Et ophold på Vejlefjord Rehabilitering giver holdbare ændringer i motivation og styrke

I vinter fik jeg en ny højre hofte på grund af slidgigt. Jeg var noget bange for, hvordan det skulle gå når jeg kom hjem, så jeg søgte derfor min sundhedssikring hos Danica om at få et ophold på Vejlefjord. Da den opererende overlæge anbefalede det, fik jeg bevilget 10 dage. Opholdet startede 4 uger efter operationen, hvor såret var helet pænt op og jeg havde smidt begge krykkerne. Jeg blev godt modtaget af en sygeplejerske og min kontaktperson, Fysioterapeuten Pia, som viste mig rundt og aftalte at vi skulle have en times træning om formiddagen og en om eftermiddagen. Den ene time skulle være i varmtvandsbassinet. Resten af tiden skulle jeg bruge på at hvile, for der ville blive brug for tid til restituering.

Vi startede allerede første dag med træning i det varme vand og det føltes fantastisk. Jeg kunne bevæge mig stort set uden smerter, heller ikke fra mine andre led, som også er angrebet af slidgigt. I begyndelsen gav Pia mig lette øvelser og øgede så gradvist sværhedsgraden og intensiteten, indtil jeg kunne mærke at jeg blev træt. Vi talte meget om energiforvaltning. Om energi-karret der kun kan rumme en vis mængde energi, og som vi bruger af når vi træner og er aktive. I begyndelsen var det svært at mærke når energien var ved at være brugt op, men hurtigt begyndte jeg at kunne mærke det, når jeg nåede det punkt hvor jeg skulle stoppe for ikke at tømme energikarret helt. Da jeg tog hjem, havde jeg ikke kun en god fornemmelse af mit energi-kars indhold, jeg kunne også mærke at selve karret var blevet større af den intensive træning.

Dagens anden times træning, blev brugt på forskellig vis afhængigt af hvad der var behov for. Særligt spændende synes jeg at det var at komme på det interaktive løbebånd, C-Mill, hvor man skal løse opgaver som at gå på line, flytte vægt fra fod til fod for at få frugt til at lande i en kurv, eller være politibetjent i et trafikkryds. Det er super sjovt fordi fokus flyttes fra at træne til at løse opgaverne og få bedre og bedre resultater.  Uden at jeg tænkte over det, kunne jeg snart gå en meget længere distance, end før jeg blev opereret. Pia tog mig også igennem mindfullness øvelser som øgede min kropsbevidsthed, og gav massage, når en muskel var blevet overspændt. De øvelser jeg havde fået med fra hospitalet, blev også repeteret så de sad bedre på muskelhukommelsen.

Dejlige var også gåture i den vidunderlige park. Enten med andre patienter, alene eller sammen med Pia i vores træningstime. Ud over at opnå mit mål om at kunne gå ned til fjorden og tilbage igen, fik vi talt om mangt og meget. Vi fik også talt om motivation og hvad der var min største drivkraft i forhold til at træne og bruge kroppen. Mit store ønske er at kunne lege med børnebørnene, og kunne komme ned på gulvet og op igen når legen er slut.

Da jeg afsluttede opholdet efter 10 dage med motion, intensiv træning og god mad, kunne jeg tydeligt mærke, hvor meget jeg havde rykket mig i forhold til da jeg kom. Mit energi-kar var blevet meget større, mine muskler var tydeligt stærkere, min balance var forbedret og jeg havde fået en god døgnrytme. Opholdet levede helt op til mine forventninger og gav mig lige det sidste lille spark bagi, som jeg havde brug for.

Efter jeg er kommet hjem, er jeg fortsat med at træne. Jeg træner på hold 2 gange om ugen med en fysioterapeut og styrketræningsmaskiner. Jeg har tilmeldt mig varmtvands-træning 1 gang om ugen også med fysioterapeuter ved roret. Her bruger de mange af de samme øvelser, som Pia lærte mig, så jeg kunne springe direkte ind på holdet og være med fra første gang. Jeg kan ikke undvære min time i vandet. Det takker jeg Pia for. Uden Pias tålmodige og opmuntrende træning, havde jeg ikke kunnet holde fast i træningen, som jeg gør nu flere måneder efter.

Opholdet på Vejlefjord Rehabilitering har givet mig smag for at træne fokuseret. Når jeg ikke har lyst til at tage til træning, tænker jeg: ”Nej, jeg SKAL afsted, for de 10 dages hårdt arbejde skal ikke gå til spilde.” Det er en stærk motivation at jeg også har tabt nogle kilo, at min diabetes er mere velreguleret, og at jeg kan mærke styrken i mine muskler. Min balance er blevet så meget bedre nu, at jeg har været ude at cykle for første gang i mange år. Når jeg skal til en aktivitet i nærområdet, går jeg, frem for at tage bilen. Ind imellem tager jeg også en af hundelufteturene for min mand. Og jeg går på legepladsen med børnebørnene. Det er det bedste.

Med venlig hilsen

En tilfreds genoptrænings-patient
Hanne Søndergaard