“Jeg har fået nogle helt konkrete værktøjer, der bare virker. Og de virker hurtigt.”

En operation hjalp, men meget kunne stadig blive bedre. Og hvad gør man så? Jesper Haase valgte at betale for et tre-ugers ophold på Vejlefjord Rehabilitering. En beslutning han ikke har fortrudt. “Det har været ’value for money’,” siger han.  

”Skal jeg i stødet i dag?”

Jesper Haase stiller spørgsmålet med et smil om læben, mens han kigger nysgerrigt på Zorica Jankovic, der er ergoterapeut på Vejlefjord Rehabilitering. Hun bekræfter. Neuromuskulær elektrisk stimulation, forkortet NMES, er netop omdrejningspunktet for 78-årige Jesper Haases afsluttende behandling på Vejlefjord Rehabilitering.

Men inden Jesper Haase kommer ’i stødet’, skal hans venstre arm først igennem en trykbølgebehandling og derfor smøres ind i ultralydsgel, forklarer Zorica Jankovic og beder ham tage hans T-shirt af.

Hun sidder klar med den tyktflydende gel i hånden, mens Jesper Haase arbejder på at finde en vej ud igennem sin T-shirt. Det driller lidt. Den venstre arm vil ikke helt makke ret efter, han blev ramt af en blodprop i hjernen for knap to år siden. Et fald fra en yogabold under et genoptræningsophold i udlandet har i tillæg givet Jesper Haase en skade i venstre skulder. Det udviklede sig til en negativ spiral, fortæller han.

Den arm fyldte alt i mit liv. Hvordan kommer jeg igennem dagen uden smerter? Det var det, det hele handlede om efter faldet. Jeg følte mig halvfuld hele tiden med al den morfin, jeg fik. Det var noget rigtig skidt, når jeg i forvejen har en dårlig balance. Faktisk var det ikke til at holde ud, og jeg fik det bare dårligere. Det var noget rigtig lort.”

Derfor er Jesper Haase for nylig blevet opereret og er egentlig kommet sig godt. Men armens funktion er stadig begrænset som følge af både blodproppen, faldet og operationen.

Neuromuskulær elektrisk stimulation

NMES er en del af det, Jesper Haase – med egne ord – ”har været udsat for” gennem de sidste tre uger på Vejlefjord Rehabilitering. Men det er ikke med beklagelse i stemmen, han siger det. Tværtimod. Jesper Haase fortæller, at han er meget tilfreds med den effekt behandlingen har haft. Hans venstre hånd er blevet væsentlig mindre hævet, han har fået en bedre bevægelighed i den og han føler en større styrke. Også selvom han godt ved, at træerne ikke vokser ind i himlen.

Det er jo efterhånden en gammel neurologisk skade efter blodproppen. Jeg får aldrig den samme funktion af hånden igen. Det er jeg godt klar over. Men det kan blive bedre. Det tager lang tid, men der er faktisk nogle ting, jeg kan gøre, og min hånd er blevet markant bedre af at få strøm. Det har været skidegodt. Der er bare aldrig nogen, der har vist mig den mulighed før.”

NMES er en fælles betegnelse, der dækker over forskellige måder at anvende elektrisk stimulation på i forbindelse med genoptræning. Det foregår ved at elektroder bliver placeret på det sted, hvor patientens funktion er påvirket. Elektroderne bliver koblet til et apparat, der sender kontrollerede elektriske impulser til nervesystemet og videre til muskulaturen, der på den måde bliver aktiveret.

Behandlingen kan blandt andet bruges til at øge muskelstyrken, lindre smerter og som supplement til at udspænde stive muskler.

Jesper Haase supplerer behandlingen med NMES ved at bruge en sansebørste og lave forskellige øvelser. Samlet set har det givet ham en bedre funktion af hele armen, fortæller han.

Struktur og håndgribelige øvelser

”Du siger til, hvis det bliver for meget,” siger Zorica Jankovic og kigger opmærksomt på Jesper Haase, mens hun øger strømstyrken på apparatet.

Ja, ja,” svarer Jesper Haase, mens smilet måske blegner en anelse. ”Jeg ved jo det virker,” siger han og lader dermed forstå, at han ikke sådan lige har tænkt sig at kaste håndklædet i ringen.

NMES er ikke forbundet med smerter, men behandlingen kan give en snurrende eller rislende fornemmelse.

Derfor holder Zorica Jankovic også en lille pause mellem behandlingerne. Tiden bruger hun på at gennemgå de forskellige ergoterapeutiske øvelser, Jesper Haase har været igennem og de resultater, han har opnået under opholdet. Jesper Haase lytter opmærksomt. Netop den strukturerede tilgang og de håndgribelige øvelser er noget, han har sat stor pris på ved Vejlefjord Rehabilitering, fortæller han.

”Jeg har fået nogle helt konkrete værktøjer, der bare virker. Og de virker hurtigt. Træningsprogrammer, skemaer og rapporter. Alt det får jeg med herfra. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre. Så i næste uge starter vi i træningscenter – min kone og jeg. Mandag, onsdag og fredag. Hun har allerede meldt os ind. Og hvis ikke det er blevet bedre til november, så tager jeg 14 dage mere herovre. Så kommer jeg igen.”

Nærvær og ’hands-on’: Det er det, der skal til.

Ved siden af Jesper Haases seng hænger hans ugeskema. Det er et A4-ark der fortæller, hvornår han skal møde til de forskellige træningsaftaler. Og Jesper Haase har ikke ligget på den lade side i de uger, han har tilbragt på Vejlefjord Rehabilitering. Faktisk er et enkelt A4-ark slet ikke er nok til at rumme alle de aftaler, han har haft på ugebasis. Der skal to ark til. Fysioterapi, gangfunktionstræning, ergoterapi, hånd/arm-træning, varmtvandsbassin og udetræning har holdt ham beskæftiget.

”Jeg har fået det hele,” siger Jesper Haase, der har valgt selv at betale for opholdet på Vejlefjord Rehabilitering.

”Det bedste ved det er, at der er så meget ’one-to-one’. Jeg har også været med til holdtræning, så der har været lidt af det hele, men det har været en god kombination. Alle mine forventninger er blevet opfyldt.”

Efter blodproppen i hjernen blev Jesper Haase anbefalet at tage på Vejlefjord Rehabilitering af en bekendt, der selv havde haft glæde af et ophold på stedet. Af forskellige årsager endte han dog med at være omkring andre genoptræningstilbud først.

”Da jeg havde været her i to dage, var jeg klar over, at jeg var kommet til det rigtige sted,” siger Jesper Haase.

Men hvorfor? Hvad er det der, ifølge Jesper Haase, gør at Vejlefjord Rehabilitering skiller sig positivt ud?

Jeg synes, det med ’hands-on’ og ’personal touch’ er vigtigt. Nærvær. Det er det rigtige ord. Jeg kan mærke det på alle de ansatte, jeg har mødt. De ser dig, rører ved dig og er omkring dig hele tiden. Jeg er ikke bare et nummer i rækken. ’We will look after you’. Det er det, man gør her. Jeg har simpelthen følt mig i trygge hænder.”

Og det mener han helt bogstaveligt.

”Terapeuterne er ikke bange for at tage fat. Da jeg var til gangfunktionstræning første gang tog fysioterapeuten med det samme fat omkring mine hofter. ’Du er jo stiv i hele venstre side’, sagde hun. Det er der aldrig nogen, der har fortalt mig før. Så skubbede hun min ene balle frem og guidede min bevægelse. Her ved de virkelig, hvad de snakker om.”