Genoptræning og Rehabilitering i smukke omgivelser på Vejlefjord

Genoptræningen og Rehabiliteringen tilrettelægges altid med udgangspunkt i dit aktuelle funktionsniveau. Vi finder inspiration i dine interesser fra før skaden indtraf og inddrager dette i vores intervention for netop at skabe meningsfuldhed i træningen. Moderne redskaber baseret på den nyeste teknologi og den omkringliggende natur indgår så vidt muligt i rehabiliteringsforløbet.

Læs mere

Epilepsi


Definition:

Epilepsi betegnes som abnormt optrædende og ukontrolleret, ikke-funktionsbegrundet bioelektrisk neural aktivitet i større eller mindre områder af hjernen. Det er en forbigående reaktion i hjernen på grund af en skade eller funktionsforstyrrelse. En recidivrisiko for første uprovokeret epileptiske anfald for børn ligger på 35-40%, for voksne 60-70%. Enhver hjerne kan reagere med et epileptisk anfald på en tilstrækkelig kraftig stimulus. Feberkramper hos børn og stresskramper hos voksne kan indikere en ”lav krampetærskel” og 5-10% af feberkramper er et initialsymptom for epilepsi.

For at stille diagnosen epilepsi skal en af to kriterier være opfyldt:

  1. En tilstand, hvor der er forekommet mindst to uprovokerede epileptiske anfald med mere end 24 timers mellemrum, eller
  2. En tilstand, hvor der er forekommet et uprovokeret epileptisk anfald, og hvor sandsynligheden for yderligere epileptiske anfald i løbet af de næste 10 år skønnes væsentlig (>60%).

Prognose:

65-70% af nydiagnosticerede patienter forventes at blive anfalds frie ved 1. eller 2. valg af medicinsk behandling. Hurtig anfalds frihed korrelerer med gode prognoser på længere sigt. Patienter med organisk hjerneskade og høj anfalds hyppighed har en 3-4 gang øget mortalitet. Der findes både fænomenet ”sudden death” ved epilepsi (SUDEP) samt øget selvmordrisiko. I litteraturen bliver det såkaldte ”kindling-fænomen” diskuteret, som peger på, at flere anfald øger risiko for nye anfald. Resultater af nyere forskning viser dog, at op til 10 ubehandlede anfald ikke forværrer prognosen af behandlingseffekten hos børn.

Klassifikation:

Anfalds-klassifikation er vedtaget af ”The International League against Epilepsy” (ILAE) i 1981 og er stadig gældende. Basis for klassifikationen er dels kliniske anfalds-fænomener (semiologi) og dels EEG mønstre imellem og under anfald. I klassifikationen inddrages der endvidere formodet ætiologi, debutalder, anfaldstyper, EEG-fund, forløb og prognose.

Opdeling foretages overordnet i fokalt anfald, hvor den abnorme elektriske aktivitet starter i et afgrænset område af en hemisfære af cortex og generaliseret anfald, hvor der ses abnorm elektrisk aktivitet i begyndelsen af anfaldet, som involverer begge hemisfærer synkront.

Yderlig differentieres der mellem fokal anfald med bevaret bevidsthed, fokal anfald med bevidsthedspåvirkning (dyskognitiv fokal anfald) og fokal anfald med sekundær generalisering.

Ved et fokal anfald er udgangspunktet for anfaldet en bestemt hjerneområde/region, og symptomerne er bestemt af den anatomisk lokalisation af fokus. Der findes fokal anfald med bevarede bevidsthed eller bevidsthedspåvirkning samt sekundær generalisering.

Ved generaliserede anfald er udgangspunktet igen en bestemt region, dog udvikler den epileptiske hjerneaktivitet sig fra begyndelsesområdet videre og breder sig over hele hjernen. EEG` en er præget af bilaterale synkrone paroxystiske forandringer.

Typiske generaliserede anfald er:

  • Typiske og atypiske absencer, myoklonier, generaliserede kloniske anfald med rytmiske repeterende ryk, generaliserede toniske anfald som ofte er kortvarige, med tonus øgning alene, generaliserede tonisk-kloniske anfald, generaliseret krampeanfald med initial bevidsthedstab samt tonisk og derefter kloniske kramper, astatiske/atoniske kramper med meget kortvarige tonus tab og fald (eventuel blot hovednik).

Ud over dette deles epilepsi op i ideopatisk epilepsi (ukendt årsag, formodet genetisk) og strukturelle/metaboliske epilepsi. Ved ideopatisk epilepsi ses der ofte en familiær disposition, der findes intet holdepunkt for tidligere CNS-sygdom, neurologiske undersøgelser er normale, samt der ses som regel normal psykomotorisk udvikling samt alderssvarende optræden. Ved metabolisk epilepsi er en familiær disposition mindre hyppig, der ses relevant CNS-sygdom (kranietrauma, udviklings-forstyrrelser, encefalitis, vaskulær malformation, tumor, osv.). Der findes ofte abnorme neurologiske fund samt mental retardering eller demens (somme tider aldersrelateret). Eksempler på ætiologisk veldefineret epilepsier er Tuberøs sklerose, neurometaboliske sygdomme, velbeskrevne mutationer eller kortikal dysplasi.

Epileptiske Syndromer

Epilepsien kan klassificeres efter forskellige epileptiske syndromer. Nogle syndromer er kendetegnet ved, at epilepsien er ganske let og forbigående, andre er forbundet med en hæmmet udvikling og livslang ofte svære anfald. Eksempler for kendt epileptiske syndromer er:

  • Infantile spasmer, Lennox-Gastauts syndrom, Børne-absence-epilepsi, Rolandisk epilepsy, Continuous spike and wave during slow sleep (CSWS), Juvenil myoklon epilepsy, Mesial temporal sklerose, Autosomal dominant nocturn frontallaps-epilepsi (ADNFLE) og West-syndrom.

Nogle epileptiske syndromer kan differentieres efter lokalisation og symptombilledet, og endvidere om det drejer sig om en ideopatisk-eller generaliseret form

Eksempler for idiopatiske syndromer er f.eks. Benigne epilepsi i barndom med centro-temporal spike-focus, Børneepilepsi med occipital anfald eller Primær læseepilepsi. Lokalisationskategoriseret syndromer kan eksempelvis være Temporallap-, Frontallap-, Parietallap- eller Occipitallapepilepsi.

Af generaliserede epileptiske Syndromer ses der Neonatale krampeanfald, Epilepsi med opvågnings- grand male og Epileptiske anfald som komplikation ved anden sygdom.

Differentialdiagnostik

For at stille diagnosen epilepsi er det vigtigt at udelukke andre sygdomme, som kan give krampetilfælde, f.eks.

Lipotymier (Synkope anfald) som kan vise sig ved pludselig tab af bevidsthed, initial med svimmelhed, sortnen for øjnene, øresusen eller hurtig opvågnen. Yderligere differentieret efter vasovagale, ortostatiske og kardiale anfald. Oftest ses der her motoriske symptome, såsom trækninger, øjendrejninger etc.

Psykogent anfald (PNES), dvs. psykogent, funktionelt anfald som ofte optræder situationsbetinget. Narkolepsi, dagtidssøvnighed og søvnanfald ved søvn-apnø-syndrom, Respiratoriske affektkramper, Hypereksplexsie, Hyperventilationssyndrom, Somnabulismus (søvngængeri), Enkelte og komplekse tics, Feberkrampe, Krampe ved toxisk eller metabolisk påvirkning

Undersøgelsesmetoder

Anamnese og objektive undersøgelser: Dette omhandler klarlægning af familiær disposition, feberkramper, andre neurologiske lidelser, relevante epileptogene lidelser (fødselskomplikationer, postnatale kranietrauma, neuroinfektioner), somatisk og mental udvikling samt en grundig og detaljeret anfalds beskrivelse af patient og observant. Videooptagelse hvis muligt.

EEG: Epileptiforme forandringer omfatter spikes, sharp-waves samt spike-wave-komplekser – enten fokale eller generaliserede. Forandringerne fluktuerer i deres hyppighed bl.a. afhængig af døgnrytme.

Billeddiagnostik: Formålet er at afklare, hvorvidt der foreligger en tilgrundliggende strukturel cerebral patologi. Primært bliver MR-scanning anvendt. Ved overvejelser om epilepsikirugi anvendes der SPECT- og PET-scanning (måler cerebral blodgennemstrømning og metabolisme). MEG-scanning og funktionel MR-scanning (fMRI) anvendes til fokus-lokalisation i forbindelse med epilepsikirurgi.

Andre parakliniske undersøgelser: Neurometabolisk udredning ved epilepsidebut i neonatalperioden og genetisk ætiologi ved epilepsi i spæd- og småbarnsalder. Neuropsykologiske undersøgelse er altid indiceret, både før skolestart og i skoleforløb hos børn med mistanke om kognitive problemer.

Behandling af Epilepsi

Medicinsk Behandling

En forebyggende behandlingsform som har til formål at nedsætte risikoen for gentagende epileptiske anfald. Der skal altid foretages risk-benefits-vurdering mht. yderlige anfald og dens konsekvenser, akutte og kroniske bivirkninger samt psykisk og social stigmatisering. Målet med medicinsk behandling er, at patienten kan genvinde sit habituelle funktionsniveau, er anfalds fri og uden bivirkninger. Valget af relevant antiepileptikum (AED) foretages efter diagnostiske oplysninger, og efter vejledning optrappes dosis af det enkelte præparat, indtil den lavest muligt formodede effektive dosis er opnået. Det primære fokus er på behandling med enkeltpræparater pga. interaktionsvirkninger/øget bivirkninger. Hvis der ikke opnås anfalds-frihed med 1. præparat, er der mulighed for at skifte til en ny. Det er vigtigt, at der evalueres i hele processen, og at der foretages vurderinger af risk-benefits, samt at der hypotesetestes, hvorfor det valgte præparat ikke giver den ønskede effekt.

Epilepsikirugi

Operationer, der tilsigter at fjerne det fokus, hvorfra de epileptiske anfald udgår. Formålet er således at eliminere eller reducere hyppigheden af invaliderende epileptiske anfald hos patienter, hvor medicinsk behandling ikke har vist tilstrækkelig effekt eller medfører uacceptable bivirkninger. Muligheden gælder både for voksne og børn ved behandlingsresistente anfald. Epilepsikirugi kan komme på tale ved langvarig svær epilepsi, der har en dårlig prognose medicinsk såvel som socialt, og hvor sandsynligheden for at nye medikamenter giver anfalds frihed ligger på mindre end 10%. Med den ”rette omhu” kan operationen gøre 40-80% af patienterne anfalds fri.

Nervus Vagus Stimulation (NVS)

Nervus vagus stimuleres via en implanteret stimulator svarende til en hjerte-pacemaker. Disse indgreb vil sjældent give anfalds frihed, men kan medføre væsentlig reduktion af anfalds hyppighed.

Keton Diæt

80% af energiindholdet skal stamme fra fedt og resten fra protein og kulhydrater. Dette medfører metaboliske ændringer, som man også ser ved faste. Hjernens stofskifte ændres til at få energi fra ketonstoffer. Den største effekt ses hos mindre børn, der også bedst kan tolere diæten. Omkring halvdelen får mere end 50% anfalds reduktion, og omkring 15% bliver anfalds fri, selvom de i øvrigt er medicinsk intraktable. Gennemførelse af diæten er meget krævende for både forældre og personale. En nyintroduceret diæt (modificeret Atkins-diæt/lavkulhydrat-diæt) er mere tilgængelig og kan også gennemføres hos teenager/voksne patienter.

Neuropsykologiske problemstillinger hos børn

Transient cognitiv impairments (TCI): Forskellige former for specifikke forstyrrelser. Der ses en sammenhæng mellem subkliniske epilepsispecifikke EEG mønstre. Derudover en tiltagende udvikling af et dysfunktionelt netværk, som der ses i specifikke udviklingsforstyrrelser.

Udviklingsforstyrrelser

Generelt ses der ofte meget diffuse forstyrrelser i de psykologiske funktioner hos børn i alderen 6 – 12 år grundet en usikker lateralisering og lokalisering af psykologiske funktioner. Det er nemmere at lokalisere læsion end funktion.

Der ses grov- og visuo-motorisk påvirkning, sprog- og taleforstyrrelse samt dysleksi/dyskalkuli. Gennemgribende udviklingsforstyrrelse ses ofte i sammenhæng med specifikke epilepsi-syndromer (f.eks. ESES-epileptiske encefalopatier, LKS- Landau-Kleffner syndrom). Ved mesiale temporallapepilepsi (MTLE) beskrives det, at venstresidige læsioner i den tidlige barndom fører til større negative konsekvenser end højresidige.

Kognitiv påvirkning

Over 50% af alle børn med epilepsi har indlærings- og/eller adfærdsforstyrrelser. Der findes ikke en bestemt kognitiv profil hos børn med epilepsi – det afhænger af epilepsitypen samt placering af epilepsifokus (fokal). Ofte ses der hukommelses- og koncentrations-/opmærksomhedsproblemer med multifaktoriel årsag (ætiologi, anfaldsart/hyppighed, medicinsk påvirkning). Kognitive forstyrrelser kan være reversible eller vedvarende. Der ses hyppigere kognitive forstyrrelser ved læsioner/malformation i hjernen end ved idiopatisk generaliseret epilepsi. Specifikke syndromer kan desuden føre til en regression i udvikling.

Sociale og emotionelle forstyrrelser

Ofte ses der en tendens til en overbeskyttende forældrestil, som for barnets vedkommende kan påvirke balancen mellem løsrivelse og afhængighed af forældrene i ungdommen. Endvidere ses hyppigt flovhed, angst, depression og lav selvværd

Litteratur