Vejlefjord Rehabilitering har været en fantastisk sparringspartner
Mødet med ”Vejlefjord-ånden”
Her på stedet er der en stærk vilje og ressourcerne til at man vil det bedst mulige. Det føles som om, at alt kan lade sig gøre. Jeg er blevet set og anerkendt, som det individ jeg er, og de ønsker og mål, som jeg er kommet med er blevet taget alvorligt. Her er man ikke bange for at sætte barren højt”. Netop den tilgang har været afgørende for, at Anders i foråret 2022 valgte at vende tilbage til Vejlefjord Rehabilitering. Denne gang på et selvbetalt ophold efter at han året forinden tilbragte 10 uger på stedet på et såkaldt kautionsophold betalt af hans hjemkommune. ”Det gennemsyrer hele atmosfæren herude, at man mener og gør det, som man siger – både når det kommer til træning, mad og pleje. Under begge mine ophold har jeg oplevet en organisation, hvor alle medarbejderne har den samme indstilling til tingene. Det er imponerende og ikke noget, som man bare lige gør”.
At få mennesket ud af ”boksen”
Det var en meget skræmmende oplevelse” fortæller Anders om den vintermorgen i 2020, hvor han vågnede op og kunne mærke, at noget var helt galt. ”Jeg kunne selv gå ned til ambulancen, men derfra gik det hurtigt ned at bakke. Jeg var vågen nok til følge med i, hvordan jeg på kort tid ikke længere kunne bruge venstre side af kroppen”. Anders havde, pga. en dissektion i et halskar, fået en blodprop i hjernen. Efter en kortere sygehusindlæggelse og rehabiliterende indsats i andet regi ankom han primo 2021 til Vejlefjord Rehabilitering: ”Det var helt vildt at komme hertil. Hele den måde alt er tænkt på, er jeg ret vild med” fortæller Anders om sit første møde med ”Fjorden” og uddyber: ”Man føler sig velkommen! Jeg oplevede, at jeg ikke skulle tilpasse mig andre eller passe ind i en bestemt kasse. Tidligere i forløbet var jeg blevet så meget i tvivl om mig selv, og om det som jeg gjorde og tænkte var forkert”. Under opholdet udviklede Anders en mere flydende, normal gang og han optrænede med succes sin venstre arm og hånd ligesom synet blev markant forbedret: ”Jeg fik en funktion i armen, som ikke bare var støttende, men også virkende – den kunne deltage igen. Hånden blev bedre. Det kom i ryk uden jeg helt opdagede det, men testene viste tydeligt, at jeg kunne flytte tingene hurtigere, og at jeg havde fået mere kraft i hånden. Jeg startede op med øjentræning, og mit syn er klart det, der er blevet bedst. Jeg ser stadigvæk meget bedre end før. Styrken i mine briller er blevet mindre, og jeg har ingen hovedpine længere”.
Vi er klar!
Da Anders efter sit første ophold landede i en ny og på det tidspunkt ukendt hverdag derhjemme, skulle han i gang med at finde sig tilrette i sit gamle liv med de udfordringer og begrænsninger, som blodproppen havde givet ham. I den proces viste det sig svært at opretholde træningsniveauet, og Anders oplevede over tid en tilbagegang på nogle af de fysiske funktioner. Derfor besluttede han, at vende tilbage til Vejlefjord Rehabilitering: ”Jeg trængte til at få et skub opad, og det er her ekspertisen er. Jeg kunne mærke, at der var noget galt i fod, knæ og hofte, men jeg kunne ligesom ikke komme det nærmere. Jeg trænede det en masse, men jeg kunne ikke få det indarbejdet og overført til min gang. Det har jeg fået styr på nu”. Den fysioterapeut som fulgte Anders under hans første ophold, er denne gang tilknyttet Anders som hans kontaktperson: ”Jeg har haft en fantastisk sparring med min fysioterapeut om, hvordan forløbet skulle være. Hun kommer med nogle rigtig gode input, og det er stærkt, at hun har så god en fornemmelse af, hvad der rører sig i mig. Jeg har været meget glad for at komme tilbage hertil. Det er rart at mærke, at der er gjort klart til en, og at vi kan gå i gang med det samme. Jeg kan mærke, at terapeuterne virkelig gør sig umage. Det er faktisk det, som jeg synes er noget af det allerbedste. De møder altid velforberedte op til en træning og er orienterede om, hvad der fx er foregået tidligere på dagen”.
Vigtigt at turde stile højt
For Anders er det fortsat svært at acceptere den store livsomvæltning, som de fysiske mén efter blodproppen har båret med sig: ”Mit hoved kan godt forstå det, men min krop kan ikke. Jeg arbejder virkelig med det, men jeg synes det er svært og det er stadig en kæmpe irritation. Før har jeg oplevet, at nogle syntes, at jeg havde urealistiske mål, men det føles bare rigtig godt at sigte lidt højere, og det synes jeg ikke, at jeg er blevet bremset i her” fortæller Anders og beskriver, hvordan han har oplevet en løsningsorienteret og afprøvende tilgang til hans ønsker. ”Det tror jeg i virkeligheden også er den bedste måde at gøre det på – man er nødt til at komme helt derud, hvor man kan mærke begrænsningerne på egen krop for, at kunne erkende dem. Jeg er kommet nærmere målet, og undervejs har jeg også fundet ud af, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre” siger Anders og slår samtidig fast: ”Det vigtigste er at vide, at man har gjort alt, hvad man kunne”.