Har du brug for hjælp?

 Du kan ringe til sekretariatet på 7682 3333 i dagtimerne.

Uden for almindelig telefontid kan du skrive til os på
sekretariatet@vejlefjord.dk

Værdibaseret rehabilitering


Hjerneskaderamte skal ofte lære at klare hverdagens gøremål anderledes, end de gjorde før skaden. Det kan være svært at acceptere, men nødvendigt for at styrke patientens livskvalitet.

Af journalist Else Marie Andersen

Mange hjerneskadepatienter vil gerne kunne gøre de samme hverdagsting, som de kunne før skaden, men det er ikke altid muligt – og slet ikke realistisk at opnå i løbet af et rehabiliteringsophold på Vejlefjord. Derfor arbejder personalet i høj grad med patienternes psykologiske fleksibilitet, det vil sige deres evne til at acceptere, at livssituationen er blevet anderledes, og at de måske skal lære at gøre nogle ting på en anden måde.
”Det er bedre at træne noget, som er opnåeligt og giver mening for patienten fremfor at holde fast i et urealistisk mål, for det skaber både frustration hos patienten og personalet,” siger Vejlefjord Rehabiliterings ledende neuropsykolog Iris Dam, der samtidig påpeger, at accept af sin livssituation ikke er det samme som passivt at affinde sig med den, men derimod at finde ro med den.

Større accept af skaden

At arbejde med den psykologiske fleksibilitet i rehabiliteringen giver åbenbart bonus. I hvert fald har et pilotprojekt med 18 deltagende patienter på Vejlefjord Rehabilitering for nylig påvist, at de indlagte i højere grad accepterede deres nye livssituation efter rehabiliteringsforløbet.
Andre undersøgelser har fundet en sammenhæng imellem hjerneskaderamte patienters livskvalitet og deres evne til at acceptere og tilpasse sig den nye situation med en hjerneskade. Sagt med andre ord: Jo mere personalet kan hjælpe patienten med at øge den psykologiske fleksibilitet under indlæggelsen, jo større livskvalitet kan patienten opnå, men den sammenhæng kunne ikke påvises med statistisk signifikans i pilotprojektet på Vejlefjord.
”Min undersøgelse indikerer, at der kan være en potentiel sammenhæng mellem det at være psykologisk fleksibel og patientens livskvalitet,” siger psykolog Rikke Stokholm, der har lavet undersøgelsen på Vejlefjord som led i sit afsluttende speciale på psykologistudiet.

Et realistisk mål = større tilfredshed

Når en hjerneskadepatient bliver indlagt på Vejlefjord Rehabilitering, er rehabiliteringsopholdet altid individuelt og skræddersyet til den enkelte. Personalet og patienten arbejder så vidt muligt sammen om at formulere et realistisk mål for rehabiliteringsopholdet. Det indebærer ofte et indsigtsfuldt arbejde med at udvikle patientens accept af de nye livsvilkår.
Den ledende neuropsykolog Iris Dam illustrerer, hvordan det psykologiske arbejde foregår med et eksempel. Det kan være en patient, der fra starten er fast besluttet på, at han vil blive i stand til rejse sig fra kørestolen og gå, så han kan hente sine børn fra skole.

Forstå patientens værdier

Set med behandlerbriller er det ikke et realistisk mål for denne patient at komme op at gå i løbet af et 12 ugers rehabiliteringsophold. Det vil måske tage flere år, og det vil skabe daglig frustration i træningen, hvis han hver dag oplever, at han heller ikke i dag nåede sit mål om at komme op at gå.
Personalet tager derfor en snak med patienten og spørger ind til baggrunden for hans ønske om at kunne gå. Hvorfor er det så vigtigt? Det viser sig, at det faktisk ikke er selve gangfunktionen, der er vigtigst. En af hans grundlæggende værdier er, at han gerne vil være en omsorgsfuld og kærlig far til sine børn – en værdi han forbinder med at kunne hente børnene.

Graduerede mål er bedre

I snakken med patienten når de sammen frem til, at han kan være en kærlig og omsorgsfuld far på mange måder. Fx også ved at sidde og tegne, snakke med og lytte til børnene, når de kommer fra skole. Sammen bliver behandler og patient enige om at ændre målet for den daglige træning på Vejlefjord.

”Det er bedre at opstille graduerede mål, og det gør vi hele tiden, hvor vi træner noget, som er opnåeligt for den enkelte. Det kan fx være træne det at holde balancen, når han sidder på sengekanten. Dernæst selv at kunne komme over i kørestolen. Det vil give ham større tilfredshed og glæde frem for den daglige frustration over ikke at have nået sit mål om at kunne komme op at gå,” påpeger Iris Dam.

Forebygger depression

Tilfredshed frem for daglige frustrationer i træningen på Vejlefjord Rehabilitering er netop vigtig at opnå. Ikke kun fordi Vejlefjord gerne vil have tilfredse patienter. Mindst lige så meget for at få fokus på det, der fungerer for at øge patientens livskvalitet og dermed forebygge depression.
”Hvis patienterne oplever, at de bare ikke lykkes med noget, selv om de gør sig umage, så er det svært at opretholde motivationen for at træne, men man kommer også let til at tænke: Det bliver aldrig bedre, altså man kommer til at tænke meget negativt om sin situation,” forklarer Iris Dam.
Pilotprojektet påviste netop en sammenhæng mellem patienternes evne til at acceptere deres situation og depression og angst.

”Faktisk kunne min undersøgelse påvise, at jo større psykologisk fleksibilitet, patienterne har ved udskrivningen, jo færre symptomer har de på angst og depression, ” påpeger Rikke Stokholm.
Eller som Iris Dam formulerer det:
”Jo mere fleksibel, patienten er i forhold til målet med træningen, jo mere beskytter vedkommende sig selv mod at blive deprimeret.”


<< Tilbage til nyhedsoversigt