Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Mental træthed er et undervurderet skjult handicap


Mental træthed kan være invaliderende for personer, der har været udsat for en hjernepåvirkning. Hidtil har der ikke været en entydig fysisk forklaring på årsagen til mental træthed, men forskningen har nogle interessante bud, fortæller en neuropsykolog på Vejlefjord Rehabilitering.

Mental træthed er en invaliderende, men underkendt følgesvend for en række personer, der har været udsat for en hjernepåvirkning i forbindelse med fx en hjernetumor, en hjernerystelse eller hjerneblødning.
Selv om en almindelig MR-scanning ikke viser forandringer i hjernen, peger en del forskning på, at hjernen bruger større dele af det neurale netværk for at klare det samme som før og deraf den mentale træthed.
”Det er en hypotese endnu, men personer med mental træthed efter en hjernepåvirkning har formodentlig en mindre effektiv hjerne, der skal bruge en større del af hjernen til at kunne det, de kunne tidligere,” fortæller børneneuropsykolog Martin Olander Kern Larsen, der har arbejdet 10 år på Vejlefjord Rehabilitering.

Mental træthed – et stort handicap

Som led i sin efteruddannelse i klinisk børneneuropsykologi dykkede han ned i den nyere forskning i mental træthed. For det undrer ham, at der er et misforhold mellem den mentale træthed, som mange patienter oplever som et stort problem, og de lægefaglige henvisningspapirer, der følger med, når de bliver henvist til Vejlefjord.
”Mental træthed er indgribende for mange af de her personer i hverdagen. Jeg møder mange patienter i ambulatoriet, som lider af mental træthed. Det er undervurderet, hvor fundamentalt det faktisk påvirker dem,” påpeger Martin Olander, der i samme åndedrag understreger:
”Vi andre gør os ingen forestilling om, hvor stort et handicap det er, og hvor plagsomt mental udtrætning af hjernen i virkeligheden er for de personers hverdag.”

Symptomer på mental træthed

Mens børnene oftere gaber, må strække sig, har brug for at rejse sig op i timerne, eller de sidder måske uroligt og piller ved ting, så klager de unge og voksne typisk over, at de ikke kan multitaske, får hovedpine, har koncentrationsbesvær eller problemer med at huske. (se boks om symptomer)
Men for både børn, unge og voksne er det oplevelsen, at omverdenen kører for stærkt. De giver udtryk for, at de halser efter omgivelserne. De kan fx ikke følge med i samtaler og føler, at de hele tiden er nogle skridt bagud i forhold til andre.

Neuropsykologen tester hjernens tempo

Selv om hverken blodprøver eller de gængse scanninger kan måle niveauet af mental træthed, så har neuropsykologens værktøjskasse et evidensbaseret testredskab, der indikerer, at der er en biologisk forklaring på den mentale træthed.
”Som neuropsykolog er jeg allermest opmærksom på, hvordan de her personer klarer sig i tempoopgaver, dvs. opgaver, der skal klares på tid. Det viser sig, at mange af dem ’falder igennem’, fordi deres hjerne er blevet langsommere og mere træge til at arbejde på grund af hjernepåvirkningen. Det passer meget godt med, at de klager over, at de kører på en helt anden og langsommere klinge,” siger Martin Olander, der som nævnt har trawlet igennem en række forskningsartikler.

Forskning har en forklaring

Nyere forskning er langt med en fysisk årsagsforklaring, der understøtter det, neuropsykologernes test viser om hjernens træghed efter en hjernepåvirkning.
”I forskningslaboratorier og på nogle større sygehuse kan man lave en såkaldt funktionel hjernescanning.  Den viser ofte, at mange af dem, der oplever mental træthed, har en hjerne, der fungerer anderledes,” fortæller Martin Olander.

I modsætning til en MR-scanning, der giver detaljerede billeder af hjernevæv, hjernens hulrum og hjernehinderne og som bruges i lægefaglig praksis, så kan en funktionel hjernescanning vise, hvordan hjernens forbrænding foregår, mens personen laver en opgave som fx hovedregning.
”Studierne viser, at mange af dem med mental træthed har en hjerne, der lyser mere op, når de skal lave noget hjernemæssigt i modsætning til en almindelig hjerne. Det er en hypotese endnu, men personer med mental træthed har formodentlig en mindre effektiv hjerne, der skal bruge en større del af hjernen til at kunne det, de kunne tidligere.”

Større dele af hjernen er i brug

Normalt vil en hjerne lave hovedregning ved at bruge hjernens pandelapper, som i høj grad er involveret i arbejdshukommelsens hjerneprocesser, men i flere af de forsøg, man kan lave i et forskningslaboratorium, ser man, at større dele af det neurale netværk lyser op ved hovedregning.
”Forskerne formoder, at hjernen forsøger at kompensere for, at hjernen er blevet mindre effektiv. Altså noget tyder på, at hjernen ikke nødvendigvis fra starten af dagen har mindre energi, men at dens energi hurtigere bliver brugt, fordi større dele af hjernen skal i spil for at kunne det samme som før, når det gælder små og større aktiviteter,” forklarer Martin Olander.

Evnen til automatisering er røget

En anden teori er, at en skadet hjerne har mistet sin automatiseringsevne. I den normale hjerne kører rigtig mange af de færdigheder, tanker og aktiviteter, vi foretager os, på rygraden, dvs. hjernen bruger ikke meget krudt på dem.
Har personen derimod slået hovedet eller på anden måde fået en hjernepåvirkning, så har hjernen mistet noget af automatiseringen. Mange af de færdigheder og aktiviteter, der før kørte i baggrunden, kommer nu højere op i det hjernemæssige system og skal bearbejdes på et højere og mere bevidst niveau, og så skal hjernen bruge mere krudt på det.
”Det kan også være noget af forklaringen på det manglende filter, der gør, at nogle personer oplever lyd- og lysfølsomhed fx efter en hjernerystelse. Tidligere kunne hjernen sortere svag baggrundsstøj fra, men nu kommer alle beskeder om lyd op på det bevidste niveau i hjernen fx lyden fra én, der skramler med en stol i rummet,” forklarer Martin Olander.
”Det koster simpelthen energi i hjernen, når hjernen ikke længere automatisk kan frasortere baggrundsstøj. Det kan være en bidragende faktor til, at personer med en eller anden form for hjerneskade får trukket større veksler på deres energikonto, end andre mennesker gør.”


<< Tilbage til nyhedsoversigt