”Jeg var ikke bare et stykke arbejde, der skulle udføres”

Erik Kold var skeptisk. Han havde aldrig hørt om Vejlefjord Rehabilitering, da hjerneskadekoordinatoren fra hans hjemkommune foreslog ham at tilbringe seks uger på stedet for at modtage specialiseret rehabilitering efter Sundhedslovens §140.

Et ophold på Vejlefjord Rehabilitering betød, at Erik Kold måtte forlade kendte og trygge omgivelser for at rejse ”helt til Jylland”, som han siger. Det var en overvældende tanke. Især fordi det var mindre end to uger efter, at han var blevet ramt af en blodprop i hjernen. Blodproppen havde påvirket Erik Kolds kognitive færdigheder, givet han problemer med synet og medført en usikker motorik. I sådan en situation føler man sig ekstra sårbar, fortæller han.

”Jeg var ikke glad for, at jeg skulle så langt væk hjemmefra. Jeg vidste jo ikke, hvad jeg kom over til, så der gik mange tanker igennem mit hoved. Det ville være svært at få besøg, og hvis jeg ikke brød mig om stedet, så ville det trods alt være nemmere, hvis jeg var tæt på mit eget hjem og mit netværk. Men jeg kunne jo godt mærke at jeg havde brug for hjælp, så jeg valgte at tage imod tilbuddet og håbe på det bedste.”

Ankomst til en livsændring

Erik Kold var derfor – med egne ord – ”rimelig spændt” på, hvad der ventede ham, da han ankom til Vejlefjord Rehabilitering. Men allerede ved første øjekast blev han positivt overrasket, siger han:

Det så utrolig hyggeligt og afslappende ud. Naturen med fjorden og skoven gav et godt indtryk, og jeg fik et fint værelse i en af de flotte bygninger.

En ting var dog rammerne. En anden var ’indholdet’. Hvem var de ansatte, der skulle tage hånd om hans genoptræning de næste seks uger? Det spørgsmål fyldte meget i Erik Kolds tanker:

”Jeg frygtede, at jeg ville være et nummer i rækken. At jeg var en opgave, der skulle løses. Men jeg blev taget utrolig godt imod af søde mennesker, der ville mig det bedste. Det var ikke bare en enkelt eller to, der var interesseret i, at jeg havde det godt og kom mig bedst muligt efter hjerneskaden. Det gjaldt dem allesammen. Selv køkkenpersonalet. Der var al den støtte, jeg kunne ønske mig. Det gav mig mod på at være der og gennemføre den træning, der var en del af opholdet.”

At opholdet ville ende med at ændre Erik Kolds perspektiver og livsstil i den grad, som det har gjort, havde han på daværende tidspunkt ikke nogen forventning om.

Tillid og gode samtaler

Negative tankemønstre prægede Erik Kolds liv før blodproppen. Ofte lå fokus på, hvad han kunne være utilfreds med. Samtidig havde han svært ved at sige fra, og han var ofte bange for at være til besvær. Det fortæller han eftertænksomt over telefonen fra sit hjem to uger efter, at han forlod Vejlefjord Rehabilitering.

”Jeg har aldrig passet særlig godt på mig selv, og jeg gjorde stort set kun ting for andre menneskers skyld. Alligevel så jeg nogle gange mig selv som et dårligt menneske. Så da jeg fik blodproppen, føltes det næsten, som om jeg havde fortjent det.”

Nu slutter Erik Kold hver dag af med at skrive tre ting ned, som har gjort ham glad i løbet af dagen. Et råd han fik af en ergoterapeut på Vejlefjord Rehabilitering. Det lyder måske simpelt, men for ham virker det, siger han. Det syn han har fået på sig selv og sine omgivelser er på flere måder ændret til det positive. Det har de mange gode og uformelle samtaler, han har haft med personalet på Vejlefjord Rehabilitering en stor andel i, mener Erik Kold.

Jeg kunne godt ryge ned i et sort hul over hele situationen. Det havde jeg også en tendens til inden blodproppen, men når man får en hjerneskade, kan det nemt blive forstærket. Det skete også for mig. Der har de været utrolig gode til at skabe den tillid, der skulle til, for at jeg fik lyst til at snakke og åbne op. Sådan en type er jeg normalt ikke. Men den måde jeg blev mødt på gjorde, at jeg turde være ærlig omkring mine udfordringer. Og når man har tillid til folk, så hører man jo også lidt bedre efter, hvad de siger.

”Held i uheld med den blodprop”

Erik Kold fortæller, at den interesse han blev mødt med fra personalets side var langt større end han havde forestillet sig. Han oplevede, at de ansatte havde et ægte ønske om at lære ham at kende.

”De lagde stor vægt på at spørge ind til mig og til min måde at opfatte mig selv på. Og de fortalte mig ærligt, hvad de tænkte. Det har virkelig gjort meget godt for mig. Dem der lærte mig bedst at kende blev utrolig gode til at læse mig. De kunne godt mærke, når jeg nogle gange ikke talte helt sandt og bare svarede, at jeg havde det fint. Men de gav ikke op så let. Det betød noget for dem, at jeg havde det godt. Måske er det ikke lige en fysioterapeuts eller ergoterapeuts opgave at snakke med folk om deres humør, men de har alle sammen taget sig tid til det ved siden af træningen. Jeg var ikke bare et stykke arbejde, der skulle udføres.”

De mange gode samtaler med forskelligt personale udfordrede Erik Kolds selvopfattelse, og manede nogle at hans forestillinger i jorden. Det blev startskuddet til at Erik Kold i dag ser sig selv og sit liv i et nyt lys. Og det er han taknemmelig for, fortæller han.

”Det er held i uheld med den blodprop. Sådan ser jeg på det nu. Jeg var på et sidespor i mit liv med den måde, jeg levede og arbejdede på inden, jeg fik blodproppen. Det har jeg en mulighed for at ændre på nu. At jeg fik en blodprop og kom på Vejlefjord Rehabilitering har været en øjenåbner. Det er som om, at jeg har fået en chance for at skabe et bedre liv.”

Væk med gamle vaner. Ind med nye rutiner

Det er ikke kun Erik Kolds personlige udvikling, som opholdet på Vejlefjord Rehabilitering har haft en positiv indflydelse på, fortæller han. Mange af de erfaringer og rutiner han fik på Vejlefjord Rehabilitering er kommet med hjem i kufferten og taget i brug i hans nye hverdag. Ifølge Erik Kold fordi det giver mening.

”Jeg opdagede simpelthen, at jeg fik det bedre. Min krop fik det bedre. Relativt hurtigt fandt jeg ud af, at der nok var en mening med, hvorfor kosten på Vejlefjord er, som den er, hvorfor man skal holde hvil og hvorfor de forskellige aktiviteter er lagt, der hvor de ligger. Det er alt sammen lavet til ens eget bedste og for at hjælpe en på bedste vis. Det har jeg sat pris på.”

I dag hænger der derfor en whiteboardtavle med et skema over ugen i Erik Kolds hjem, fortæller han. Den hjælper ham med at holde overblik over dagene. Præcis som tavlen der hang på hans værelse på Vejlefjord Rehabilitering. Sodavand og fastfood har han i højere grad erstattet med en sundere og mere varieret kost. Hvilene i løbet af dagen og den daglige gåtur forsøger han også at holde fast i.

Erik Kold føler selv, at han – trods alt – er sluppet heldigt fra den blodprop i hjernen, der ramte ham efter en stresset arbejdsdag. Men hvad fremtiden bringer for ham, er det stadig for tidligt at sige noget om med sikkerhed. Nogle overvejelser har han dog gjort sig.

”Jeg håber, at jeg tager en masse af de positive ting med fremover. At jeg med alle de erfaringer er blevet bedre til at nyde livet lidt mere og passe bedre på mig selv. Jeg har haft en masse negative forestillinger oppe i mit hoved om hvordan, jeg troede folk så på mig. Det har heldigvis vist sig, at sådan er det slet ikke. Derfor håber jeg også, at jeg er blevet lidt mere social, og at jeg kommer tilbage på mit arbejde. Om det så er på fuld tid eller ej – det må vise sig.”