Et ophold på Ny Fjordbo gav Emil selvstændigheden tilbage
Fantastisk og hårdt
”Det har været helt fantastisk – og helt fantastisk hårdt også, men når vi ser tilbage nu, så ville vi ikke have været det foruden! Der er virkelig sket så meget, og vi tør slet ikke tænke på, hvor Emil havde været henne, hvis ikke det var her, at han var kommet. Vi har fået en ung mand med egne meninger og evne til at stå på egne ben hjem igen” fortæller Emils mor, Susanne, om sin søns ophold på Vejlefjord Rehabiliterings ungetilbud Ny Fjordbo. Som mor til en stor teenagedreng der i slutningen af 2020 blev involveret i en trafikulykke, oplevede hun at navlestrengen skulle klippes over for anden gang, da Emil flyttede ind på Ny Fjordbo. ”Jeg var jo dybt involveret i Emil og hans behandling, mens han var indlagt på intensiv og i den første del af genoptræningen. Jeg var omkring ham næsten døgnet rundt, og nu skulle jeg pludselig sige farvel – sådan føltes det i hvert fald! Det var virkelig svært at give slip” forklarer Susanne åbent og bevæget om den tid, hvor Emil flyttede ind på Ny Fjordbo og blev en del af ungemiljøet på stedet.
Kontaktpersonens afgørende rolle
Emils ophold var præget af, at det var svært at være væk hjemmefra. For Emil føltes det at flytte ind på Ny Fjordbo, som et svigt fra familiens side beretter Anita, Emils kontaktperson. Familien er tæt knyttet, og mest af alt havde Susanne lyst til at starte bilen og hente Emil, når han ringede og sagde, at han ville hjem – men i Anita fandt hun en uvurderlig støtte:
Du lyttede til mig og gav udtryk for, at du kunne sætte dig ind i, hvordan jeg havde det. Jeg fik ro i maven hver eneste gang vi talte sammen. Jeg stolede på hvad du sagde, og jeg kunne mærke, at du vidste, hvad du snakkede om. I har været mega-gode til både Emil og mig”.
Anita pointerer at samarbejdet med de unges familier vægtes højt og understreger: ”Helt grundlæggende skal vi huske at møde mennesker der, hvor de er og at lytte til dem. Det er deres historie! Jeg kan have nok så mange faglige overvejelser og observationer, men jeg kan og skal ikke tage Emils følelser fra ham. Sammen med Emil kan jeg lære ham at være i de svære følelser og hjælpe ham på vej – og det er jo det samme, som jeg kan gøre sammen med Susanne”. Ofte kommer de unge og deres familier til Ny Fjordbo med voldsomme oplevelser i bagagen, der helt naturligt har medført forskellige krisereaktioner forklarer Anita: ”Det er afsindigt hårdt det de går igennem som familie, men fordi jeg har en anden relation til Emil – hvor jeg ikke er følelsesmæssigt involveret på samme måde – kan vi rykke Emil i andre retninger og give forældrene et kærligt skub til ”bare” at være forældre igen”. Imens nikker Susanne eftertænksomt og tilføjer bekræftende: ”Jeg var ikke selv kommet til den erkendelse uden jeres hjælp”.
Rehabilitering i et ungemiljø
Under sit ophold delte Emil hverdag og udfordringer med jævnaldrende unge, som han kunne spejle sig i og danne venskaber med. Fællesskabet og sociale oplevelser fylder meget på Ny Fjordbo og udover den intensive genoptræning, skal der være plads til at være ung. ”Det er vigtigt, at der er rum til at have en ungdomsjargon og til at tale sammen om det, som de voksne ikke altid behøver at blande sig i” fortæller Anita og uddyber, at de unges trivsel er højt prioriteret. For en ung mand som Emil, med hænderne godt skruet på, var det afgørende for hans trivsel at komme ud og snuse til den ”værkstedsatmosfære”, hvor han befinder sig allerbedst. Det fik han mulighed for i samarbejde med Vejlefjord Rehabiliterings pedel, hvor Emil gik til hånde med forskelligt praktisk arbejde. Samtidig muliggjorde et samarbejde mellem Emils tidligere fritidsjob, familien, kommunen og Ny Fjordbo at Emil en gang ugentligt kunne vende tilbage til sin gamle arbejdsplads i praktik. Det øgede ikke kun Emils trivsel, men åbnede også mulighed for at være undersøgende på, hvordan Emil kan nå nogle af de drømme, som han har for fremtiden.
Mod til at drømme og tro på fremtiden
En måneds tid efter endt ophold på Ny Fjordbo er Emil og Susanne vendt tilbage til en snak om deres oplevelser. Krammene er varme og gensynsglæden stor – ikke mindst for Anita, som er tydeligt rørt over gensynet med familien.
Den Emil som kom til Ny Fjordbo var usikker og selvværdet var ikke det bedste. Da du tog herfra, havde du fået troen på at du godt selv kunne mange ting – og at du er rigtig god, som du er! Du formåede bl.a. at stille dig op og holde afskedstale og du tabte 20 kg, mens du var her. Det er store bedrifter, som du skal huske at takke din viljestyrke og dit gå-på-mod for
roser Anita Emil, mens han smiler stort og tilføjer: ”I starten turde jeg ikke gå en tur selv. Jeg var bange for at fare vild, men da jeg kom længere hen i opholdet, begyndte jeg at tænke, at hvis jeg farede vild, så skulle jeg nok finde tilbage igen”. Emil fortsætter med en opfordring til andre unge: ”Det er vigtigt at huske at stole på sig selv og at knibe ballerne sammen, når det er hårdt – for der kommer noget godt ud af det! Jeg skal fx være alene hjemme i aften, og det tror jeg ikke, at jeg havde kunnet, hvis ikke jeg havde været her”.