Ny Fjordbo har plads til 13 unge beboere, der bor omgivet af park, skov og fjord, som vi benytter aktivt i vores rehabiliteringsindsatser. Vi har stærke værdier omkring tværfaglighed, og de forskellige faggrupper hos os byder alle ind i en neuropædagogiske tilgang som er rygmarven i vores forståelse af vores unge beboere. Vi lægger vægt på at etablere et realistisk og moderne ungemiljø, der svarer til unges virkelighed i dagens Danmark med alt, hvad det indebærer af teknologiske muligheder, sociale medier, samvær med jævnaldrende og så videre.
Vi er søstervirksomhed til Vejlefjord Rehabilitering, og har et tæt samarbejde med dem. Det fællesskab giver os blandt andet adgang til højteknologiske faciliteter og specialiserede kompetencer.
Som vores kollega vil du blive en del af et engageret team af cirka 20 faste medarbejdere. I hverdagen vil du få mulighed for at bringe din faglighed som pædagog i spil i samarbejdet med ergoterapeuter, fysioterapeuter, SSA’ere, lærere, neuropsykolog(er) og andre pædagoger. Vi samarbejder fast med en neurolog, talepædagog, neurooptometrist og diætist, der alle har fast gang på matriklen. Desuden inddrager vi andre samarbejdspartnere, når det skønnes relevant.
Omgangstonen hos os er uhøjtidelig og med plads til humor. Dette går hånd i hånd med at vi taler respektfuldt til hinanden og de unge beboere.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter på den rette.
Stillingen er en fast stilling på 30-34 timer/ugen.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Der arbejdes dag- og aftenvagt, og du skal påregne at arbejde hver 4. weekend.
Du kan få mere information om stillingen hos afdelingsleder, Henriette Grauslund, på tlf. 61614984. Du kan også læse mere om os på www.vejlefjord.dk.
Send dit CV og ansøgning til HR@vejlefjord.dk. Notér i emnefelt ”Ansøgning Pædagog i Ny Fjordbo”.
Vi behandler ansøgninger løbende og stillingsopslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet.