. Det er en måde at blive klogere på barnets eller den unges styrker og skrøbeligheder,’ fortæller Martin Olander Kern Larsen.

Særligt styrkerne er noget som Martin Olander Kern Larsen og hans kollegaer går på jagt efter.

Vi vil meget gerne fokusere på, hvor der er nogle ressourceområder, fordi der ligger så meget udviklingspotentiale i styrkerne. Og det er jo det, der er hele sigtet med en neuropsykologisk undersøgelse: At få skubbet barnet i en god retning uanset om det handler om at kunne indlære bedre, trives bedre eller blive forstået bedre,’ siger han.

Men en neuropsykologisk undersøgelse afdækker helt naturligt også en del skrøbeligheder hos barnet eller den unge, og det er bestemt heller ikke uvæsentligt at få klarhed over, hvor skoen trykker, ifølge Martin Olander Kern Larsen:

’Mange af de børn og unge som vi ser, de bøvler helt selv med nogle ting, som omgivelserne ikke lægger mærke til. Når vi får identificeret og beskrevet, hvad der er svært for et barn eller en ung, så behøver de ikke længere at bruge krudt på at ’maskere’ de ting, der er svære for dem. På den måde bliver det nemmere, at sætte deres styrker i spil. Det bliver med andre ord en positiv spiral’

En vigtig trædesten

Den neuropsykologiske undersøgelse kan være et led i at stille en diagnose, og den kan være med til at bidrage til forståelsen af en skade eller sygdom i hjernen. Undersøgelsen kan være med til at fastlægge på hvilke områder, barnet eller den unge har brug for hjælp, og hvordan barnet eller den unge kan lære at klare tilværelsen på trods af svækkede funktioner.

Den neuropsykologiske undersøgelse er en vigtig trædesten i det fælles fodslag omkring et barn eller en ung – uanset hvad baggrunden er. Vores anbefalinger på baggrund af undersøgelsen handler primært om, hvordan barnets eller det unge menneskes hjerne kan aflastes i hverdagen. Vi forsøger altid at være så konkrete som muligt i vores anbefalinger, så de kan gribes af for eksempel et lærerteam eller en skolepsykolog. Men vi hverken kan eller skal bestemme, om et barn eller en ung for eksempel skal i specialklasse,’ siger Martin Olander Kern Larsen.

I andre tilfælde kan den neuropsykologiske undersøgelse benyttes til at kaste lys over, hvordan et barns eller en et ungt menneskes tilstand ændrer sig i løbet af for eksempel en behandling, eller når kravene til barnet eller den unge øges i takt med alderen.

Til undersøgelsen er der brug for oplysninger om barnets eller den unges nuværende og tidligere udvikling. De sociale og helbredsmæssige forhold som for eksempel skolegang, familie, sygdomme, skader og medicin er relevant viden for undersøgelsen. En del af undersøgelsen består i en samtale om formålet med undersøgelsen og forskellige forhold omkring barnet eller den unge. Martin Olander Kern Larsen eller en af hans kollegaer vil blandt andet spørge ind til, hvilke styrker og vanskeligheder barnet eller den unge selv oplever, men også hvad forældre og andre i netværket oplever.

Alle kan undersøges

Martin Olander Kern Larsen understreger, at alle børn og unge kan undersøges. Det er en vigtig pointe. Han hører nemlig nogle gange børn og unge beskrevet, som ’at de ikke kan testes’, fordi de har et lavt funktionsniveau. Men børn og unge skal aldrig afholdes fra en neuropsykologisk undersøgelse, hvis en læge eller andre fagpersoner omkring barnet eller den unge vurderer, at det er relevant, siger han:

Vi er meget fleksible i forhold til, hvordan en neuropsykologisk undersøgelse kan foregå. Børn med et lavt funktionsniveau som for eksempel ikke har et talesprog kan også få lavet en neuropsykologisk undersøgelse – så må det bare være på nogle andre præmisser.’

Der er en tendens til at sætte lighedstegn mellem en undersøgelse og det at teste, men det er en indsnævret måde at forstå en neuropsykologisk undersøgelse på, forklarer Martin Olander Kern Larsen:

’En test skal forstås meget bredt. Vi har testmateriale, der kan gå helt ned til 12 måneders alderen, så undersøgelsen vil altid være tilrettet det funktionsniveau, som et barn eller en ung nu engang har’

Et nyt blik

Nye, neutrale øjne på et barn eller ung kan give fornyede aspekter på en situation, der måske er kørt fast. Det mener Martin Olander Kern Larsen, at en neuropsykologisk undersøgelse kan bidrage med:

Jeg synes, vi tit støder på – og det er helt forståeligt – at rigtig mange synes noget bestemt. Der kan være kommet et fasttømret sprogbrug omkring et barn eller en ung: ’Hun gider heller ikke rigtigt’ eller: ’Han er bare doven og vil bestemme selv. Det kan også handle om en opfattelse af, at ’det skal trænes væk’. Der mener jeg, at vi – i al ydmyghed – er gode til at få ændret på det syn eller den sprogbrug.

At det lykkes handler ifølge Martin Olander Kern Larsen, dog ikke kun om at få andre øjne på et barn eller en ung. Det hænger i høj grad sammen med den store faglige ekspertise, der er på Vejlefjord Rehabilitering.

’Det kan virke rigtig godt, at ’hive nogen ind fra siden’, som er vant til at have med børn og unge med en neurologisk påvirkning at gøre. Vi stikker jo ikke bare en finger i jorden og siger, at vi tror, det handler om det eller det. Vi bruger validerede metoder og udredningsredskaber, der er specielt designede til at vurdere for eksempel koncentrationsevne, udtrætning eller eksekutive funktioner,’ siger han.

En fin palette af forskellige fagligheder

Børneneurocentret har otte psykologer ansat. Alle med speciale i neuropsykologi hos børn og unge.

Psykologfagligt er vi et ret stort sted, og på børne- og ungeområdet er det en sjældenhed. Især i Vestdanmark. Vi ser på daglig basis børn og unge, der har noget neurologisk med sig, hvor det hos for eksempel en skolepsykolog er en niche’ siger Martin Olander Kern Larsen.

Børneneurocentret udmærker sig dog ikke kun ved at have en monofaglig neuropsykologisk ekspertise på børn og unge. Stedet er også kendetegnet ved, at der hersker en flot tværfaglighed. For det første bidrager hver enkelt af de fire neuropædagogiske konsulenter, der er ansat, med relevant viden fra deres forskellige faglige baggrunde. Derudover nyder Børneneurocentret godt af at være en del af Vejlefjord Rehabilitering, hvor der blandt andet er ansat fysioterapeuter, sygeplejersker, audiologopæder og ergoterapeuter, der til daglig arbejde med neurorehabilitering.

Muligheden for specialiseret tværfaglig sparring er med andre ord altid indenfor rækkevidde. Og den mulighed bliver grebet i alle de sager, hvor det giver mening.

’Vi har nogle rigtig, rigtig dygtige og velkvalificerede neuropædagogiske konsulenter, der løfter nogle virkelig komplekse sager. Og så er vi begunstigede med en mangfoldighed af fagligheder i hele huset, så vi altid har mulighed for at trække på for eksempel en fysioterapeut eller audiologopæd, når vi har behov for det,’ siger Martin Olander Kern Larsen.