Som audiologopæd på Vejlefjord Rehabilitering arbejder du med neurorehabilitering. Vores patienter kommer fra hele landet i fase 2, 3 og 4 efter erhvervet hjerneskade.
Vejlefjord Rehabilitering er et privat specialhospital der tilbyder genoptræning og rehabilitering til mennesker, der efter en operation, skade eller et længere sygdomsforløb ønsker en målrettet genoptræning i optimale og trygge rammer.
Vi består af et neurorehabiliteringsafsnit med plads til 38 indlagte patienter, et botilbud til unge med plads til 13 beboere samt et børneneurocenter, som er et ambulant tilbud til børn og unge. Vi er mange forskellige faggrupper samlet for at yde den bedste genoptræning og rehabilitering til vores patienter. Ud over monofaglige kollegaer vil du bl.a. komme til at arbejde med neuropsykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter/hjælpere, sundhedsfaglige patientkoordinatorer og administrativt personale.
Som audiologopæd på Vejlefjord Rehabilitering får du mulighed for at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi med respekt for hinandens monofaglige ståsted, arbejder tæt og tværfagligt sammen i teams. Som audiologopæd får du således mulighed for at være med til at præge og skabe gode patientforløb med afsæt i det enkelte menneskes liv. Du bliver del af et fagligt og uformelt miljø, får en ledelse der ser og inddrager dig, og du vil få indflydelse på hverdagen og udviklingstiltag. Vi har en meget ligeværdig kommunikation med en uformel tone og med plads til grin. Vi vægter faglig- samt personlig udvikling meget højt.
Du vil være ansvarlig for at udrede, vurdere, intervenere og beskrive patienters kommunikationsvanskeligheder samt omsætte dette til en konkret rehabiliteringsopgave. Du vil være ansvarlig for at rådgive og vejlede patienter, dennes pårørende samt teamet omkring patienten, om kommunikationsvanskeligheder. Som vores nye audiologopæd vil du deltage i det tværfaglige samarbejde med henblik på at udvikle det bedste skræddersyede rehabiliteringsforløb. Du vil som din primære opgave skulle varetage intervention med fokus på at løfte kommunikativt funktionsniveau. Monofaglig sparring vægtes højt således der kan sikres ensartede og givtige patientforløb.
Du skal have lyst til at arbejde med unge mennesker, da der er unge i patientgruppen, som har meget komplekse fysiske, kognitive, sociale og emotionelle problemstillinger, som derfor ofte kræver en høj grad af kreativitet i forhold til brugen af dine audiologopædiske og pædagogiske tilgange. Vi har et team som arbejder med de unge mennesker, samt vores unge botilbud Ny Fjordbo hvor vi dækker logopædiske opgaver.
Arbejdet med de unge mennesker er ofte præget af nogle længere forløb, med god mulighed for at lære det unge menneske at kende i mange aspekter af livet.
Som audiologopæd vil du i høj grad være selvtilrettelæggende, hvilket giver fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Stillingen er et års vikariat på 15-30 timer pr. uge, med mulighed for forlængelse. Timetallet er til forhandling ud fra dine ønsker.
Tiltrædelse vil være hurtigst muligt, gerne senest 1.6.25.
Du kan få mere information om det faglige indhold i arbejdet hos din kommende kollega Birgitte Bjerrum på tlf. +45 48 88 03 60 eller mail bibj@vejlefjord.dk. Birgitte kan kontaktes telefonisk dagligt ml. kl. 8.15-8.45. Er dine spørgsmål af mere ansættelsesmæssige karakter kan Ledende terapeut, Marlene Jørgensen kontaktes på tlf. 30739462 eller mail mjor@vejlefjord.dk. Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk.
Send dit CV og ansøgning til HR@vejlefjord.dk. Noter i emnefelt ”Ansøgning audiologopæd”.
Ansøgningsfrist den 24. april. Vi afholder løbende samtaler.